Kære mor – Du er pisse sej! – ballinogbaby
Nå mig? Jeg sidder bare og græder lidt over at tiden går så hurtigt..

Kære mor – Du er pisse sej!

Som mødre er vi rigtig gode til, at lægge mærke til alle de gange vi ikke lige gør det helt godt nok. De gange vi ikke er præcis den mor vi ønsker at være. Vi er rigtig gode til at give os selv dårlig samvittighed når vi henter for sent, afleverer for tidligt eller får hævet stemmen lidt mere end vi egentlig ønsker.

Til gengæld er vi rigtig dårlige til, at fortælle os selv at vi gør det godt. Og eftersom at der ikke følger særlig mange kollegaer med mor-jobbet, er der heller ikke rigtig nogle andre der roser os, kommer med klap til skuldren eller lønforhøjelser. Og hvis der ikke er nogle andre der roser os og vi ikke selv gør – ja så kan det altså godt være et lidt utaknemligt job.

Jeg tror alle mødre nogle gange kan føle sig rigtig ensomme i mor-jobbet. Især på de hårde dage, hvor bakken er ekstra stejl. Når man kæmper og kæmper med amningen, men det bare ikke fungerer. Eller når barnet igen græder og græder når man forlader vuggestuen og man er nød til at skynde sig afsted. Når man på 2. time står og rokker barnevognen fordi ingenting kører og man mest af alt, bare har lyst til bare at skride fra det hele. Så kan det være rigtig svært at kigge på sig selv og sige; “Kæft hvor er jeg en sej mor!”

Men det er jo lige præcis det man er! Hver eneste nat hvor man kæmper med sin baby, er man den sejeste mor i verden. Hver eneste dag man står klar med kys og krammere til sit barn, er man den bedste mor i verden. Selv når det er svært at se for en selv.

Vi har alt for høje forventninger til os selv og til hvad mor-jobbet indeholder. Vi tror det er nødvendigt at stå klar med sunde nybagte rugsnacks til når børnene kommer hjem fra skole – også selvom vi ikke aner hvordan man bager. Vi tror vores børn har brug for at vi tager dem i Zoo, i Legeland og Tivoli, selvom vi ikke selv orker det. Men det har de jo faktisk slet ikke. De har brug for kærlighed, tryghed og sjov og ballade med mor. På præcis den måde der virker for os. Ikke nødvendigvis som alle andre gør. Hvis man spørger barnet, vil han/hun da tusinde gange hellere have en købt slattten rugbrødskive fra Schulstad serveret af en glad mor med overskud, end han/hun vil have hjemmebagte, økologiske stenalder boller, serveret af en grædende mor fordi det hele blev for meget.

Min pointe er, at vi skal være langt bedre til at rose os selv og til at se, at vi er røv seje. Selv når det bare er bitte små ting, som når vi får baby til at sove hurtigt, får bakset børnene ud i bilen eller igen får aftensmad på bordet.

Og lad os komme igang med det samme! Kommenter nedenunder hvornår du sidst var en sej mor! Selv de mindre ting tæller❤

Fik du læst:

Kære mor – Du gør det godt!

Dårlig samvittighed og hvor hårdt det er at være mor

Følg med på Instagram

2 kommentarer

  • Kristina

    Tusinde tak for sådan et opslag, det var lige hvad jeg havde brug for..
    Nogle dage er mere kamp end andre, men så sent som igår, gik vi til byen, med dukkevogn og hyggede hele vejen. Fik en Hotdog på gågaden og gik hjem igen… Seje ben på kun 2 år… Og nøj vi hyggede..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Det lyder som en fantastisk dag! Dem er der jo heldigvis også❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Nå mig? Jeg sidder bare og græder lidt over at tiden går så hurtigt..