Oliver du knuser mit hjerte – ballinogbaby
De skønne amme-bryster..

Oliver du knuser mit hjerte


Her til aften har jeg grædt i badet, mens far puttede dig. Efter 20 godnatkrammere og kys sagde du stadig “jeg savner mor” og ville ikke give slip på mig. Det var ikke fordi, at jeg ikke ville putte dig. Men jeg ville have grædt og grædt med dig i armene, og det har du ikke brug for at se. Du har nemlig lige fortalt mig at: “du græder i vuggestuen fordi du savner mig” og det har knust mit hjerte. Jeg kan ikke holde ud at tænke på, at du er ked af det uden at jeg er der til at trøste dig. At du føler du har brug for mig, men jeg ikke er der til at kramme dig.

Det har været en hård dag for os begge. I morges efter jeg havde afleveret dig, sad jeg og græd ude i bilen. Ligesom jeg gjorde igår. Jeg kunne høre dig kalde på mig fra legepladsen og det tog alt min styrke, ikke at løbe direkte ind og hente dig igen. På trods af den følelse jeg sidder med i kroppen ved jeg, at det havde været forkert at gøre. For Oliver jeg ved, at du normalt er glad for at være i vuggestue. Du plejer glad at fortælle om de ting du har lavet og det sker ofte: ” At du altså lige skal lege færdigt” før du vil med hjem. Men denne her uge har været hård. Jeg ved ikke om det er en sen reaktion på, at du er blevet storebror. Om det er en fase eller om du bare er fordi du har været på lang ferie. Men jeg ved, at det er noget af det hårdeste jeg har prøvet.

Da du var helt lille og startede i vuggestue, og af og til græd da jeg gik, troede jeg det ville være meget lettere når du var blevet ældre. For så ville jeg kunne tale til dig og forklare, at jeg kom tilbage. Men jeg tog fejl. For nu kan jeg høre dig kalde på mig. Jeg kan høre dig sige, at du ikke vil i vuggestue og at du savner mor. Men så går jeg alligevel fra dig.

Jeg håber du ved, at det ikke er det jeg helst vil. At jeg helst vil holde dig hjemme til du bliver glad igen. At jeg ikke bryder mig om, at se dig så ked af det. Men din moster sagde noget meget klogt. (Ja jeg ved godt det er chokerende) Nemlig at du ikke græder fordi du ikke kan lide at være i vuggestuen men fordi, at du hellere vil være sammen med mig. Men at jeg som mor ved hvad der er bedst for dig og derfor ved, at det er godt at du er der. Selvom du ikke synes det lige i det øjeblik jeg går.

Jeg har også snakket med alle kloge jeg kender og alle er enige. Det ville gøre det værre for dig, hvis jeg bare lader dig blive hjemme de dage du ikke vil afsted. For det er for svært at forstå. Du har bedst af at få en fast rutine så du ved, at vi skal afsted i vuggestue. Og jeg skal gøre det til noget godt at vi skal afsted. Tale positivt om vuggestuen og alle de fede ting du skal lave der. Og det gør jeg så. Men Oliver du skal vide at lige nu, der græder jeg lige så meget som du gør.

 

Og hvorfor skriver jeg det hér? Fordi jeg har lovet mig selv at skrive når det er godt, men også når det er hårdt. Både for jer der læser med, men mest for mig selv. Til når jeg en dag kigger tilbage og læser det her. Så skal det være hele sandheden.

Er min baby nem eller er det mig der gør ham nem?

Hvad laver de andre forældre i vuggestuen

Følg med på instagram lige her

7 kommentarer

  • Josephine

    Jeg må erklære mig totalt uenig med alle andre, du har talt med. Det eneste din dreng lærer, er, at hans følelser ikke bliver taget alvorligt og er noget værd. Din dreng får absolut intet ud af at gå i vuggestue og du er i en unik situation, hvor du kan give ham så meget tryghed ved at have alle de hjemmedage, du orker. Læs evt. om tilknytning på Familie uden filter eller kulturkritisk forum. De mennesker, du har talt med, ved absolut INTET om små børns behov 💔

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Sussi

      Helt enig! Det kan godt være, at Oliver er glad i vuggestuen, men han er gladest og tryggest hjemme ❤️ og det er tydeligt, han vil have mere nærvær med sin mor, så bare giv ham en masse fridage, hvis du kan 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      ❤️❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kristina

    Sender bare lige en kæmpe krammer, både til dig og til Oliver <3

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille Nielsen

    Tusind tak for dine ærlige indlæg både de gode men også de hårde, vi venter en lille ny d. 9 marts og er virkelig spændt på hvordan vores datter på 2 vil tage det, så det er virkelig dejligt at kunne læse med dine erfaringer og oplevelser.
    Lige nu er hun ekstrem mor pjattet og vil ikke slippe mig hvis jeg aflevere i vuggestuen (ingen problemer hvis det er far) og jeg hader det, vil allerhelst bare tage hende med hjem igen, men som du skriver, hun har bedst af en fast rutine også må mor her græde lidt i bilen en gang imellem 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Dejligt du læser med❤️ Jeg er ked af at høre du også må græde i bilen af og til😢 Og hey, tillykke med den kommende baby!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

De skønne amme-bryster..