Status på afleveringer i vuggestuen – ballinogbaby
Lidt om bryster, tissemænd og 3-årige

Status på afleveringer i vuggestuen

I er simpelthen så møg søde at spørge indtil, hvordan det går med vores afleveringer, og om jeg stadig sidder og græder ude i bilen. Så nu vil jeg lige komme med en update på det hele og på, hvordan det står til.  Også fordi at der er flere af jer der har skrevet, at I står i samme situation. Så kan det måske hjælpe at læse at det kan gå den anden vej igen.

Efter 3 ugers ferie, efterfuldt af lidt sygdom og et par fridage, havde Oli stort set ikke været i vuggestue i over en måned. Og jeg tror måske, at det var det der var problemet.

En mandag morgen efter alt dette, græd han helt vildt og ville ikke afsted. Det var en frygtelig morgen, hvor både Oli græd på sin motorcykel og Lukas skreg i barnevognen på vej mod vuggestuen. Jeg besluttede mig derfor for, at vende om og tage hjem igen. Det var ikke det værd. Så vi tog hjem og bagte pandekager og holdt en rigtig hyggedag i stedet. Og jeg havde det rigtig godt med den beslutning. Desværre hjalp det ikke på situationen, for dagen efter var han igen lige så ked af at skulle afsted. Han græd og ville ikke slippe mig, hvilket resulterede i mig der sad i bilen og græd ude på parkeringspladsen.

Jeg talte med hans pædagoger, og de anbefalede mig at få ham fast afsted selvom det var hårdt, så kan kunne komme tilbage i en rutine. Han har før haft korte perioder hvor han har været ked af det ved aflevering, men for det meste har han været glad når vi har sagt farvel. Jeg er med på, at han da hellere ville være hjemme hver dag hvis han fik valget, men vi har brug for at han går i vuggestue nu og derefter børnehave, da både min mand og jeg jo arbejder. Så på trods af, at der er flere der har skrevet til mig at det er helt forkert og at jeg svigter min dreng ved det, valgte jeg at lytte til pædagogerne.

Jeg synes de første dage var hårde. Jeg havde ondt i maven hver morgen når vi skulle afsted og jeg havde det ubehageligt i kroppen lige indtil, at jeg kørte op og hentede ham igen. Jeg synes det var virkelig hårdt at fortælle ham at han skulle afsted, når han så tydeligt kunne sætte ord på at han ikke ville og at han savnede mig derhenne. Men vuggestuen var rigtig god til at hjælpe mig, og sendte både billeder og beskeder på appen der viste at han legede og hurtigt var blevet glad igen. Desuden afleverer jeg ham først ved 10 tiden og henter ham igen omkring klokken 15 – og han sover 2-3 timers lur, så reelt er det jo ikke særlig mange timer han er der. Det hjalp en smule på den dårlige samvittighed.

Onsdag i ugen efter var han med de store børn fra vuggestuen oppe og besøge børnehaven, hvilket han havde været helt vild med. Han fortalte stolt om det da han kom hjem og vi skulle hele tiden lege “Troldehøj” som børnehaven hedder. Dagene efter spurgte han stadig om morgenen om han skulle afsted i vuggestue, men blev ikke ked af det når jeg sagde ja. Han var heller ikke ked af det når vi sagde farvel til hinanden deroppe og jeg kan slet ikke sætte ord på, hvor lettet det gjorde mig.

Efter vi havde haft en hel uge kun med gode afleveringer hvor hverken jeg eller han græd, besluttede jeg mig for i sidste uge at begynde at give ham fridage hist og her igen. Jeg vil jo gerne kunne udnytte at jeg er hjemme og kan give ham fri engang i mellem, men ikke så meget at det ødelægger vores vuggestue rutine. Jeg gav ham derfor fri i fredags (så det var i forlængelse af weekenden) og vi havde en herlig fridag sammen! Jeg var en smule spændt i morges på, om han igen ville være lidt ked af det efter weekeden og det, men der var ingenting. Absolut ingenting. Han løb ind og krammede pædagogen, vinkede farvel til mig og var så igang med at lege.

Det er ikke for at sige, at det at komme fast afsted vil virke for alle. Og jeg har helt respekt for, at nogen mener at det er det helt forkerte jeg har gjort i denne situation eller at nogen ikke ville gøre det samme. Jeg kan kun sige, at jeg synes det har været det rigtige at gøre for os. Jeg synes det giver god mening, at en lille fyr bliver forvirret af selv at kunne bestemme om han vil være hjemme eller ej, og at for meget fri kan gøre mere skade end gavn for hans færden i vuggestuen. Jeg synes at det ville være helt forkert, hvis jeg afleverede ham fra 7:00-17:00 hver eneste dag når nu jeg er hjemme, men at han kommer derop et par timer hver dag – måske med en ugentlig fridag, synes jeg giver god mening.

Også fordi, at Lukas altså også fortjener at have lidt ene tid med mig, hvor vi bare kan ligge og pludre og kigge hinanden i øjnene. Og hvor der bare er lidt ro omkring ham.  Når Oli først er hjemme er der jo fuld fart på og det hele går lidt vildt for sig. Oli tager det meste fokus og Lukas ligger lidt mere for sig selv.  Det er vel loddet som nr. 2. Så det gælder om at finde en balance så de begge bliver set og hørt og uden at jeg drukner på vejen. Og det tror jeg at dette her er.
Og hvis det at han kommer derop hver dag gør, at jeg ikke skal sidde og tudbrøle hver gang jeg har afleveret og føle, at jeg svigter mit barn på det groveste, så er det i hvert fald den rette løsning for os!

Fik du læst:

Lidt om bryster, tissemænd og 3-årige

Om at komme ud af døren med 2 børn

Følg med på instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lidt om bryster, tissemænd og 3-årige