6 måder at spotte en mor på – ballinogbaby
Gode råd til når du har børnene alene

6 måder at spotte en mor på

Kender I det der, når man på mærkelig vis har forvildet sig ud at handle eller shoppe uden sine børn, og man så får en kæmpe trang til at fortælle alle mødre man møder: “ At man altså også selv har børn!”?? Som om man har lidt svært ved at finde ud af hvilken identitet man har, når børnene pludselig ikke er der. Men sandheden er, at vi mødre altså er ret lette at spotte, selv når vi ikke bærer rundt på børn eller skubber rundt med en klapvogn. Man skal bare kigge efter:

1. Pletter på tøjet: Enten har du spottet en hjemløs, eller også har du bare spottet en mor. Hvis det der sidder på tøjet er grød, maling eller snot – så er det nok en mor.

2. Én der står og stener i køleafdelingen: Ser du en dame der bare står og glor ud i luften midt i netto, med et helt tomt blik? Så er det højst sandsynligt også en mor du har fået fat i! Enten har hun fuldstændig glemt hvad hun skulle købe, eller også nyder hun bare lige 10 minutter væk fra det kaos der foregår derhjemme.

3. Én der står og rokker indkøbsvognen: Står der en eller anden tosse foran dåserne, og rokker sin indkøbsvogn frem og tilbage? Så er det altså også en mor du har med at gøre. (Og nok også én der har en baby der sover dårligt!)

4. Meget høje tindinger: Har du spottet én, som kører sådan en frisure med meeget høje tindinger? Og hår der mest af alt ligner en høstak? Så er det helt sikkert også en mor du har set. Og sikkert en ammende én af slagsen!

5. Døden selv: Ser du én der er ligbleg i ansigtet, har store sorte render under øjnene og intet liv tilbage i øjnene? Så er du enten stødt ind i døden, eller en RIGTIG træt mor! Hvis det er midt i sommerferien vil jeg smide mine penge på, at det er en mor du er stødt ind i.

6. Én der kigger forelsket på alle små børn: Ser du en dame der står og kigger længselsfuldt ned i en andens barnevogn? Eller som smiler til alle børn der kommer forbi? Så er det højst sandsynligt ikke en børnelokker du har set. Det er nok bare en mor. Som endelig er ude for sig selv, men som ikke kan lade være med at savne sine børn ustyrligt, ligeså snart hun ser nogle andre små børn.

Fik du læst:

Er jeg den eneste mor der..

Det værste min kæreste har sagt til mig under fødslen

Følg med på instagram

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Gode råd til når du har børnene alene