Kunne jeg da ikke bare få lov til at få 2 min. søvn?? – ballinogbaby
Ammehjerne svupsere #5

Kunne jeg da ikke bare få lov til at få 2 min. søvn??

“Kan jeg da ikke bare få lov at få 2 minutters søvn?!!” Den sætning tænkte jeg op til flere gange i nat. Og selvom det måske er en lille overdrivelse så følte jeg vitterligt ikke, at jeg fik lov til at lukke et øje.

I bund og grund burde jeg jo have set den komme. Jeg begik nemlig den største fejl man kan begå som mor. – At fortælle andre at mine børn sover godt. For gør man det kan man være sten sikker på, at de kommer til at sove af lort til.  Men alligevel sagde jeg glad til lægen igår: “Jeg sover sååå godt om natten! Jeg har intet at klage over!”. Men det har jeg så nu. Det var nemlig både Lukas og Oli der lavede ballade i nat..

Hvis I har læst lidt med ved I sikkert, at Oli og søvn altid har været en lidt spændende affære. Især det med at falde i søvn. Det sidste stykke tid har vi on/off haft succes med at Oli sov på sit eget værelse og i perioder har det været rigtig godt. Men på det sidste har det været rigtig øv. Han vågner hver nat og vil ikke sove videre i sin egen seng, men vil sove sammen med os. Men eftersom at vi allerede er 3 i sengen, bliver det lidt voldsomt med Oli oveni også. Derfor er vi det sidste lange stykke tid endt med, at min mand og Oli er gået ind på gæsteværelset og har sovet videre, når Oli er vågnet. Det er en fin løsning nogle gange men hver nat er altså lige i overkanten. Derfor ville vi gerne prøve (igen) at vende ham til, at sove videre i sin egen seng.

Men eftersom at min mand mange dage er oppe og afsted på arbejde kl. 04 om morgenen,  er “Vi” i de fleste tilfælde mig. Og i nat var altså bare lige ekstra hård. Især fordi Lukas også havde svært ved at sove.

Vi gik ellers i seng kl. 21, hvilket er mit yndlings tidspunkt at gå i seng på! Desværre vågnede Lukas op efter 30 minutters tid og ville ikke sove igen. Overhovedet. Først da den var næsten 00 lykkedes det mig at få nusset ham i søvn. Og liiige da jeg havde lagt mig ned (helt sammenkrøllet yderst på kanten og med Lukas dyne, fordi han fyldte hele min side), vågnede Oli. Og så måtte jeg valse derind og igen nusse og trøste og putte. Da jeg endelig kunne vende tilbage til min seng, ved I så hvem der var vågen igen? Jep. Lukas!
Og sådan fortsatte det ellers hele natten.

Kl. 03 måtte jeg vække min mand og få ham til at tage Oli, da de begge var vågne samtidig. Kl. 05 vågnede jeg helt forvirret inde i Olis seng og kl. 06 var vi oppe😴😴

Jeg håber dæl dulme Lukas er klar på en lang lur når vi har fået sendt Oli i vugger!

Fik du læst:

Ammehjerne svupsere #5

Er min baby nem eller er det mig der gør ham nem?

Følg med på Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Ammehjerne svupsere #5