april 2020 – ballinogbaby

Barselslivet er..

Barselslivet er: -At være på toilettet med en baby i armene -At krumme kage/chips på babys hoved mens man ser serie på sofaen -Ikke at have udsigten til mere end et par timers søvn af gangen de næste mange mange måneder -At tænke på søvn størstedelen af dagen. Enten babys kommende søvn, manglende søvn eller ens egen -At have tvivlsomme pletter på tøjet fra enten mælk, gylp eller hvis man er rigtig uheldig – babylort. -At blive skreget ind i øret i en time i træk og stadig elske det lille væsen højere end ord kan beskrive -At spise sin (oftest kolde) mad med én hånd og i en rasende fart -Glæden ved at være den der er der, til...

Hvad jeg gerne ville have vidst som førstegangs-mor

Det er garanteret enormt forskelligt fra mor til mor, men jeg synes det er hundrede gange lettere at være blevet mor her anden gang, end første gang. Det kan godt være, at jeg kun havde et barn at koncentrere mig om og at jeg havde alt tid i verdenen, men det er en helt anden oplevelse denne gang. Jeg elskede også at være på barsel med Oli det er slet ikke det, men jeg var meget mere usikker med ham. Jeg havde brug for, at have flere faste rutiner eller “regler” jeg kunne læne mig op af. Jeg var meget optaget af, hvornår babyer helst skulle sove i løbet af dagen og hvor mange timer de skulle sove på et...

Status på vuggestue, ble og mine bekymringer

Nu har Oli været afsted i vuggestue i en uge, og jeg ville derfor lige komme med en update på hvordan det er gået og hvad status er. Sagen er nemlig den, at alle mine mange bekymringer er blevet gjort til skamme. Hvilket faktisk ikke er en usædvanlig situation. Det er nemlig så typisk mig, at piske en stemning op og tro det værste, og der så ikke sker noget som helst. Præcis ligesom den gang jeg skulle nå at stoppe med at amme Oli inden bryllup og bryllupsrejse, og jeg stressede over hvordan det mon skulle gå allerede flere måneder før. Planlagde og bekymrede mig. Og så stoppede han bare af selv selv, mere eller mindre fra den ene...

Skrig, gråd og lange putninger

Lukas er den gladeste og nemmeste dreng, lige indtil han ikke er det mere. Han kører ikke rigtig med et mellemstadie. Enten er han i strålende humør og smiler og griner, eller også SKRIGER han til han er knald rød i hovedet. Han kan skifte fra det ene til det andet uden at man overhovedet havde set det komme, og på et  enkelt øjeblik. Tdligere i dag grinede han endda løs imens han skreg, hvilket er noget af det mærkeligste jeg har set. For det meste er han jo heldigvis sit smilende glade jeg, men i øjeblikket er det næsten hver dag vi også lige har en omgang af det andet. Selvom jeg godt ved hvorfor det sker, hvilket er...

Måske det bliver sværest for mig med det her vuggestue-start

Oli starter i vuggestue i morgen efter præcis 6 uger hjemme med mig, og det er med lidt ambivalente følelser at jeg sender ham afsted. Forstå mig ret, jeg er ikke i tivl om om det er den rigtige løsning, for det er det. Han har brug for at være sammen med andre børn og han keder sig helt vildt herhjemme. Han har også brug for at komme afsted og ind i rutinen, så han bliver klar til at komme i børnehave, og så har jeg brug for, at få nogle timer om dagen hvor jeg kan koncentrere mig om Lukas kun. Han fortjener også at få min opmærksomhed, og lige nu er han mest bare med på sidelinjen. Så...