Hvordan hverdagen hænger sammen med 2 børn og 2 fuldtidsjob – ballinogbaby
Opsamling på mit forløb med Hairlust

Hvordan hverdagen hænger sammen med 2 børn og 2 fuldtidsjob


Det er ikke mange blogindlæg det bliver til for tiden, og selve overskriften i det her indlæg er ret meget grunden. Der er nemlig nok at se til. Men jeg synes dét at skrive er en rar måde at koble lidt af på, så når jeg indimellem har tid prøver jeg at få det prioriteret. Det bliver dog oftest på gulvet, med børn kravlende på mig og tegnefilm i baggrunden, så I må altså lige bære over med mig hvis der er tastefejl og forkert satte kommaer.

Jeg har lovet at lave et indlæg om, hvordan vi får hverdagen til at hænge sammen nu hvor jeg er startet arbejde igen og vi har hvad der føles som hundrede børn. Jeg har jo kun været igang i 3 uger, så vi er stadig lige ved at finde ud af hvordan det hele skal fungere. Men derfor vil jeg selvfølgelig gerne skrive om det alligevel!

Først er det vigtigt for mig lige at understrege, at folk jo er “familie” på vidt forskellige måder. Nogle prioriterer at den ene forældre går hjemme eller arbejder mindre, så der er mere tid og fokus på børnene. Til gengæld lever de måske mere skrabet eller har valgt nogle andre ting fra. Alle skal jo gøre hvad de føler fungerer bedst for dem. Vi har valgt begge to at have fuldtidsjob, og begge jobs som er ret tidskrævende. Det kan af og til være svært at få  til at gå op planlægningsmæssigt og betyder jo også lidt længere tid i institution til børnene. Til gengæld gør det at vi begge laver noget vi brænder for, og så giver det os nogle andre økonomiske muligheder – som at tage på lange ferier, som jeg også tror giver os en hel masse som familie.
Grunden til jeg skriver det er bare for at sige, at jeg ikke har brug for “gode råd” om, at jeg burde gå ned i tid eller gå hjemme for drengens skyld. For det er jeg ikke interesseret i. Heller ikke selvom jeg af og til fortæller om at jeg har dårlig samvittighed, eller savner tid med drengene. For det er sådan her vi har valgt at gøre det. Man kan sagtnes være gode forældre selvom man arbejder meget. Ligesom man kan ved at gå hjemme. Jeg skriver det bare fordi, at jeg for tid til anden har fået et par af de omtalte “gode råd”. Og det er squ lidt ufedt. Aaaanyway. For at vende tilbage til emnet:

Som jeg skrev om her er jeg stoppet som restaurantchef hos McDonald’s, og er i stedet startet som butikschef i 7-eleven. Mit håb og mål er at blive franchisetager der, så det kræver selvfølgelig lidt arbejdstimer. Jeg arbejder som udgangspunkt fra 7-16 hver dag, dog møder jeg en smule senere de dage jeg afleverer. Min mand arbejder nogenlunde på samme måde, hvilket gør at vi oftest afleverer drengene som nogle af de første i børnehaven og vuggestuen. Vores første store udfordring har været (og er stadig) at få to børn tidligt afsted om morgenen. Hold da op det er svært. Det går som oftest godt det med at komme op og få tøj på, og også at få lidt morgenmad i dem mens vi selv gør os klar, men det er som om, at selve den lille del med at komme i overtøjet og ud af døren – det kan være uendeligt svært! 2 gange har Lukas skidt igennem lige da vi stod med jakker på, hvilket altså er noget der kan vælte en tidsplan fuldstændig.
Jeg har lært at det er vigtigt at taskerne er pakket og tøjet er lagt frem dagen før, for at gøre det hele lidt lettere. Og så er det heldigt at jeg møder ind til både kaffe og croissanter da morgenmad til mig selv nok er det sidste jeg har tid til.

Lukas er faktisk nemmest at aflevere tidligt, for der er der dejlig ro på vuggestuen og god tid fra pædagogerne. Han er altid smilende og glad der, og kommer direkte ind til morgenmad hvilket han også virker ret vild med. Oli er derimod ikke så glad for at komme helt tidligt. Det er ikke hans sædvanlige pædagoger eller venner fra stuen og man kan mærke at han synes det er lidt øv. Han skal selvfølgelig bare lige lære dem at kende, men jeg kan godt forstå han ikke synes det er så fedt. Så når det kan lade sig gøre,  gør vi sådan at jeg afleverer Lukas når jeg kører afsted på arbejde og så venter Nikolaj med at aflevere Oli til ved 7:30-8 tiden, når hans egne pædagoger er mødt ind. Det fungerer rigtig godt.

Da jeg var hos McDonald’s var mit skema meget fastlagt lagt ud i fremtiden og det var derfor virkelig vigtigt at få planlagt hver uge på forhånd med hentning/aflevering, så vi ikke stod i situationer hvor vi begge skulle møde før vuggestuen åbnede, eller begge havde aftenvagt. Det var ret stressende og også et virkelig stort puslespil nogle uger. Nu kan jeg som udgangspunkt godt både hente og aflevere hver dag hvis det skulle være, hvilket bare giver en anden ro. Og så arbejder Niko lidt mere “frit” og har derfor mulighed for at aflevere dem senere nogle dage og også hente tidligere.

Og så har drengene jo verdens bedste bedsteforældre. Jeg har svært ved at se, hvordan vi nogensinde skulle klare os uden. Min mor henter fast en gang om ugen, og har gjort det siden Oli startede i vuggestue. Det er helt fantastisk med sådan en fast hente-dag. Så kan vi begge arbejde længere, lægge møder eller andet ind og ikke skulle stresse hjem. Og drengene får en hyggeeftermiddag med Mormor. Kæmpe win-win. Derudover plejer Nikos forældre faktisk også at hente næsten en gang om ugen. Det er lidt mere løst og noget vi aftaler fra uge til uge.

Og så er de bare helt fantastiske til at hjælpe ved sygdom. Den største udfordring ved både mit og min mands job er, at det ikke er sådan bare lige at gå hvis vuggestuen eller børnehaven ringer. Det kan af og til være virkelig frusterende og svært, for børnene skal jo hentes hvis de er syge! Jeg har tidligere flere gange ringet panisk til min mor, fordi vuggestuen har ringet lige inden et vigtigt møde eller noget andet der var svært at gå fra. Og utallige gange er kun kommet mig til undsætning.
Det samme med Nikolajs forældre. De står også altid klar til at hjælpe. Om det så er hentning, aflevering eller putning. Det er fordelen ved at bo 2 min fra hinanden. (Og de sidste 6 uger i samme hus vel at mærke)

I bund og grund tror jeg, at det er det der gør at vores hverdag hænger sammen. En god gang planlægning + de bedste og mest hjælpsomme bedsteforældre.

Fik du læst

Status på vuggestue og ammestop

Derfor hjemmepasser jeg ikke min dreng

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opsamling på mit forløb med Hairlust