Køreturen til Italien – ballinogbaby
Status på mit amme-hår

Køreturen til Italien


Efter 4 dage med en masse kørsel, tager vi os nu en velfortjent pause de næste par dage. Og mens jeg ligger her og sveder ved poolen, vil jeg lige komme med en status på hvordan den lange køretur er gået og hvad vi har af planer for ferien
🌞

Niko har længe forslået at vi skulle tage på kør-selv ferie og jeg har hver gang fortalt ham, at han da måtte være syg i hovedet. Jeg kunne ikke forestille mig noget værre, end at være fanget i en bil med sure børn, køre time efter time og selv blive køresyg igennem alle bjergene. Alligevel begyndte ideen at vokse på mig. ideen om at køre rundt i små hyggelige byer man ellers aldrig lige kommer til. Det med bare at kunne stoppe der hvor der virker hyggeligt – og så kører videre når man vil se noget nyt.

Og da vi så endte i denne her mærkelige Corona-tid, virkede det pludselig som en rigtig god mulighed for at komme afsted og få noget ferie alligevel. På denne her måde behøvede vi ikke booke noget i god tid som måske endte med at blive aflyst og vi kunne altid bare køre hjem igen hvis det var. Og så blev det besluttet.

Da vi kørte afsted lørdag morgen, havde vi intet bestilt eller planlagt. Vi vidste bare at vi ville mod Italien, og at vi skulle gøre det i et stille og roligt tempo så det ikke blev en dårlig tur.

De første to køredage sov Lukas stort set hele vejen. Vi fik timet det helt perfekt. Det passede med at han sov lur når vi kørte, og var så ude og kravle og lege når vi holdt pause for at lade bilen og strække benene eller spise frokost.

Tredjedagen var en lidt større udfordring, da vi ikke helt fik timet det ligeså godt med søvn og kørsel. Han vågnede efter kun 30 minutter i bilen og der gik ikke længe før, at han så ikke syntes det var så sjovt at sidde der i stolen. Efter at have underholdt ham med diverse bøger og raslende stykker legetøj havde vi lige 10-15 min hvor han bare skreg hysterisk før han faldt i søvn. Da han så endelig sov, var vi nød til at stoppe igen efter kun 40 minutter, da vi var møg sultne og bilen skulle lades op. Det var bare elendig timing.

Det var også den dag vi skulle køre længst og vi havde nok også holdt lidt for lange pauser undervejs. I hvert fald, var vi først fremme ved hotellet 18:30, hvilket gjorde den sidste times kørsel en smule presset. Der var bare ikke rigtig nogle af os der gad køre mere i bil.

Oliver har til gengæld været fremragende at have med i bilen hele vejen. Han har enten bare siddet og bygget Lego, leget med figurerer eller siddet helt opslugt med sin iPad. Primært det sidste selvfølgelig. Uden den havde vi været færdige!

Første dag havde vi slet ikke booket nogen overnatning. Da vi ikke gad køre mere, drejede vi bare af på en afkørsel og kørte lidt rundt i de små byer. Imens jeg kørte sad Niko på booking.com for at se hvad vi var i nærheden af, og så tog vi et der så hyggeligt ud.Anden nat bookede vi hotellet da vi spiste frokost, så vi havde noget at styre imod.

Den tredje nat bookede vi allerede aftenen før, da vi tænkte det kunne være fedt at nå helt til Italien men vi ikke ville risikere at komme “sent” frem og så ikke kunne finde noget hotel. Det viste sig så at være lidt øv, da vi i Østrig stødte på det lækreste hotel vi gerne ville have været på et par nætter.

Efter en lidt hård køredag besluttede vi os for, at det var på tide at finde et sted at være nogle dage. Vi bookede derfor et hotel kun et par timer fra tredje overnatningsted, og ankom her i går eftermiddags.

Det er et super lækkert hotel og her er virkelig flot. Det er dog ikke det meeest børnevenlige hotel jeg har været på, men mere sådan et fyldt med ældre mennesker og deres hunde. 

De har fyldt alle hylder og vindueskarme med vaser, lysestager og diverse nips ting, hvilket da godt kan være lidt udfordrende med én som Lukas. For eksempel lykkedes det ham i morges, i en restaurant hvor alle (undtagen os selvfølgelig) sad i helt stilhed på deres flotte hvide stofstole blandt kæmpe lysekroner, at vælte en KÆMPE sølvlysestage på gulvet. Og det var endda efter at Oli havde lavet en kæmpe scene over at han skulle spise morgenmad og Lukas allerede havde tyret en savlet croissant på gulvet. Lige der var jeg måske ikke helt stolt af min lille familie.

Men alle her er nu møg søde! Heldigvis for os er drengene umulige at stå for med deres lyse hår og mange deller (her taler jeg selvfølgelig kun på Lukas vegne) så de får ikke andet end luftkys og søde ord i deres retning.

På lørdag går turen videre til et nyt sted. Enten er vi ude i noget “ophold på en vingård i smukke omgivelser og uden andre mennesker i nærheden”, eller det helt modsatte med campingplads, børneklub og turistkaos. Nu må vi se hvad det bliver!

Følg med i vores ferie lige her på Instagram

Fik du læst:

6 måder at spotte en mor på

Det klaustrofobiske ved at have en baby

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Status på mit amme-hår