Tanker om kejsersnit og et ar der aldrig går væk.. – ballinogbaby
7 ting ingen havde fortalt om tiden efter et kejsersnit

Tanker om kejsersnit og et ar der aldrig går væk..


Inden fødslen af Lukas, havde jeg ikke skænket kejsersnit en tanke. Jeg var helt sikker på, at jeg skulle føde ‘normalt’. Jeg har flere gange joket med at jeg ville bestille et kejsersnit denne gang, fordi det med fødsler ikke lige er noget for mig, og jeg har også været sikker på, at jeg ville tigge og bede jordemødrene om at give mig et når vi nåede pressefasen men aldrig havde jeg troet, at jeg reelt ville få et. Jeg havde hverken googlet eller undersøgt noget i den forbindelse, og al min forberedelse var med udgangspunkt i en vaginal fødsel. Jeg havde købt behagelige (lavtsiddende) trusser, lagt is-bind klar i fryseren og forberedt min mand på, at der var helt og aldeles lukket for sex indtil 8 ugers tjekket!

Men nu er situationen jo sådan, at jeg har fået kejsersnit. Mine nedre region er i tip top stand, men jeg har et 15cm langt ar henover min mave som vil være der for evigt.

Jeg har hørt og læst om rigtig mange, som virkelig har haft det svært efter både planlagte og akutte kejsersnit, fordi de havde forestillet  sig og drømt om en vaginal fødsel. At man  nemt kan komme til at slå sig selv i hovedet over det – fordi det at føde jo er dét kvindekroppen skal kunne – og så kan man ikke. En vaginal fødsel er en kæmpe stor oplevelse, omend hvor ubehagelig den er, og det kan være svært at sluge, at man ikke kommer til at opleve det.

Da vi nåede dertil hvor kejsersnittet kom på tale under fødslen, var jeg helt indstillet på at det var kejsersnit vi kørte med. Jeg var træt, udmattet, havde feber og følte ikke jeg kunne klare bare 10 min mere. Men bare fordi man er “klar” i øjeblikket betyder det jo ikke, at det ikke kan føles lidt mærkeligt efter.

Det er ikke fordi at jeg føler mig mindre sej eller kvindelig, fordi det endte i kejsersnit. Jeg føler mig fucking sej og jeg ved, at kejsersnit var det bedste for både mig og Lukas. Jeg føler mig heller ikke spor snydt for fødselsoplevelsen. Både fordi jeg har prøvet det før men også fordi, at jeg jo trods alt havde hele forløbet med inden, med veer og hele balladen.

Det er alt det her efter jeg har det lidt mærkeligt med. Det irriterer mig, at jeg ikke må løfte på Oli.  Og det irriterer mig, at det gør ondt når jeg kommer til det. Det irriterer mig, at jeg hele tiden skal passe på, at ingen rør min mave. Men mest af alt, så irriterer det mig at jeg ikke ved hvordan det kommer til at påvirke min ‘efterfødsels-krop’.
Jeg er kæmpe fortaler for alt det med, at man skal elske sin krop som den er efter en fødsel. Både med strækmærker, løs hud og alt det andet. Fordi det den har skabt, er noget helt fantastisk. Men jeg synes også at det er okay, gerne at ville have sin krop pæn igen. At man gerne vil smide graviditetskiloene og komme tilbage i sit almindelige tøj. Sådan har jeg det i hvert fald.

Og det der påvirker mig lidt er, at jeg ikke ved hvordan min krop kommer sig over sådan et her kejsersnit. Det eneste jeg kan sammenligne med er min vaginale fødsel, og der var jeg rigtig hurtigt tilbage på benene igen. Jeg havde ikke ondt, så jeg kunne nemt gå lange ture med barnevognen og jeg tabte mig dejlig hurtigt og uden de store anstrengelser.

Det kan sagtens være det bliver det samme denne gang, men jeg har også bare hørt andre historier der skræmmer mig lidt. For eksempel, at man næsten altid ender med en delle der hvor arret sidder, pga et eller andet jeg ikke kan huske. Eller at det tager virkelig lang tid før mavemusklerne igen er samlet og klar, og det derfor er svært at få en flad mave igen. Og jeg ved da godt, at det ikke er noget man skal sidde og spilde krudt på at tænke over, kun 2 uger efter fødslen. Men jeg kan mærke, at det fylder lidt alligevel. Og det synes jeg faktisk også er helt ok.

Derudover så bekymrer det mig ikke at vide, hvor meget sådan et ar kommer til at påvirke mig. kommer det til at gøre ondt hver gang det er koldt? Kommer det til at genere mig på andre måder, eller kommer jeg slet ikke til at bemærke at jeg har det??

