Status på Olivers børnehave start – ballinogbaby
De bedste råd til bedre baby-søvn

Status på Olivers børnehave start


Nu er det 1 måned siden Oli startede i børnehave, og det må derfor være på tide at jeg lige kommer med en status på, hvordan hele opstarten er gået.

Det er nok ikke nogen hemmelighed, at jeg har frygtet det her skift længe. Kan I huske den følelse I havde, den første dag i 1G? Da i stod der og ikke kendte nogen og ikke rigtig vidste hvor I skulle gøre af jer selv? Det var lidt den følelse jeg havde på hans vegne. Alle de andre børn var så store og seje og så var der bare lille ham. Oliver er en rigtig forsigtig dreng og min bekymring gik især på, om han ville kunne komme med i legene eller om han bare ville blive “trumlet ned” af de store.

Det hylede mig også ud af den, at han skulle starte under alt det her Corona-pis. Indkøringen kunne ikke blive som planlagt, han har ikke kunne besøge børnehaven inden og så skulle han starte stort set lige efter, at have været hjemme hos mig i halvanden måned. Så ja, jeg var faktisk ret bekymret for det. Min mand synes jeg var fjollet og overreagerede, og var sikker på at det hele nok skulle gå.  Men (uden at skulle lyde alt for generaliserende) så tror jeg lidt det er en mor-ting at bekymre sig sådan. Jeg er også allerede lidt utryg over at Lukas skal starte vuggestue til september, og det tror jeg ærligt talt heller ikke min mand har skænket en tanke. Jeg VED, at jeg også kommer til at være sådan her den dag Oli starter i skole og det ville ikke undre mig, at jeg også har det sådan den dag han får et arbejde. Men det er nok bare en del af jobbet som mor.

Men for at vende tilbage til Olivers opstart: Ugen op til skiftet havde vi snakket rigtig meget om børnehaven og det samme havde de i vuggestuen. Det er en integreret institution, men husene ligger forskellige steder, så de kendte hverken huset eller de voksne på forhånd.  Fordi at børnene ikke har kunne komme på besøg i børnehaven som de gør normalt, havde de været så geniale at få en vuggestue-pædagog med over i børnehaven den første uge, så de havde en de kunne være trygge ved.  Derudover startede de en gruppe sammen på 4, som kendte hinanden godt i forvejen.

Den første dag jeg skulle aflevere ham, var jeg lige på nippet til at græde fra vi gik afsted om morgenen. Det gjorde det ikke bedre da vi nåede frem til børnehavens parkeringsplads, og de små børn stod der med hver sin lille taske på og så helt nervøse ud. De blev kaldt op én af gangen og da det blev Olis tur, klemte han hårdt om min hånd mens vi gik derop. Han gik ind af lågen til pædagogen med det samme, men stod helt mut med sin taske på da jeg gik tilbage.

Olis bedste venindes mor og jeg mødtes og drak en kaffe efter afleveringen, og vi var begge to kæmpe babyer der græd og synes det var hårdt! Vi havde fået muligheden at blive lidt på legepladsen med dem, men havde valgt at gå med det samme da de jo havde hinanden og måske ville synes det var sværere at forstå at vi gik hvis vi først var gået med ind. Den beslutning satte vi selvfølgelig spørgsmålstegn ved 100 gange og havde lyst til at drøne op og hente dem igen.

Da det blev tid til at hente hentede jeg dog verdens gladeste dreng, som uden tvivl havde haft en fed dag!

Ugerne efter gik også SÅ nemt. Han glædede sig til at komme afsted om morgenen, havde dårligt tid til at sige farvel og jeg hentede hver dag en glad (og meget træt) lille fyr.

Sidste mandag, da corona-modulerne blev opløst og de kom på deres faste stuer, ramte vi dog en krise. Oli er kommet på stue med sine 3 gode venner, hvilket jeg er helt oppe at køre over. Hvor heldig kan man lige være?? Dog er det med 2 nye voksne han ikke havde mødt før – og den del fik jeg lige undervurderet. Han ville nemlig overhovedet ikke ind til dem. Han græd og græd og sagde at de ikke var søde. Han klamrede sig til mig og ville hjem. Vi har før haft perioder med med gråd og hårde afleveringer og det er det værste jeg ved! At aflevere ham grædende til en helt fremmed pædagog var bestemt ikke nemt og det øjeblik jeg vendte mig væk fra ham og gik, begyndte jeg at stor-tude.
Det var heldigvis kun den ene dag. Resten af ugen løb han ind med sine venner og virkede glad for at komme afsted.

Alt i alt, synes jeg det har været et godt forløb og at det virker som en god børnehave. Det er tydeligt at der er stor forskel fra vuggestuen og at der bliver forventet meget mere selvstændighed af børnene. Jeg tror også det er mere udmattende for ham at være afsted, for det er en virkelig træt dreng jeg henter. Når de er på tur er der ingen lur og de dage han bliver puttet, er det vidst heller ikke længe han sover. Men han er glad! Han glæder sig til at komme afsted om morgenen og er oftest ked af, at han ikke kan få vennerne med hjem og lege videre.

Jeg kan også mærke at han har taget noget af et udviklings-spring og pludselig opfører sig som et børnehavebarn! Det er både på den mindre fede måde – hvor lort og tissemænd er det sjoveste at sige, men også på andre måder. Han kommer hele tiden med de der platte ’børneJokes’ som han selv er helt flad af grin over. Hvis I har børnehavebørn tror jeg I er helt med på hvad jeg mener. Og så vil han gerne alting selv! Selv vælge tøj, selv tage det på, selv åbne ting osv. osv. Jeg føler virkelig han er blevet stor på den sidste måned!

 

Fik du læst:

Oliver du knuser mit hjerte

Skønne ting børn siger

Følg med på Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

De bedste råd til bedre baby-søvn