Hårde afleveringer og Corona restriktioner – ballinogbaby
3 uger med nye bryster

Hårde afleveringer og Corona restriktioner

Forleden havde Oli og jeg en rigtig dum aflevering. Én af dem hvor man går fra et grædende barn, og mest har lyst til at græde lidt ude i bilen. Og da jeg sad der og synes det hele var lidt øv gik der op for mig, hvor lang tid det egentlig er siden, at vi sidst havde sådan en rigtig dum aflevering.

Jeg tror andre mødre vil give mig ret i, at det er det værste i verden. Og det bliver ikke nemmere bare fordi barnet bliver ældre. Tværtimod synes jeg det er blevet værre. For det er så svært at gå, når ens barn helt tydeligt sætter ord på, at han ikke vil i børnehave, at man ikke må gå og at han vil med. Det virker bare så forkert.

Det er selvfølgelig også hårdt hvis Lukas er ked af det når vi afleverer, men jeg VED at han lynhurtigt bliver afledt med en bil, og så har han glemt alt om mig. Den går bare ikke med Oli længere.

Oli og jeg har haft mange hårde afleveringer. Og jeg har mere end én gang siddet og grædt ude i bilen efter. Som da jeg skrev det her indlæg:  (Oliver du knuser mit hjerte)

Men jeg tror det kan tælles på en hånd, hvad vi har haft af dårlige afleveringer det sidste år! Og det gælder faktisk både for Oli og Lukas. 9 ud af 10 gange jeg afleverer, er det to glade børn der bare løber ind. Og jeg tror den primære grund, er at de tiltag institutionen har lavet i forhold til hente og aflevering under Corona.

Vi må som forældre nemlig ikke længere komme ind på stuen. Vi afleverer i døren til en voksen, vinker og så går vi.  Og det er bare nemt for både børn og voksne at finde ud af!

Da Oli gik i vuggestue oplevede jeg ofte, at jeg kom ind på stuen til en pædagog der havde mere end hænderne fulde. Det var svært at få Oli til selv at slippe mig og bare gå igang med at lege – når der ligesom ikke var nogen klar til at tage over. Det var også en svær balance om jeg skulle blive lidt og lige få ham igang med en leg, eller om jeg bare skulle skynde mig ud og håbe at en pædagog havde set ham.

De slags problemer har jeg slet ikke haft med Lukas. Jeg har aldrig været med ham inde på stuen, så for ham er det mest naturlige at mor ikke går med ind. Vi banker på vinduet til stuen når vi kommer, så kommer en pædagog og åbner døren – og så går han bare selv glad og tilfreds ind af døren, sætter sig og begynder at tage sko af. Dét at der ALTID er en pædagog kun med fokus på det barn der kommer, fungerer så godt. Det er meget nemmere at forlade mor når der står en sød pædagog klar med åbne arme, end når man kommer direkte ind i børne kaos.

Og så er det altså også lidt en luksus, at slippe for delen med at tage overtøj af, finde sutsko frem osv. afleveringen tager 2 minutter og så er jeg videre igen.

Oli startede jo i børnehave under Corona, (hvilket jeg har skrevet mere om her) hvilket havde gjort mig lidt bekymret omkring indkøringen. Dog fungerede det også ret godt med Corona tiltagene her. Det er en virkelig stor børnehave med mange stuer og børn, og det er ret overvældende når alle børn er samlet i en stor pærevælling på legepladsen. Men pga Corona har stuerne været inddelt i forskellige zoner på legepladsen med de samme voksne, hvilket gjorde indkøringen mere tryg, (føler jeg)

Endnu federe, så flyttede Olis stue i vinters ned i det hus der bliver brugt til de store børn inden de starter skole. Det betød, at hans stue og pædagoger havde en hel børnehave og tilhørende legeplads for sig selv. Det har været det bedste! Der var aldrig nogle voksne han ikke kendte, de var kun dem – og så lå huset lige op af Lukas vuggestue. Genialt på alle punkter!

Desværre skal de store børn bruge huset nu, og i forrige uge rykkede Olis stue tilbage til børnehaven. Og det er jeg ikke helt fan af😅
Det er selvfølgelig stadig de samme voksne og børn på stuen, men hvis/når vi afleverer før kl. 8, så er det ikke hans pædagoger der er der.
Og eftersom de ikke har været i børnehaven siden november, så virker de andre pædagoger og børn jo pludselig rimelig fremmede.

Jeg er dog ikke i tvivl om, at han hurtigt vender sig til dem igen. Og det positive er, at der nu er lidt flere børn at lege med i ydertimerne, hvis han bliver afleveret tidligt eller hentet sent.
Vi skal bare lige vende os til det nye igen.

Fik du læst:

6 måder at spotte en mor på

Den dårlige samvittighed som mor til 2

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

3 uger med nye bryster