
Jeg troede ikke, at det her ville starte allerede 3 uger før min termin. Og jeg havde også forestillet mig, at jeg denne gang ville være mere rolig og ikke være i tvivl om, hvornår veerne egentlig gik igang. Men sådan skal det åbenbart ikke være. Igår morges vågnede jeg med en mærkelig murren i maven, som fortsatte op af dagen. I starten tænkte jeg ikke at det var meget andet end plukkeveer, men smerterne tog til i løbet af dagen. De blev aldrig helt så kraftige at jeg tænkte det måtte være veer, men det føltes heller ikke bare som plukkeveer og da de fortsatte hele dagen, og aldrig med længere interval end en halv times tid, begyndte jeg...