Tossede ting man begynder på når man bliver forældre – ballinogbaby
Til Bulgarien på skiferie

Tossede ting man begynder på når man bliver forældre

Jeg arbejder jo på McDonald’s. Og forleden havde jeg en herlig oplevelse, som gav mig lidt inspiration til det her indlæg.

Jeg stod oppe ved kassen, da der kom et kæmpe stort brød af en mand ind i restauranten, med hans to små piger. Han var selv iført læderjakke og var tatoveret op af halsen (og alle andre steder gætter jeg på) og så rimelig hård ud. Den ældste af pigerne var til gengæld klædt i lyserødt tylskørt og Elsa sko.

De kom op og begyndte deres bestilling og til sidst var det tid til, at finde ud af hvad den lille pige på armen skulle have. Han kiggede på hende og sagde med helt tøset babystemme: “om hun ville have kylle rylle i sit happymeal”.

Og det var bare en skøn reminder på, hvilke tossede ting vi pludselig siger og gør, fordi vi er blevet forældre:

1. Kalder ting alt muligt mærkeligt: De fleste forældre har en intern regel der hedder: “Vi gør det der virker!” Så hvis det herhjemme betyder at vi skal kalde kylling for abe før Oli vil spise det – jamen så er det det vi gør! Derudover kommer alle de skønne navne som Muhko og rapand også snigende som man ellers først tænkte, var alt for fjollet at sige!

2. Den høje lyse “jeg taler med et barn ” stemme: Ligegyldigt om man er en stor tatoveret fyr eller en gammel dame, så kan man ikke holde den høje lyse stemme inde, når man taler med et barn. Ved i hvilken en jeg tænker på? Det er den man bruger når man udbryder: “Neeej hvor er du dygtig! ” Eller: “Sikke nogle små lækre fusse-lusser du har!”

3. Kører bag lastbiler eller holder foran gravkøer: En gang var noget af det værste jeg vidste, når jeg blev fanget bag en lastbil eller traktor og pludselig skulle køre møg langsomt. Nu er det noget af det fedeste. Altså hvis jeg har Oli med i bilen. Han bliver nemlig ovenud lykkelig og peger og fortæller og klapper i sine små hænder.

Nogle gange kan jeg blive helt glad når jeg møder en traktor på vej på arbejde indtil det går op for mig, at der kun er mig i bilen.

4. Forskelsbehandling: Hvis Niko tilfældigvis rammer mig med sine kolde fødder når vi ligger i sengen, så kan han godt regne med, at jeg bliver helt og aldeles rasende! Men hvis Oliver har lyst til, at hoppe på min mave med sine iskolde fødder – jamen så skal han da være mere end velkommen!

5. Synge alt hvad man gør: Jeg ved ikke hvorfor den der forældrerolle gør, at man pludselig bliver forvandlet til en omvandrende Mary Poppins men det er som om, at man som forældre skal synge hvad end det er man laver. Eller.. er det måske bare mig?

6.Barnet fylder mere end forældrene: Nu er problemet heldigvis ikke ligeså tydeligt hos os endnu, fordi vi har hus og derfor har lidt mere plads at sprede rodet på. – Men for mine veninder der bor i lejlighed, eller når jeg tænker tilbage på vores gamle lille-bitte lejlighed, så tegner der sig et helt tydeligt mønster. Baby’s ting fylder i hvert fald dobbelt så meget som alt andet! Pludselig er det bare som om, at et puslebord med tilhørende kommodesystem, er en lille smule vigtigere end den Wiener stol der..

 

Har i noget at tilføje? Så kommenter det gerne nedenunder!

 

 

Fik du læst:

Klamme ting vi gør som forældre

Som mor skal man lære at sige pyt..

Og følg gerne med lige her på instagram!

1 kommentar

  • Stine

    Eej min kæreste og jeg er også SÅ slemme til at kalde ting for alt muligt mærkeligt!
    Lidt pinligt når man står nede i Netto UDEN barn..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Til Bulgarien på skiferie