Vil du gøre en mor glad? Så skal du bare: – ballinogbaby
Hader I mig hvis jeg sender mit barn i vuggestue?

Vil du gøre en mor glad? Så skal du bare:


I de sidste par uger med karantæne, hjemmeskoling og isolation, har vi mødre ikke haft det helt nemt. (Ligesom alle andre) Faktisk har vi nok alle haft dage, hvor bakken har virket lidt ekstra stejl. Det har måske også gjort, at vi ikke alle dage har været i det bedste humør. Måske du kender en mor du gerne vil muntre lidt op? Måske du endda er gift med en? Eller måske vil du bare gerne give en fremmed Mor et smil? Så kan du jo passende gøre en af nedenstående ting:

1. Smil eller vink til barnet: Der er ikke meget der kan gøre mig så fornærmet, som hvis Oli vinker eller siger hej til nogle fremmede, og de så bare ignorere ham. Jeg synes det er så ubehøvlet! Omvendt bliver jeg glad helt ned i maven, når der er nogen der smiler eller vinker tilbage til Oli.

2. “Man kan ikke se du har født et barn” Denne her sætning, skal du nok ikke komme med til en fremmed mor i Netto. Så kommer du i hvert fald til, at virke en anelse klammo. Men! Til din gode veninde eller til din kæreste, så er den altså guld værd!

3. “Hold da op hvor er han/hun dygtig til at”: Vi mødre ELSKER når nogen roser vores børn. Vi synes jo selv de er de smukkeste/dygtigste/sødeste børn i verden og det skal vi også, for vi er jo deres mødre. Men når andre også kan se det, så bliver vi overlykkelige.

4. “Sikke en smuk baby/flot dreng du har” Selvom det måske er en åndsvag lille ting, så eeelsker vi de her kommentarer. Så smid en kommentar på en anden mors billede, eller sig det til en mor du møder når du er ude og handle.

5. “Du er virkelig en god mor”: Det største kompliment man kan få som mor. Om det kommer fra ens mand, veninde eller svigermor, så betyder det alverden. Og kan lyse en grå dag godt op.

6. “Hold kæft du klarer det her flot!” Når man står midt i kaosset kan det være svært at se, hvor godt man egentlig tackler denne her mærkelige nye situation. Og så er vi jo altid gode til, kun at se hvad vi gør dårligt. Så ros løs! Det hjælper med at få den dårlige samvittighed til at forsvinde

7. “Du ser smuk ud i hvad som helst”:  Pga denne her isolation vi alle lever i, er der ikke mange grunde til at tage pænt tøj eller make-up på. Derfor render de fleste af os rundt i det samme plettede joggingtøj og fedtede hår. Og når man så engang imellem lige fanger et glimt i spejlet, ja så kan man altså godt gå hen og blive lidt træt af sig selv.
Så fortæl lige din kæreste, at hun ser skøn ud alligevel. (Selvom det måske ikke er helt sandt)

 

Fik du læst:

Forstå din kone på barsel

Skænderier man har med en gravid

Følg med på Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hader I mig hvis jeg sender mit barn i vuggestue?