I forbindelse med det her indlæg jeg lavede, om gråd, hormoner og latterlige skænderier, kom I med en masse skønne kommentarer om situationer hvor I har overreageret bare en liiille smule. Og dem har jeg samlet her! Overraskende nok, omhandler de fleste situationer forkerte mad bestillinger, eller kærester der prøver at være sjove. I sidste graviditet græd jeg over en kyllingemix MED løg (havde bestilt uden!!) og jeg fik et sammenbrud over en burger med tomat, fordi jeg pludselig ikke kunne li’ varm tomat. Denne gang græder jeg som pisket over den gamle “Molly” reklame fra Den Gamle Fabrik. Åh altså. Da jeg var gravid, kørte mine hormoner også rundt i kroppen på mig. Efter en hård dag på arbejde...

Billedet er selvfølgelig af mig der prøver at lukke mine støvler hvilket er en umulig opgave.. Jep. Så skete det! Jeg er nu officielt i 3. trimester. Med andre ord, tilbage til den røvede del af graviditeten. Den lille ferie jeg lige havde mig i 2. trimester, hvor jeg kunne nyde at være gravid og stråle af babyglæde er slut, og nu vil jeg bare gerne have de sidste måneder overstået! Hvis du ikke selv har været gravid for nyligt, så er det måske lidt svært at forstå, hvorfor det pludseligt er så forfærdeligt at være i 3. trimester. Hvad er det egentligt der er så slemt tænker du måske? Og hvor er jeg glad for du spørger! For nu...

Nu er der jo “kun” et par måneder til, at jeg igen står som nybagt mor. Og fra sidst kan jeg bare huske, at det ikke er alle kommentarer der er lige fede at få, lige efter man har født. Jeg ved godt, at de aldrig er sagt i ond mening. Men når man er fyldt op med hormoner, kører på minus søvn og er helt overvældet, så skal der altså ikke så meget til. Så de første par uger efter baby er kommet, vil jeg bare gerne frabede mig følgende kommentarer: 1. “Eeej hej Cecilie!” Okay det her er et tænkt scenarie. Men hvis nogle af jer der kender mig, tilfældigt møder mig på hospitalet – post fødsel, med mit...

Det er ikke altid min mand kigger så sødt og kærligt på mig som her. Og forklaringen kommer nok nedenunder..

Det her indlæg er primært til jer der ligesom jeg, render gravide rundt og nærmer sig fødslen. Eller jer der lige er blevet mødre. Enten ved kejsersnit eller ved selv at have presset en baby ud.  For jeg vil bare lige slå et slag for, at man ikke er “mindre sej” fordi man har fået kejsersnit end hvis man selv har født. Ligesom man heller ikke er mere sej fordi man har klaret fødslen uden smertestillende, i forhold til dem (ink. mig) som har fået alt smertestillende der eksisterer på markedet. At blive mor er en rimelig bad ass ting, ligegyldigt hvordan man er blevet det. I 9 måneder har man måtte finde sig i ikke at kunne drikke vin,...