Om at glæde sig til, at ens barn bliver ældre – ballinogbaby
Undskyld - må jeg lige snakke med din chef?

Om at glæde sig til, at ens barn bliver ældre


Lige siden Oli blev skudt ud af mig (hvis man kan kalde en fødsel på 36 timer skudt ud) har folk sagt til mig, at jeg skulle nyde ham mens han var lille og fortalt om, hvor meget jeg ville komme til at savne den tid, når han blev ældre. Det gjorde, at jeg stort set brugte de første 2 år af hans liv på, at være i panik over at tiden gik så hurtigt og at han blev ældre. Men så opdagede jeg noget. Nu ældre han blev, nu federe blev det.

Og det er ikke for at sige, at det ikke er fedt at have en baby. Det er en magisk tid. Det der kommer efter er bare lige dét bedre. Når de pludselig bliver til et “ægte” barn med meninger og holdninger, og som siger sindsyge ting midt i aftensmaden. Når man begynder at kunne give dem oplevelser de ægte glæder sig til og sætter pris på, og man kan lave ting SAMMEN og ikke bare MED dem.

Så da Lukas blev født begik jeg ikke samme fejl. Selvfølgelig har jeg nydt ham som baby – andet var umuligt, han var jo den skønneste baby! Og jeg skal også skynde mig at sige, at jeg ELSKEDE at være på barsel med ham.  Men jeg har også hele tiden glædet mig lidt til, at han blev ældre.

Den følelse er selvfølgelig stærkere i de perioder (som nu) hvor det tager +1 time at putte ham om aftenen, hvor man ikke kan kigge væk fra ham i to sekunder uden han har tømt skraldespanden ud på gulvet, eller er så mor-syg, at han nærmest skal sidde direkte oven på mit hoved før han er tilfreds. (Generelt må jeg bare lige sige, at denne her alder han har nu, ikke er nogen picnic!) Men det er altså ikke kun fordi jeg gerne vil tisse i fred, at jeg glæder mig til han bliver ældre. Jeg glæder mig især til det fordi at jeg glæder mig til de ting vi skal og kan, når han bliver ældre.

På drengenes vegne glæder jeg mig til, at de kan lege rigtigt sammen og uden at jeg skal overvåge dem som en ørn for at sikre, at Lukas ikke falder ned eller bliver mast under Oli. Jeg glæder mig til vi kan tage dem på ture og oplevelser, og at kunne se glæden og spændingen i Lukas øjne, ligesom vi har kunne med Oli.

Og så vil jeg da også gerne indrømme, at jeg på mine og Nikos vegne glæder mig til, at have 2 børn der er lidt mere selvstændige. Jeg glæder mig ustyrligt meget til, at vi en dag kan være på ferie hvor Oli og Lukas kan underholde sig selv og hinanden, og vi igen kan få lov bare at ligge i solen og slappe af. Det er jo drømmen. 2 børn der leger selv ved siden af liggestolen, mens man selv ligger med en god bog og sveder. Kæææft jeg glæder mig!

Fik du læst:

Det værste min kæreste har sagt til mig under fødslen

Om at gå fra 1 til 2 børn

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Undskyld - må jeg lige snakke med din chef?