Nu er det jo snart læææænge siden jeg var gravid og jeg kan godt mærke, at min lille hjerne langsomt begynder at glemme alle de slemme ting jeg har sagt om graviditeten. I stedet tænker den nu; “Eeeej se lige en gravid mave! Hvor dejligt!”, når jeg ser andre gravide stavle rundt, eller jeg tager mig selv i at tænke; “ej det bliver da også fantastisk at få en lille bebs i maven igen. Og det gør det da helt sikkert også! Især når den er kommet ud igen.. Det er slet ikke for at lyde utaknemmelig, for jeg synes helt bestemt at det at blive gravid, er noget man skal være dybt taknemlig for og jeg synes, at det...

Før jeg blev mor havde jeg ingen anelse om, hvilket mærke/mode ræs der var i børneverdnen. Jeg troede naivt, at man bare så noget sødt tøj – og så købte man det. Uanset om det så var i Tøj og sko eller Babysam. Jo, jeg havde godt set alt det søde tøj i Tinderbox og Ønskebørn men jeg havde også set prisen og tænkt; “Ej okay. De kan jo passe det i lige præcis 5 min. inden de vokser ud af det. Det får jeg ikke brug for.” Meen så skete der noget mærkeligt efter at Oliver var kommet ud. Pludselig kunne jeg ikke leve uden alt det babytøj jeg havde luret på mens jeg var gravid og alt det...

”Jeg vil ikke!! Jeg kan ikke!” hulker jeg igen og igen til den søde jordemoder og hendes studerende imens min kæreste hjælpeløst ser på. ”jo du kan skat” prøver han forsigtigt, hvilket bare udløser et endnu højere hulk efterfulgt af ”Neeeeeej”. Det er nu ca. 36 timer siden jeg havde min første ve, og al glæden og forventningen er blevet erstattet af en dyb frygt for, at det jeg har i gang i er umuligt. Der er ingen jordisk chance for, at det barn kan komme ud den vej og tydeligvis nægter alle her at give mig det kejsersnit jeg skriger efter. Fødslen startede ud med veer i næsten 12 timer hjemme hos os selv. Bevares, i starten var de...

Alle medlemmer af “mødreklubben” kan nok blive enige om, at det kan være djævelsk hårdt at være på barsel. Men også helt fantastisk. Og selv om jeg er glad for at være tilbage ude i det virkelige liv, så savner jeg også allerede barselslivet! Især de her ting: 1. At være den første til at se al udvikling. Da jeg gik hjemme med Oli og han begyndte på en ny ting, som at klappe eller kravle, så var jeg der altid lige når det skete. Og var den, der stolt kunne fortælle om det til farmand når han kom hjem. Nu er der flere ting jeg går glip af. Som forleden da jeg hentede Oli i vuggestuen og han glad, vinkede...

Så er der præcis en måned til, at jeg skal stå fin og hvid i kirken og efterfølgende, holde reception for omkring 100 mennesker. Og jeg må sige, at stressen så småt er begyndt at ramme mig! Normalt er jeg ikke en person, der stresser særlig meget på forhånd. Til fødselsdage eller andre events, ender jeg altid med at smække noget sammen i sidste øjeblik og jeg er aldrig bleg for, at sætte mine gæster i sving også, hvis jeg ikke er klar når de kommer. Planlægning gør jeg mig ikke så meget i og tingene bliver mest af alt bare taget lidt som de kommer. Meeen men. Det kan man jo ikke med et bryllup! I vært fald ikke...