Det der med at dobbeltputte.. – ballinogbaby
Med børn hjemme kan jeg bare glemme at..

Det der med at dobbeltputte..

I øjeblikket (og det næste lange stykke tid) arbejder min mand rigtig meget. Det er noget vi har aftalt at han bare skal gøre når nu han har muligheden, fordi jeg går hjemme på barsel. Jeg ville da lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke af og til synes det er en lorte aftale, især i disse corona tider. Men jeg sørger for at sikre, at min mand hører om hvor hårdt jeg har det. For eksempel ved at læse det her.

Jeg synes egentlig ikke det, at er svært at have begge børn i løbet af dagen. Lukas er den nemmeste og gladeste baby i de timer, og det er ingen sag at have ham på slæb. Han hygger sig på legetæppet eller på mit skød når Oli og jeg leger, og sover for det meste også rigtig fint i sin barnevogn.

Oli er jo heller ikke svær at have, omend han kræver lidt mere opmærksomhed. Især fordi han synes at det at han er hjemme med mig, må betyde at vi skal lege uafbrudt. Og jeg er stadig ikke stærk nok til at sige nej til hans hundeøjne når han siger:” Jamen jeg vil bare så gerne lege med dig mor!”

Jeg kan også nemt få dem puttet til lur i løbet af dagen og jeg har endda flere dage fået det timet, så de har sovet i hvert fald 30 minutter på samme tid, hvor jeg bare har kunne være mig selv.

Men lige så snart klokken nærmer sig 18:30, så bryder problemerne løs. Lige så nem og ligetil som Lukas er i løbet af dagen, lige så besværlig bliver han om aftenen. Han er træt og nok også overstimuleret (det bliver man hurtigt som baby i Olis selskab) men vil ikke puttes. I hvert fald ikke uden mig. Han kan powenappe på min arm, men vågner af ingenting og bliver så utrolig ked af det. Han vil ikke sove i vikle, i barnevogn eller i sengen. Kun sidde på armen.

Samtidig med det, skal jeg så have Oli i nattøj, børste hans tænder og få ham i seng, hvilket bestemt ikke er hans yndlings beskæftigelse.

Og de ting spiller bare utrolig dårligt sammen! Jeg ved ikke om Oli kan mærke at jeg er lidt presset, eller om han savner sin far når han skal sove, men han er virkelig svær at putte når Niko ikke er hjemme. Normalt lægger vi ham bare ind, og så falder han i søvn af sig selv. Han kalder måske et par gange, men ikke mere end det.

Når jeg er alene, kalder han hele tiden.

“Hvornår kommer far hjem?”

“Far skal komme hjem nu!”

“Hvornår skal vi i sommerhus?”

“Jeg vil hjem til mormor”

“Du må ikke sige jeg skal lægge mig ned!”

“Nu er jeg ked af det fordi du sagde det til mig!”

“Jeg kan ikke finde min sut”

Og aaaalt muligt andet. Og når jeg svarer ham eller går ind til ham vågner Lukas og skriger igen. Og sådan bliver det ved.

Igår troede jeg virkelig jeg havde den. Begge drenge fik et dejligt aften-bad og vi hyggede løs. Ingen var kede af det. Så puttede jeg os alle 3 sammen i min seng, for at indgå det kaos vi havde haft aftenen før. Vi læste en bog og alt var godt. Men lige da vi lagde os ned, begyndte Lukas at skrige løs. Han ville ingenting og jeg måtte gå rundt med ham i værelset mens Oli sad og holdt sig for ørene. Altså heller ikke en kæmpe succes.

Såå, hvis der er nogle der sidder inde med nogle magiske putte-tricks, så er de mere end velkomne!

Og i mellemtiden vil jeg så sidde her og vente på en flot gave fra min mand, for alt det hårde arbejde jeg gør! – Tak du læser med Niko!

Fik du læst:

Med børn hjemme kan jeg bare glemme at..

Tænk hvis vi skulle passe vores egne børn

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Med børn hjemme kan jeg bare glemme at..