Nu skal det ikke lyde som om, at jeg sidder herhjemme og græder over mit ar og mit kejsersnit. Det gør jeg på ingen måde. Og jeg er utrolig lettet over, at det ikke er tanker og skuffelse over min fødsels-præstation der fylder, for det tror jeg ville være langt sværere at håndtere, end en lille frygt for en delle under arret. Det er faktisk heller ikke selve arret jeg er ked af, selvom det fylder så meget som det gør. Det kommer til at være en evig reminder om, hvor røv sej jeg har været. Hvis jeg bare lige kunne undgå dellen under..

Hvordan har I haft det efter kejsersnit? Og hvad har været det svære for jer?

Fik du læst:

7 ting ingen havde fortalt om tiden efter et kejsersnit

Lukas fødsel

Følg med på Instagram

8 kommentarer

  • Line

    Skønt at læse om dine tanker og din oplevelse af kejsersnit, dem synes jeg ikke der findes mange af. Jeg fik planlagt kejsersnit for to år siden og skal igennem det igen til marts. Jeg kommer aldrig til at opleve at føde vaginalt. Det er et kapitel for sig selv, at skulle erkende at det er ok.
    Jeg at glad for at høre hvordan efterfødselsoplevelsen er for dig. For mig var den største frustration usikkerhed i min egen krop, jeg synes min krop blev helt fremmed og jeg stolede ikke på den og jeg synes der gik meget lang tid før jeg stolede på mine mavemuskler. For mig var efterfødselstræning ved fysioterapeuter altafgørende og jeg har heldigvis ikke haft bøvl med at smide graviditetskilo og heller ikke fået en pølse. Når det er sagt, så er jeg spændt på om jeg nogensinde får normal følelse i huden omkring arret, men efter to år har jeg lært at leve med det.
    Tak for dine skriverier om emnet, det hjælper meget, i mine tanker om mit snarlige 2. kejsersnit.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Tak for din dejlige kommentar❤️ Og dejligt at læse det er gået godt efter! Og det kan være jeg lige skal undersøge det efterfødselstræning der😃

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selina Vittinghus

    Kan sagtens forstå du sidder og har de tanker det tror jeg er meget normalt. Jeg fik kejsersnit for snart 2 år siden og jeg kan rolig sige at det er så meget af de ting jeg fik ad vide der IKKE var rigtig i mit tilfælde. Jeg begyndte genoptræning 4 uger efter snittet med min fys. Og vil mene jeg havde smidt alle kiloene efter 3 måneder. Mit bedste råd er at du skal alliere dig med en fysioterapeut som har erfaring med kejsersnit. Og ikke lyt til hvad alle andre siger. Kroppen er så fantastisk indrettet, så hvis du gør noget du ikke burde skal den nok sige fra. Jeg gik meget hurtigere igang med at træne end hvad lægerne rådet mig til, men jeg lyttet også til min krop. Mit ar er i dag super pænt, ingen pølse og ingen gener ☺️👍

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Oline

    Jeg endte med akut kejsersnit ovenpå en igangsættelse i uge 38 pga svangerskabsforgiftning… Min lille piges hjerterytme dykkede efter nogle timer og det blev vurderet at hun skulle ud. Jeg var faktisk bare lettet over at, at vi begge kom godt ud af det hele uden komplikationer. I dag har jeg et ar som mildest talt er grimt – det er blevet en til en “pølse” (kom måske til at løfte lidt meget på min datter selvom man ikke må) – og jeg er faktisk overrasket over, hvor ligeglad jeg er med det. Har fået en lille kejsersnitsdelle, men jeg tror måske godt den kan trænes væk, når jeg får taget mig sammen 😀 Jeg havde det lidt svært med ikke at have oplevet den “rigtige” fødsel, som jeg havde hørt så meget om… men sådan skulle det bare ikke være, og der har jeg forliget mig med nu.. min datter er 2,5 år i dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Det er virkelig også svært ikke at komme til at løfte!
      Og dejligt at du har forliget dig med kejsersnittet ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    Tusind tak for at skrive sådan et indlæg her!
    Jeg har været SÅ ked af min krop efter fødslen og træt af, at jeg ikke kunne komme igang med at træne så jeg kunne få min gamle krop tilbage (pga. alle mulige komplikationer under fødslen) Men jeg synes det er så svært at snakke med folk om, fordi man hele tiden får i hovedet at: “Ens krop har gjort noget vildt. og man skal elske den som den er” og bla bla. Men jeg synes også det er okay gerne at ville have en pæn krop! og tænke over hvordan den ser ud efter en fødsel! Jeg er trods alt kun lige fyldt 30!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

7 ting ingen havde fortalt om tiden efter et kejsersnit