Jeg er med på, at det sjældent er særlig fedt at høre om andres drømme. Og da især folk, som man ikke rigtig kender. Det er bare sådan, at det nu sker så ofte at jeg er nød til at fortælle om det. For flere gange om ugen, drømmer jeg om at føde. Og det er de mest sindsyge og livagtige drømme. Jeg er flere gange vågnet i panik over ikke at vide hvor jeg har lagt min nyfødte baby, indtil det er gået op for mig hvor vanvittig jeg er. Fødslen starter altid med at jeg får veer og så går lidt i panik, over hvad det egentlig er der foregår. Den ene nat blev Niko rigtig rasende på...

For ikke så længe siden lavede jeg et indlæg (Hvorfor er et kejsersnit ikke en fødsel?), som egentlig primært var en undskyldning for en lidt uheldig formulering. Men efter at have skrevet indlægget har jeg modtaget beskeder fra flere dejlige mødre som, inspireret af indlægget, har delt deres tanker med mig. Det er på det sidste gået op for mig, at der sidder rigtig mange – især som har fået kejsersnit, (eller også er det bare kun dem jeg har skrevet med) som har svære tanker forbundet med fødslen af deres barn. Som enten føler at de er blevet snydt for en stor oplevelse, at DE på en eller anden mærkelig måde har snydt eller har “sprunget over hvor gærdet var...

Forleden var der en sød pige der skrev til mig at hun og flere andre syntes at jeg, på baggrund af dette indlæg, var med til at omtale kejsersnit som noget der ikke “tæller” som en fødsel. Altså, at man ikke kan kalde et kejsersnit for en fødsel. Og det blev jeg selvfølgelig enormt ramt af, da det absolut ikke har været min mening. Jeg kan dog sagtens se hendes pointe i forhold til mit valg af overskrift og jeg kan kun sige, at det absolut aldrig har været min mening at give nogen der har født ved kejsersnit en øv-følelse i maven, fordi de føler at jeg ikke synes deres fødsel er en ægte fødsel. Hvis den sætning giver mening😅...

Nu har jeg jo været så heldig, at opleve både en vaginal fødsel og et akut kejsersnit. Jeg mangler bare lige det planlagte kejsersnit og så en hjemmefødsel – og så har jeg fuld plade. (Dem må jeg jo tage de næste gange) Men fordi jeg både har født vaginalt og ved kejsersnit, bliver jeg nogle gange spurgt om hvad der var den bedste oplevelse, og hvad jeg ville vælge HVIS jeg kunne vælge til en tredje fødsel. Først og fremmest skal vi ikke have flere børn end dem vi har og udover det, ved jeg godt at man ikke bare kan bestille det som man gerne vil have det. Faktisk kan man ikke planlægge noget som helst når det...

Nu har jeg både lavet indlægget “7 ting ingen havde fortalt om tiden efter kejsersnit” og “7 ting ingen havde fortalt mig om tiden efter fødslen” og I er kommet med nogle ret gode tilføjelser. Så de kommer her! : 1. “Blomkåls røvhul = hæmorider. Jeg havde seriøst mere ondt i måsen end i dåsen efter at jeg havde født.” 2. “Min JM og mand måtte tage mig under hver arm ud til toilettet 3 timer efter fødslen. Jeg var SÅ bedøvet i benene efter syningen, og de andre jordemødre på fødegangen kiggede meget underligt, da de kom slæbende med mine meget “ikke eksisterende ben” langs gulvet for og sætte mig på toilettet. Det resulterede i, at jeg skvattede ned med det samme...