Lukas er nu 7 måneder, og burde være rigtig godt igang med almindelig mad. Men det er som om, at det ikke går helt som det burde. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg orker det ikke rigtig det denne gang. Med Oli var jeg elle-vild da vi skulle starte på rigtig mad. Jeg lavede alle mulige former for mos og fyldte fryseren med alverdens ting. Jeg frøs modermælk ned i små isterninger til at bruge i grøden (for at undgå erstatning) og jeg sørgede for, at han fik rigeligt af både fisk og kød. Sådan er det desværre ikke helt med Lukas. Hvis jeg kunne trække den almindelige mad til han var 1 år, så havde jeg gjort det....

Har I også haft snakken om, ikke at være det forældrepar der lyver for sine børn? Altså det der, når I har set andre forældre sige:”Nej du kan ikke få is i dag for is-butikken er lukket” til deres børn og I har tænkt, at I altså ikke bliver sådan nogle der fylder jeres børn med små hvide løgne, men i stedet vil sige tingene som de er, og så må barnet blive surt og lære af det. Og gik det så også nogenlunde sådan her? – Jeres barn blev ældre og I lærte, at det ikke er alle konflikter der er værd at tage? Hvis ikke, så tror jeg måske at I er undtagelsen. Jeg tror de fleste af...

Jeg er med på, at det sjældent er særlig fedt at høre om andres drømme. Og da især folk, som man ikke rigtig kender. Det er bare sådan, at det nu sker så ofte at jeg er nød til at fortælle om det. For flere gange om ugen, drømmer jeg om at føde. Og det er de mest sindsyge og livagtige drømme. Jeg er flere gange vågnet i panik over ikke at vide hvor jeg har lagt min nyfødte baby, indtil det er gået op for mig hvor vanvittig jeg er. Fødslen starter altid med at jeg får veer og så går lidt i panik, over hvad det egentlig er der foregår. Den ene nat blev Niko rigtig rasende på...

Udover, at skrive lidt generelt om hvordan det er at være blevet mor til 2, har jeg også længe gerne ville skrive lidt om denne her dårlige samvittighed der kan opstå, når man pludselig skal dele sin tid og kærlighed mellem 2 børn. Det var noget jeg tænkte rigtig meget over i min graviditet med Lukas, og det er også noget jeg har grædt en smule over på forhånd fordi – graviditetshormoner. Det påvirkede mig især rigtig meget, at jeg allerede under min graviditet følte, at jeg svigtede Oli lidt fordi jeg ikke kunne være der for ham som jeg plejede. Jeg var hele tiden træt, havde ondt og kunne ikke give ham den tid og opmærksomhed som jeg havde gjort tidligere...

Jeg har længe ville skrive lidt om, hvordan det er at gå fra at have et barn, til at have to. Jeg kan heller ikke få alt det jeg gerne vil sige presset ind i dette ene indlæg, så I kan godt forvente der kommer flere. Da jeg var gravid med Lukas fik jeg rigtig ofte at vide, at barn nr. 2 var det hårdeste at få. Især hvis det første barn, endnu ikke var så gammelt. Udover at det er en lidt mærkelig ting at fortælle til en gravid der venter barn nr. 2, synes jeg heller ikke det er rigtigt. Jeg kan selvfølgelig kun snakke udfra mig selv, men at få barn nr. 2 er lettere end jeg...