Ammehjerne svupsere #5 – ballinogbaby
Alle mine gode intentioner ryger når jeg er træt..

Ammehjerne svupsere #5

Med baby følger også ammehjerne. Og derfor er det blevet tid til endnu en omgang ammehjerne-svupsere! Jeg må hellere lige sige, at det altså ikke er mig der har lavet dem alle sammen på de sidste to måneder. Bare så jeg ikke bliver meldt til kommunen for at være helt væk. Nå, men her kommer de:

Da vi skulle flyve hjem fra ferie havde jeg lagt baby op i den lift man kan låne på flyet, og selv lagt mig til at sove i det ubehagelige flysæde. Pludselig vågner jeg helt panisk fordi jeg kan mærke, at jeg taber ham ned på gulvet. Det var så bare den pude jeg sad med jeg havde tabt..

Baby lå og sov ude i barnevognen og jeg så mit snit til en dejlig kop kaffe. Efter jeg havde lavet den kunne jeg pludselig ikke finde babyalarmen nogen steder. jeg ledte og ledte. I jakken, tasken, lommer- den var pist forsvundet! Senere fandt jeg den så inde i køleskabet ved siden af mælken.

Jeg skulle amme baby i løbet af natten men var åbenbart ikke heelt vågen. For da jeg lagde ham til brystet kunne jeg slet ikke forstå, hvorfor han ikke tog fat! jeg prøvede og prøvede men intet virkede. Indtil jeg opdagede, at han stadig havde sutten i munden.

jeg skulle skifte (hvad der føltes som) dagens 47. ble og kørte lidt på autopilot. Det resulterede så i, at jeg kom til at putte baby i storebrors ble i stedet for hans egen størrelse. Det var først da jeg lukkede den helt oppe under hans arme at det gik op for mig, at den vist lige var et par numre for stor.

Forleden da jeg skiftede ble på baby gav jeg ham først den nye ble på, så bodyen og så simpelthen en ble ovenpå det hele igen. Kunne slet ikke stoppe med at grine af mig selv.

Jeg sad i sofaen og så film med min mand, da han pludselig begyndte at grine helt vildt mens han pegede på mig. Jeg blev utrolig fornærmet og spurgte:”hvad fanden han grinte af!” Det viste sig så, at jeg sad og vuggede vores sofapude frem og tilbage, mens han sad med baby i armene. Ups.

Har du gjort noget dumt der skal på næste omgang Ammehjerne svupsere? Så kommenter det her!

Fik du læst de andre ammehjerne svupsere? Ellers er de lige her!

#1   #2    #3    #4  

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Alle mine gode intentioner ryger når jeg er træt..