Lige siden Oli blev skudt ud af mig (hvis man kan kalde en fødsel på 36 timer skudt ud) har folk sagt til mig, at jeg skulle nyde ham mens han var lille og fortalt om, hvor meget jeg ville komme til at savne den tid, når han blev ældre. Det gjorde, at jeg stort set brugte de første 2 år af hans liv på, at være i panik over at tiden gik så hurtigt og at han blev ældre. Men så opdagede jeg noget. Nu ældre han blev, nu federe blev det. Og det er ikke for at sige, at det ikke er fedt at have en baby. Det er en magisk tid. Det der kommer efter er bare...

I anledningen af kvindernes kampdag fik jeg lyst til at skrive et lille indlæg om det at være (ung) kvinde og chef. Pt arbejder jeg jo som butikschef i en 7-eleven og før det, arbejdede jeg som restaurantchef på McDonald’s.  Det er begge steder hvor man kan opnå ret meget ansvar, som relativ ung. Og begge er steder hvor jeg dagligt er blevet bedt om: “lige at hente min chef”. Hvis jeg er på arbejde med en mandlig ansat kan jeg være helt sikker på, at det er ham folk henvender sig til hvis de har nogle spørgsmål. Jeg har sågar prøvet at en ældre herre RÅBTE over mig til min 18-årige, nyansatte medarbejder, om han ikke lige kunne komme...