Nu har jeg fået lidt “huk” for, at jeg har været for strid ved de kære fædre (i kan selv bedømme det her) og sagt, at de er lidt håbløse af og til. Men jeg skal da ikke være for fin til at indrømme, at jeg også selv er aldeles håbløs i nogle situationer! For eksempel i dem her: Søvn:  Jeg er en sand lille djævel, når jeg ikke får nok søvn. Og her er vi ikke ude i de der 6-7 timer andre gerne vil have. Nix. Jeg skal helst have 9 timers tid, for at føle mig udhvilet og velfungerende. Ikke altid det nemmeste med en baby. Og det går så selvfølgelig udover min stakkels kæreste. Sult: Nok...

Fædre: Vi elsker dem, selvfølgelig gør vi det! Men nogle gange, slipper de altså liige lidt for nemt igennem det at have en baby. I hvert fald hvis du spørger os mødre. Måske du også kan nikke genkendende til nogle af episoderne? Min mand tripper altid løs ude foran døren når vi skal afsted: “kom nu mand hvorfor tager det så lang tid??” I mens står jeg for at pakke junior sammen, pakke pusletaske og barnevogn, mens jeg prøver bare at se nogenlunde ordentlig ud også.  – Når folk spørger, om det er bøvlet med baby når man skal ud af døren og manden bare siger “Nææ det synes jeg ikke er så galt”. Så står man selv der, med sved...

  Før vi når længere er jeg nød til, lige at komme med en offentlig undskyldning til min kæreste. Det drejer sig om indlægget; når far TROR han hjælper om natten. Sagen er nemlig den, at han mener jeg har pyntet på sandheden. Direkte løjet faktisk! Og det skal ikke hedde sig, at jeg render rundt og lyver. Derfor kommer der her en rettelse: MIN KÆRESTE SNORKER IKKE. Det er mig der er snorkeren i vores forhold. Jeg beklager. Det var ikke hans snorken der fik mig til at vende mig om, som jeg så strengt har skrevet. Undskyld skat. Når det så er sagt, ændrer det stadig ikke på, at han var en uduelig hjælp😂 Nå, nu hvor vi har...

Når man rejser med en baby er det klart, at man af og til må gå lidt på kompromis med alle sine “mor regler”. Især når man rejser til et så anderledes land som Thailand. Der går det fx. Ikke, at lave en scene over, at der ikke er autostole i taxaerne og det er ikke altid til at vide, om maden er korrekt speltet, økoet og fairtradet. Jeg havde derfor hjemmefra indstillet mig på, at vi bare måtte “go with The flow” og se hvordan det hele gik.  Derfor gik jeg heller ikke i panik, første gang en sød Thaidame kom og uden videre, bare tog Oli op fra sandet, hvor han trygt sad og legede. Meeen da hun...

1. Det mest tiltrækkende jeg kan forestille mig, ikke længere er min kæreste i jakkesæt men derimod, når han løber rundt i huset med Oli på skuldrene. (Næsten i hvert fald) 2. Det tager en krig at komme ud af døren, ligegyldigt hvor klar jeg synes vi er. “Jeg skal bare liiige hente pusletasken og få barnevognen ind i bilen og..” BUM. Så er der gået 30 min. 3. Med lidt træning, kan man faktisk time amninger og putterutiner med, hvornår der skal vaskes op/ryddes op efter maden – så man slipper for det skidt. 4. Lave rulle finten over sengen, ned på gulvet og sniiige mig ud, når Oli endelig sover. 5.  Jeg snakker om lort oftere end jeg troede var muligt. Jeg...