Gode råd til når du har børnene alene – ballinogbaby
Det klaustrofobiske ved at have en baby

Gode råd til når du har børnene alene


Jeg er et par gange blevet spurgt om, om jeg ikke ville skrive lidt om ofte at have børnene alene, om dobbeltputning og om vores rutiner. Det vil jeg selvfølgelig gerne, men jeg har været lidt i tivivl om hvordan jeg skulle gribe det an. Der sidder jo mange derude som er alenemødre med flere børn, eller som har mænd som er væk i måneder eller uger af gangen og jeg føler derfor ikke helt, at jeg kan udtale mig om emnet som de kan. Men på den anden side, så synes jeg jo sagtens man må synes det er hårdt at være alene med børnene selvom det kun er i ny og næ og hvis det er noget man ikke er vant til, kan det da være mega angstprovokerende alligevel. Og så er det måske nemmere at relatere til én som også kun er det en gang i mellem. Derfor, har jeg forsøgt at kaste mig ud i det alligevel. For lidt føler jeg da jeg har at sige om sagen.

Selvom jeg hverken er alenemor eller er gift med en sømand, har jeg en mand der arbejder meget. Og især her i min barsel, har han arbejdet ekstra meget. Inden der er nogen der finder fakkel og høtyv frem og på mine vegne brokker sig over at han arbejder meget, så er det noget vi sammen er blevet enige om.  Når jeg også arbejder er han selvfølgelig nød til at indgå i hele aflevere/hente planlægningen, men det har han ikke behøvet dette år og har derfor bare kunne arbejde som det passer ham. Som udgangspunkt er vores “aftale” bare, at han skal være hjemme til at lave mad og putte Oli.

Jeg synes sjældent det er hårdt at have dem i løbet af dagen og jeg har intet imod, at han ikke er hjemme om eftermiddagen. Men jeg bliver rigtig presset, hvis jeg selv skal stå for madlavningen. Både fordi jeg er elendig til det, og fordi jeg synes det er møg stressende med 2 børn om benene. Og så er det med at putte 2 børn, noget af det værste jeg ved! Så hvis han bare når hjem til det, så er jeg glad og tilfreds. (Altså medmindre han siger han er hjemme på et bestemt tidspunkt og så ikke er det alligevel. Så er jeg djævlen selv)

Jeg er normalt alene med dem et par gange om ugen hvor jeg selv skal stå for mad og putning og selv om jeg efterhånden har været det en del gange nu, er jeg altid lidt spændt på det inden. Jeg synes det er hårdt og nogle gange rigtig svært og det tror jeg ikke jeg er ene om. 2 trætte børn, med puttetid cirka samtidig, er en svær cocktail med kun et sæt hænder. Især fordi Oli lige bliver dobbelt så svær at putte, når Niko ikke er hjemme. Normalt bliver han bare lagt ind i seng og så falder han selv i søvn. Men når vi er alene, bliver han ofte ked af at Far ikke er hjemme til at putte ham og har rigtig svært ved at falde i søvn selv.

Lukas er den sværeste at putte, fordi han virkelig nemt bliver distraheret. Hvis han hører Olis stemme, eller bare får øje på ham, er det lige meget om han var 1 sekund fra at sove. Så er han frisk som en fisk. Derfor er jeg ofte ret udfordret når vi når til puttetid.

Det mest optimale er, hvis de ikke er trætte samtidig. Hvis jeg for eksempel kan putte Oli ind i seng mens Lukas er frisk og hygger sig, og jeg så efterfølgende kan putte ham. Oftest ender jeg dog ud i at skulle putte dem samtidig, fordi de begge to er trætte. Så tager jeg begge børn ind i vores seng, og ammer Lukas mens Oli ligger og falder i søvn. Det tager oftest lidt tid at få dem til at falde til ro, men fungerer ellers godt. Oli får tryghed fordi vi er der og falder oftest ok hurtigt i søvn, og så kan jeg putte Lukas efterfølgende.

Der er stor forskel på, hvordan dagene går. Nogle dage hygger vi bare løs og har en skøn aften. Nogle dage er hårde og fyldt med konflikter. Sådan er det jo. Jeg synes det bliver nemmere, hvis jeg følger nedenstående råd. Måske du også kan bruge dem❤

1. Drop rutiner: Det bedste råd jeg kan give, og det jeg altid siger til mig selv hvis jeg synes det bliver presset er, at jeg ikke behøver at følge vores rutiner og regler når jeg er alene med drengene. Hvis det hele bare kører gør jeg selvfølgelig som vi plejer men hvis ikke, vil jeg ikke gøre det sværere end det er ved at holde fast i de ting. Det betyder blandt andet, at det er okay at se iPad mens vi spiser og at Oli gerne må sove i min seng.

2. Nem mad: Nu står jeg jo ikke selv for madlavningen normalt, men min mand har været så god at fylde fryseren med lette lækre retter, som jeg bare skal varme. Det vil jeg klart anbefale at man har til de pressede dage. Det kan jo også bare være frysepizza eller lignende, men det er genialt at kunne slippe for at stå og kokkerere, hvis børnene ikke lige er i det mest samarbejdende humør.

3. “Hvis alt går galt, må de jo bare være oppe” Der er ikke noget mere frustrerende, end at prøve at putte børn som ikke gider sove. Man har lige nået at forestille sig, at man endelig kan ligge sig ind på sofaen og slappe lidt af, og så smuldrer hele den plan for øjnene af en, fordi børnene ikke bare kan f*cking sove.  Det har jeg grædt mange tårer over i mit korte mor-liv. Men jeg er efterhånden ved at lære, at der ikke kommer noget godt ud af at blive ved med at kæmpe den kamp. Jeg bliver frustreret, får sagt ting jeg bagefter fortryder og børnene bliver bare endnu sværere at få til ro. Så hellere lade dem stå op igen og så prøve lidt senere. Det kan godt være det laver kludder i rutinerne, men hvis det kun er engang imellem går det nok.

4. Tag en pause hvis du har brug for den: Efter 3 ugers ferie “alene” med 2 børn kan jeg skrive under på, at mam nogle gange har brug for en pause. Det betyder ikke, at man ikke elsker sine børn eller ikke har lyst til at være sammen med dem. Men man er bare på på en anden måde når man er alene, og det er okay lige at skulle samle energi. Oli sover ikke længere lur, så derfor har jeg ikke rigtig fået den pause her i ferien. Derfor har vi i stedet, når Lukas sov 2. lur, taget en slappe-pause. Oli med iPad og sine sutter. Mig med kaffe og noget serie. Og så har jeg haft ny energi til at lege med dem igen bagefter.

Har du nogle gode råd at tilføje? Så smid en kommentar😃

Fik du læst

Det klaustrofobiske ved at have en baby

Om at gå fra 1 til 2 børn

Følg med på Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Det klaustrofobiske ved at have en baby