Jeg er bare ikke helt klar til det der med børnehave.. – ballinogbaby
Er kejsersnit eller vaginal fødsel bedst?

Jeg er bare ikke helt klar til det der med børnehave..

Oliver starter i børnehave om under 3 måneder. Hvilket i mit hoved er det samme som 2 måneder. AKA lige om lidt! Man kunne nok godt argumentere for, at det var lige tidligt nok at begynde at stresse over det, og at et par uger før ville være rigeligt. Men næh nej. Sådan fungerer min hjerne altså ikke. For hvorfor stresse og have ondt i maven et par uger, når man kan have det et par måneder??

Det er ikke fordi, at jeg ikke tror han er klar til det. Eller måske er det. For hvornår er man egentlig klar? Han bruger stadig ble det meste af tiden. Sover lur hver dag og bruger også sut. Til gengæld snakker han vanvittig godt og også hele tiden. Han siger komplicerede sætninger og bruger ord som ‘egentlig’ og ‘faktisk’ når han taler. Og så er det måske lidt irriterende at snakke med yngre børn der ikke siger meget andet end “ko” og “ traktor”?

Men jeg synes bare stadig, at han er alt for lille! Børnehaven er jo fyldt med store og voldsomme børn, som måske ikke lige tager hensyn til min lille Oli. Pædagoger er der færre af og de er sikkert endnu mere pressede end de er i vuggestuen. Og så er de helt fremmede! Jeg har de sidste par uger med hårde afleveringer trøstet mig selv med, at han i det mindste kender pædagogerne godt og er trygge ved dem. Han har trods alt set dem stort set hver dag i 2 år. Men nu bliver det jo pludselig nye pædagoger, nye børn og nye lokaler.

Min største bekymring er selvfølgelig, at han ikke får det godt der. Oliver er en ret mild og forsigtig dreng og jeg er ærlig talt bange for, at han vil blive “kørt over” af de større børn i børnehaven. Han er ikke rigtig den der slå fra sig, og han kan godt blive ked af det hvis nogen leger lidt for vildt. Og tænk hvis han ikke finder nogen at lege med men bare sidder helt alene hele dagen?

Nogle gange tænker jeg at det ville være lettere hvis han var “det vilde” barn. Altså den der fyldte en hel masse og som ikke fandt sig i noget som helst. Så ville han da i hvert fald blive set og ikke blive tromlet over af de større børn. Så ville jeg måske ikke være lige så nervøs? Men så ville jeg sikkert bare bekymre mig over noget andet. For det er vel det man primært gør som mor. 

Jeg ved godt jeg ikke kan rende rundt i hælene af ham resten af hans liv og sikre, at der ikke er nogle der skubber eller driller ham. Men det er bare det jeg har mest lyst til! For børn kan altså være virkelig stride mod hinanden og jeg har ikke lyst til at nogen skal være stride mod ham. Det bliver sikkert kun sværere og sværere nu ældre han bliver. Især når først han starter i skole. For vi ved jo allesammen godt, at skolebørn kan være de værste!

Såå, er der nogle af jer der måske også har lidt forsigtige børn som er startet børnehave? Og som kan fortælle mig hvordan det er gået?❤

Fik du læst:

Kære mor, du er pisse sej

Oliver du knuser mit hjerte

Følg med på Instagram

2 kommentarer

  • Maiken

    Her bilder jeg mig ind, at jeg er lige den, du har brug for en kommentar fra 🤗 Vores søn startede i børnehave 1. januar (2 år og 10 måneder gammel), og i flere uger op til havde jeg SÅ ondt i maven over det. Vores fyr er også meget meget følsom og samtidig født for tidligt. Derfor havde vi så meget ro over, at han gik i en lillebitte tryg dagpleje, og bare tanken om at han skulle gå fra 4 børn til 50 var slet ikke til at rumme for mig. Og samtidig havde jeg alle de samme tanker som dig. Han bruger også stadig både sut og ble og er meget glad for sin nusseklud og jellycat kanin. Men det er gået over AL forventning! Vi har virkelig erfaret, at pædagogerne godt er klar over, at springet er stort og at børnene stadig er meget små, når de kommer i børnehave, og han får virkelig bare lov til at være den han er. Han sover middagslur med sin sut og sin bamse hver dag, og det er helt naturligt derhenne. Og samtidig har vores lille følsomme fyr virkelig overrasket os. Han trækker sig helt naturligt fra dem der leger for vildt og søger hen til roligere leg. 9 ud af 10 dage finder vi ham i dukkekrogen med pigerne eller ved et nørd med et vendespil når vi henter ham. Al vores frygt er blevet gjort til skamme, og de små følsomme mus er meget sejere end vi lige går og tror som forældre. For vi var helt præcis, hvor du er: “Han er da alt for lille, det kan han da slet ikke!” Så tro mig. I feel you, men det skal nok gå! ❤️ Kram.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Du er jo lige den jeg havde brug for en kommentar fra! TUSIND TAK! Det hjælper meget at læse! ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Er kejsersnit eller vaginal fødsel bedst?