Sludder forældre siger til deres børn

Har I også haft snakken om, ikke at være det forældrepar der lyver for sine børn? Altså det der, når I har set andre forældre sige:”Nej du kan ikke få is i dag for is-butikken er lukket” til deres børn og I har tænkt, at I altså ikke bliver sådan nogle der fylder jeres børn med små hvide løgne, men i stedet vil sige tingene som de er, og så må barnet blive surt og lære af det.
Og gik det så også nogenlunde sådan her? – Jeres barn blev ældre og I lærte, at det ikke er alle konflikter der er værd at tage? Hvis ikke, så tror jeg måske at I er undtagelsen. Jeg tror de fleste af os indimellem gør cirka alt for at undgå endnu en konflikt med et lille barn, der har sat sig noget andet i hovedet. Jeg tror mange af os er kommet til at fyre i hvert fald én af følgende små løgne af til vores børn:
1. “Nå det her slik? Nej det skal Mor og Far heller ikke spise nu. Det har vi købt til weekenden”
2. “Nej jeg spiser ikke noget. Hvad det er jeg lugter af? Det bare sådan min ånde lugter..”
3. “Nej det her er ikke sodavand. Det er kaffe. Kan du huske du ikke kunne lide det?”
4. “Du behøver ikke sove. Du kan bare ligge og slappe lidt.”
5. “Det der er ikke ting man kan købe. De er kun til at kigge på. Også den store brandbil ja.”
6. “Zoologisk have er desværre lukket nu, så vi kan ikke tage derind før det bliver weekend.”
7. “Så lukker legepladsen! Nu skal vi hjem!”
8. “Det var det sidste stykke du fik. Der er ikke mere”
9. “Så må du blive her, men Mor går altså hjem nu.”
10. “Du kan godt lægge dig ned og sove, der sker ikke noget spændende. Mor og far skal også sove nu.”
11. “Hvad vi laver? æææhm. Mor og Far.. slås bare lidt.. for sjov.. lå du ikke og sov?”
12. “Nej du skal ikke have skoene med biler på. Du har allerede 2 par sko og det er rigeligt.”
VIl du læse mere sludder?
Sludder mødre siger før de bliver mødre
Sludder mødre siger til andre mødre
Ingen kommentarer endnu