Mine tanker om fødselsforberedelse – ballinogbaby
Lidt om de første dage som mor til 2 og om dårlig samvittighed

Mine tanker om fødselsforberedelse


I samarbejde med Mintryggefødsel

Nu hvor jeg er kommet om på den anden side af fødslen og har fået Lukas ud til mig, ville jeg lige give en samlet opdatering på mit fødselsforberedelses-forløb og mine tanker om det.
Som jeg har skrevet om tidligere   har jeg denne gang gået til fødselsforberedelse hos Eva, som har firmaet Mintryggefødsel heroppe i Nordsjælland. Hun har specialiseret sig indenfor alt omkring fødsler og babyer, og man kan få alt fra graviditetsmassage til efterfødselstræning hos hende. Hun er uddannet i fødselsforberedelse af Anja Bay som har ‘Smertefri fødsel’ og det er de principper hun arbejder ud fra. Og det som hun har forsøgt at lære videre til mig.

Min fordom omkring denne her slags fødselsforberedelse har altid været, at det var lige lidt for “hippie” agtigt til mig. At det lidt mere var til dem som var interesserede i hjemmefødsler og imod alle former for smertestillende. Og det er ikke fordi at jeg synes der er det mindste galt i det, men det er bare ikke noget jeg kan se mig selv i. Jeg er mere “hvad end der kan hjælpe mod smerter skal jeg bede om” typen. Det snakkede Eva og jeg om fra starten af, og det gjorde også at vi ikke brugte tid på metoder som at visualisere sig gennem veerne, fordi det ikke gav mening for mig at arbejde med. Jeg kan forestille mig at andre har det stik modsat og jeg synes derfor det var fedt, at forløbet lidt blev skræddersyet så det passede til mig.

Der findes jo rigtig mange former for fødselsforberedelse og som alle bruger forskellige metoder. Jeg tror mange tager udgangspunkt i noget med vejrtrækningen og hvordan man kontrollerer den.

Før Olivers fødsel havde jeg googlet mig til nogle vejrtrækningsøvelser som jeg havde øvet, som også skulle hjælpe under veerne. De gik ud på at trække vejret gennem næsen og dybt ned i maven, da det også giver en smertelindrende effekt. Det var også sådan min jordemoder opfordrede mig til at trække vejret under veerne, så det var jo rigtig fint. Problemet var bare, at jeg er sådan en retard der normalt aldrig trækker vejret gennem næsen, fordi jeg ikke føler jeg kan trække vejret ordenligt sådan. Så det var jo en elendig metode for mig at vælge da det resulterede i, at jeg bare ikke trak vejret når veerne kom.

Det jeg skulle denne gang, var i stedet at trække vejret overfladisk og hurtigt under veerne. Lidt ligesom en hund der ligger i varmen og gisper. Det skulle kunne flytte fokus en smule fra selve ve-smerten, fordi det er noget hjernen skal koncentrere sig om.
Jeg følte mig lidt som en idiot men jeg synes faktisk at det var meget lettere for mig. Jeg skulle ikke forsøge at trække vejret dybt i smerten som jeg virkelig synes er svært, men skulle i stedet “bare” gispe mig igennem dem.

Nu endte jeg jo med både epiduralblokade og også kejsersnit, men mit mål med forberedelsen var aldrig, at klare en fødsel uden medicinsk smertestillende. Mit mål var at kunne arbejde med veerne og være i dem i den tid det var nødvendigt og så længe som jeg kunne. Og derfor føler jeg heller ikke det var spild, selvom jeg endte i kejsersnit. Jeg føler jeg havde meget mere kontrol denne gang og følte mig laaangt mere ovenpå end under Olivers fødsel! Selvom jeg ikke bød veerne velkomne som en bølge (eller hvad det er nogle kan) så gik jeg ikke i panik og modarbejdede dem. Og det var en kæmpe sejr for mig!

Alt i alt vil jeg bare sige, at privat fødselsforberedelse giver meget mere mening end jeg gik og troede. Dét det offentlige tilbyder var desværre langt fra nok til mig og sådan tror jeg mange gravide føler efter. De gjorde jo det absolut bedste de kunne, men med et helt lokale fyldt med gravide, bliver det bare hverken personligt eller særlig specifikt.  Jeg kan klart anbefale, at man går til noget som kan give én en ro og tro på sig selv før fødslen. Om det er graviditetsyoga, meditation eller fødselsforberedelse. Hvad end der virker for en!

Og hvis man bor i Nordsjælland kan jeg bestemt anbefale Mintryggefødsel som et godt sted at gå❤

Fik du læst:

Fødselsberetning Lukas

Om den første uge og dårlig samvittighed

Følg med på instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Lidt om de første dage som mor til 2 og om dårlig samvittighed