Er kejsersnit eller vaginal fødsel bedst? – ballinogbaby
Ting ingen havde fortalt JER om tiden efter fødslen/kejsersnittet

Er kejsersnit eller vaginal fødsel bedst?


Nu har jeg jo været så heldig, at opleve både en vaginal fødsel og et akut kejsersnit. Jeg mangler bare lige det planlagte kejsersnit og så en hjemmefødsel – og så har jeg fuld plade. (Dem må jeg jo tage de næste gange) Men fordi jeg både har født vaginalt og ved kejsersnit, bliver jeg nogle gange spurgt om hvad der var den bedste oplevelse, og hvad jeg ville vælge HVIS jeg kunne vælge til en tredje fødsel.

Først og fremmest skal vi ikke have flere børn end dem vi har og udover det, ved jeg godt at man ikke bare kan bestille det som man gerne vil have det. Faktisk kan man ikke planlægge noget som helst når det kommer til en fødsel. Men lad os da lige lege med tanken alligevel. For jeg er faktisk i tvivl om, hvad jeg egentlig ville foretrække.

Hvis jeg ikke havde fået kejsersnit denne gang, ville jeg til hver en tid sige, at jeg helst ville føde ‘normalt’. Men når jeg nu alligevel allerede har arret og de ting der følger med det, kunne jeg da godt være fristet til, bare at fortsætte den stil. Jeg husker mere end tydeligt hvordan det er at presse en baby ud, og det er absolut ikke en smerte jeg drømmer om at gentage. (Hvis du vil læse hvordan jeg håndterede det sidst kan du forresten gøre det lige her. ) Smerterne efter kejsersnittet var dog en del værre end efter fødslen og det tæller jo lidt ned fra kejsersnittet. – Men der kan man jo heller ikke vide sig sikker! Hvis jeg var endt med at sprække fra den ene til den anden ende under fødslen, havde det nok været endnu værre at komme sig over, end et kejsersnit. 

Jeg har altid sagt, at den absolut værste fødsel må være når man tror man skal føde vaginalt, bakser med veer og åbner sig alt det man skal, men så alligevel ender i et akut kejsersnit. Der hvor man får det værste fra begge udgaver. Smerter fra veerne og så komplikationerne fra kejsersnit. Og det var jo faktisk den udgave jeg endte med med Lukas. Men det er ikke den del jeg er ked af, når jeg tænker tilbage på fødslen. Jeg er faktisk glad for at jeg fik forløbet med veer med, fordi jeg fik mulighed for at opleve en ‘udvigelsesfase’ der ikke var så forfærdelig som den ved Olis fødsel. Det har gjort, at jeg faktisk godt kan forstå når andre siger, at de havde en god oplevelse med fødslen.  Hvis jeg havde kunne presse ham ud og havde født ‘normalt’ tror jeg faktisk jeg selv kunne finde på at sige det. Men jeg er heller ikke ked af at det endte i kejsersnit, for jeg er slet ikke i tvivl om, at det var den bedste løsning.

Nej det jeg er ked af er, at jeg ikke fik ham op til mig efter fødslen. At jeg ikke engang så et glimt af ham, før flere timer senere. Med Oliver nåde jeg kun at have ham hos mig i få minutter, før jeg begyndte at styrtbløde og han i stedet blev kastet over til Nikolaj. Det var ellers et magisk øjeblik og noget jeg havde håbet jeg skulle opleve igen, bare uden panikken og blødningen. Men det blev det altså heller ikke denne gang.

Så hvis vi nu siger at jeg skulle have et barn mere, og jeg selv skulle vælge hvad jeg gerne ville, ville jeg være i tvivl. Hvis jeg kunne få en fødsel med veer i et overskueligt antal timer, og en baby der bare lige smuttede ud uden at skade noget på sin vej, så ville jeg vælge det.  Hvis det modsatte var tilfældet, ville jeg vælge kejsersnittet. Men det er jo lige det der er med fødsler ikke? Man kan bare aldrig rigtig vide.

Fik du læst:

Er kejsersnit den nemme løsning?

7 ting ingen havde fortalt om tiden efter et kejsersnit

Følg med på instagram’

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Ting ingen havde fortalt JER om tiden efter fødslen/kejsersnittet