5 opdragelses situationer jeg ikke har håndteret helt optimalt

Det sværeste ved det her førstegangs-morliv er, at lige så snart man har fået bare noglelunde styr på det man laver, ja så bliver barnet ældre og tingene skifter.
For eksempel synes selv jeg har fået ret godt styr på nakketræning og natamning nu, hvor det er helt ubrugeligt for mig. (I hvert fald indtil Oli engang bliver storebror)
I stedet er jeg nåede til det frygtede sted i morlivet, hvor man skal opdrage sit barn. Og det er IKKE for sjov!
Oliver er i en periode hvor han siger alt hvad man siger og gør alt hvad man gør. (Altså med mindre det man siger er noget han ikke gider gøre)
Derfor skal man altså pludselig til at tænke over ikke at udbryde: “ AV FOR FANDEN!” Hvis man slår sig – for så er det stensikkert, at han løber lige ned i vuggeren og gentager det.
Men det husker jeg jo ikke. Så her kommer lige 5 situationer, som jeg vidst ikke har håndteret helt optimalt..
Slå far i hovedet situationen:
Denne her var en af de første opdragelsefejl jeg lavede. Og en som jeg tror vi allesammen har lavet. Men jeg vil gerne undskylde det med, at det var dengang jeg troede Oli stadig var lille og uskyldig. Og det er selvfølgelig situationen hvor Oli slår far lige i hovedet og hvor jeg, fordi jeg slet ikke har set det komme, begynder at grine. Og det er ikke ligefrem sådan man lærer et barn man ikke må slå..
Tissemand situationen:
Oli har lært at sige tissemand. Og det er der jo absolut intet galt i. Lige indtil den dag hvor han blandede det sammen med ordet legomand, og derfor sad og sagde tissemand, tissemand, tissemand til sin legomand. Som det barn jeg selv er, døde jeg selvfølgelig af grin. Hvilket nu har resulteret i, at når han vil have mig til at grine, så råber han med glæde tissemand, tissemand så højt han kan. Også midt i netto.
Kødsovs på gulvet situationen:
Jeg er klar over, at de fleste af de her historier har det til fælles, at jeg griner og ødelægger det hele. Og man kan godt argumentere for, at jeg burde have lært det nu. Men så kom kødsovs situationen. Det var en aften hvor Oli ikke var interesseret i dagens menu og blev ved med, at sidde og kaste maden ud på bordet. Han fik bestemt at vide, at han skulle stoppe med at kaste med maden. For det svineri gider jeg ikke. Men så tog han, mens han kiggede mig dybt i øjnene, en håndfuld pasta med kødsovs og smed ned på gulvet hvorefter han lænede sig tilbage i sin stol på den vildeste ‘What ya gonna do about it’ måde. Og så kom jeg til at grine igen..
Slik i sofaen episoden:
Denne her episode, er helt frisk fra i dag af. Jeg skulle lige lave noget arbejde og Oli blev ved med, at hive i mig. Til sidst går han endelig selv ind i stuen, men er dog meeeget stille, hvilket altid plejer at betyde ballade. Jeg vurderer at hvad end han laver er det nok ikke så slemt og ser mit snit til, lige at blive færdig. Da jeg så kommer ind i stuen lidt efter,sidder han i sofaen og spiser Superflyvere og chokolade, som havde han aldrig lavet andet. Jeg havde ikke lige tænkt over, at det lå inde på sofabordet..
Har du gjort noget lignende? Så skriv endelig en kommentar!
Og ellers læs:
Sludder mødre siger og gør før de bliver mødre
og følg gerne med hos os på Instagram lige her!
Denne hører måske ikke så meget til opdragelse – men mere til det med at grine; Da vores pige var omkring 6 måneder havde hun noget forstoppelse og havde ikke skidt i flere dage. Hun græd og græd og det hele var noget juks.
Men så en morgen da min mand skulle skifte hende, sked hun pludselig UD OVER DET HELE! Altså udover ham, gulvet, puslepuden, allesteder.
Han kaldte desperat på hjælp, men jeg kunne slet set ikke stoppe med at grine.
jeg griner stadig når jeg tænker på det!