Derfor hjemmepasser jeg ikke min dreng (Din sure urt)

Jaa.. Hvis man skriver ting offentlige steder, så kan man nok kun forvente, at få smidt et par sure ord i ens retning i ny og næ.  – Ikke at jeg helt forstår hvorfor nogle synes det er deres job at skrive sure ord til andre her i cyberspace, men sådan er det jo nu en gang. Nu er det heldigvis ikke noget jeg har oplevet særlig meget, men forleden fik jeg følgende besked i min indbakke:

“Jeg synes du virker lige lovlig bedrevidende i dine artikler. Og hvis du synes det er så hårdt at sende dit barn i vuggestue så hjemmepas ham dog!”

Og der blev jeg en lille smule irriteret må jeg nok indrømme. Mest af alt, fordi det i mine øjne er en ret ligegyldig besked. Intet spørgsmål, intet noget. Bare en mærkelig konstatering.

Men grunden til, at jeg egentlig begyndte det her indlæg, var opfordringen til, at jeg bare kunne begynde at hjemmepasse min søn. – Jeg synes i øvrigt ikke at jeg har givet udtryk for, at jeg synes det er helt forfærdeligt at have min dreng i vuggestue, men lad os da bare lade det ligge.

Jeg synes nemlig oftere og oftere jeg støder på hjemmepassende mødre, som “mommyshamer” os andre der ikke gør det. Alle de her “korrekte” mødre der rigtig kan fortælle om, hvad der er rigtig og forkert og som ikke er bange for, at fortælle vidt og bredt om det.

Nu har jeg været medlem af et riiimelig stort antal facebook grupper om børn, opdragelse og jeg ved ikke hvad, (for hvad laver man egentlig ellers i sin barsel?) og af en eller anden mærkelig grund, er der altid nogle der føler de skal fortælle en usikker nervøs mor, at hun gør tingene helt forkert. Som fx. når hun vælger at sende sit barn i vuggestue. Hvor tarveligt er det lige?

Og misforstå mig ikke, det er ikke fordi jeg ikke synes man må give hinanden gode råd. Jeg elsker at få råd fra andre mødre! Det er da sådan jeg er kommet over på den anden side af rød numse, søvnproblemer og hvad jeg ellers har bøvlet med. Og det kan da helt sikkert også være en løsning i mange tilfælde at hjemmepasse. Men der skal også bare være forståelse for, at det ikke er alle der drømmer om den løsning. Eller ser den løsning som ideel.

Det er når det stopper med at være gode råd og i stedet bare bliver en anklage. Det er det der irritere mig.

Og i de her tilfælde, hvor det ikke engang minder om et råd, synes jeg især det er irriterende.

Så til den sure urt der kommer med en så ligegyldig besked;

Jeg hjemmepasser ikke fordi;

– Jeg rent faktisk tror på, at det er godt for min dreng at komme i vuggestue hvor han stille og roligt kan observere de andre børn lege og siden selv lege med. Jeg tror faktisk godt han kan lide at være der.

– Jeg af helt egoistiske årsager, ikke har lyst til at tage de fravalg der skal til, før det er muligt at hjemmepasse. Jeg vil gerne have råd til at tage på ferier, ud og spise og andre ting, det kræver 2 indkomster at have råd til i dagligdagen.

– Og jeg tror også på at disse ting, som ferier, zoologisk have turer osv. som vi så har råd til, giver værdi for min dreng.

– Sidst men ikke mindst, fordi jeg godt kan lide at arbejde. Og selvom jeg ELKSER at være mor, har jeg ikke lyst til at være det på fuldtid altid.

Og det er helt ok!

Vil du læse da jeg gik liiiidt i vuggestue panik så læs;

min krise da Oliver skulle starte i vuggestue

eller måske:

Fordele ved at starte arbejde?

Og så husk at følg med på instagram lige her, så i kan sende mig sure beskeder!