Om at komme ud af døren med 2 børn – ballinogbaby
Jeg er bare ikke helt klar til det der med børnehave..

Om at komme ud af døren med 2 børn


Noget af  der jeg gjorde mig flest tanker omkring da jeg var gravid, var udsigten til snart skulle have 2 børn ud af døren stort set hver morgen. Da min mand ofte møder kl. 05, og hvis definition af at møde sent er kl. 07, er jeg alene med dem begge stort set hver morgen. Og det er også fint, for jeg har jo ikke rigtig noget jeg skal nå. Jeg har tid til at bruge hundrede år på at komme ud af døren. For det er lige præcis dét det tager. Hundrede år! Jeg har absolut ingen anelse om, hvordan vi skal komme afsted om morgenen når jeg engang starter arbejde igen. Men det bliver nok noget med at stå op 4:30, hvis jeg skal gøre mig forhåbninger om at være på arbejde kl. 08.

Men som situationen er nu og de næste måneder frem, har vi jo igen grund til at skynde os. Og det er nok også derfor det tager ekstra lang tid. Vores morgen starter for det meste mellem 05-06, og hvis jeg er rigtig heldig, 6:30. Oli kommer ind i vores seng når han vågner, og han er jo ikke ligefrem den lydløse type. Det betyder altså, at Lukas også vågner der. Det betyder derfor også, at mit yndingstrick med at lade Oli se film på ipaden mens jeg liiige sover lidt længere, ikke rigtig duer mere. For på trods af, at Oli meget gerne vil have at Lukas ser med på bamse og kylling, så er han bare ikke rigtig underholdt på samme måde. Derfor er Oli og jeg ret hurtigt oppe, så Lukas lige kan få lidt mere søvn inde i sengen.

Og jeg synes efterhånden at vi har fået en ret god rutine. Eftersom vi oftest er oppe ved 6 tiden og jeg først afleverer Oli ved 10-tiden, har vi jo massere af tid. Det er rigtig dejligt at have tid til at lege med ham om morgenen, da jeg oftest synes eftermiddagene kan være lidt sværere, fordi Lukas godt kan være i et lidt svært humør der. Så vores morgentimer bliver brugt på at lege supermarket, dinosauer og rydde hele huset til – så jeg har noget at lave i løbet af dagen. Det eneste lille minus er, at Oli er blevet så glad for vores timer med morgen-leg, at han ikke længere gider starte dagen med at se tegnefilm. Og det er slet ikke fordi, at jeg bare vil plante ham foran fjernsynet hele morgenen, meeeen hvis nu vi kunne se Gurli gris bare lige mens jeg drak en kop kaffe, så ville jeg elske det. Men, det kan der ikke blive noget af. Til gengæld er Oli så sød at sige, at jeg gerne må stille min kaffe i hans legekøkken.

Men det er jo ikke denne del af morgenen der er den hårde. Det er bare super hyggeligt og dejligt at have lidt alenetid med Oli. Omend starten på morgenen måske er en smule hård. Det hårde begynder når tiden til at komme ud af døren nærmer sig. Jeg kender ingen i verden, der er så god til at trække tiden som Oli. På det her tidspunkt er Lukas jo også vågen og ikke altid lige i det bedste humør længere – da jeg timer vores afgang efter hvornår det igen er tid til, at han skal sove lur. (ligesom mig selv, bliver han yderst sur når han er træt) Så når Lukas først er pakket i ulddragt og hele balladen har jeg lidt brug for, at Oliver er en smule effektiv til at få sko og jakke på og får snøvlet sig ud af døren. Men her har Oliver altså andre planer! Det sekund jeg nævner at han skal have sko på, kommer han pludselig i tanke om tusinde ting han SKAL ordne, inden han kan så meget som overveje, at komme i vuggestue. Derefter skal vi så ud i en længere diskussion om, hvorfor han ikke kan have sine løbesko/sutsko/fars sko på i vuggestue, men hvorfor han skal have sine egne kedelige vinterstøvler på. Bagefter kan vi passende snuppe en diskussion om, hvorfor han ikke kan have alle sine dinoer med i vuggestue og på en rigtig øv-dag, så skal vi også diskutere hvorfor han overhovedet skal i vuggestue. (dem begynder der dog at blive færre og færre af!)

Nu skal det ikke lyde som om, at vi bliver uvenner hver gang vi skal ud af døren. For sådan er det ikke. Det undrer mig bare, at det kan tage SÅ lang tid, fra jeg første gang siger at vi skal til at komme afsted, til vi rent faktisk står udenfor døren. Det hjælper da heller ikke, at Lukas tit timer vores afgang med at fylde bleen godt, så jeg skal tilbage og skifte ham. Hvilket i Olis verden åbenbart er en invitation til, at gå ind på værelset og lege igen.

Netop fordi at Lukas skal sove, plejer vi at gå op til vuggestuen. Det er en tur der uden Oli tager omkring 10 minutter men som med Oli, tager 30 minutters tid. Det er min egen skyld, fordi jeg lader ham køre på hans lille motorcykel derop. Men han elsker den og det er nu også ret hyggeligt. Især når han parkerer den i cykelparkeringen og vinker farvel til den.

Men når jeg så kommer hjem igen og Lukas (forhåbentlig) står udenfor og sover og jeg endelig sætter mig ned, er jeg fuldstændig smadret. Som om, at jeg har været på arbejde en hel dag. Og der er kl. 10:30..

Fik du læst;

Snedige tricks til at udskyde putningen

Er kejsersnit eller almindelig fødsel bedst?

Følg med på Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Jeg er bare ikke helt klar til det der med børnehave..