Fødselsberetning Lukas – ballinogbaby
Kan I ikke bare sige hvor stort mit barn er??

Fødselsberetning Lukas


I søndags kom den skønneste lille dreng til verden og efter et par dage på hospitalet, er vi nu endelig hjemme igen. Det har lige krævet et par dage at falde til, men nu ville jeg få skrevet min fødselsberetning ned inden at der går fuldstændig amme-hjerne og manglende søvn i den. Den er måske en smuuule lang, men for min egen skyld i fremtiden vil jeg sikre mig at have det hele med!

Fødslen gik ikke igang helt som forventet for som jeg skrev om her,  var der til mit sidste jordemoder besøg (på min terminsdato) pludselig lidt forvirring om, hvor stor lillebror egentlig var. Jeg blev derfor sendt videre til en vægtscanning et par dage senere, for at få et bedre billede. Det gik så stik modsat og efterlod både jordemødre og jeg i stor forvirring. Scanningen sagde nemlig 5400g, hvilket altså er en ret voldsom vægt for en baby at have inde i maven! Jordemødrende der mærkede på mig var dog meget uenige om hvor stor han var, men ingen mente han var SÅ stor. Det blev vurderet at en ‘naturlig’ fødsel var en mulighed, men at jeg skulle sættes igang med det samme. Så vi blev bedt om at komme tilbage morgenen efter.

Det var virkelig mærkeligt at det hele pludselig var så planlagt. Jeg havde forestillet mig at det ville starte som sidste gang med lidt små-veer, hvor man tuller rundt derhjemme. Hvor man spændt mærker at nu er det det, hvorefter man sikkert går i panik fordi man husker hvad “det” rent faktisk indebærer!
Her pakkede vi vores taske, afleverede Oli og så kørte vi ellers afsted for at få os en baby!

Jeg startede med at få taget vandet, hvilket da lige var en smule mere ubehageligt end jeg havde troet! Faktisk nåede jeg lige at tænke, hvis jeg ikke kan klare det hér, så får jeg da aldrig presset en baby ud den vej! Meen det lykkedes til sidst og vandet begyndte at sive løs.

For lige at give mine egne veer en chance for at gå igang, blev vi sendt ud for at hygge os et par timer. Jeg blev derfor iført kæmpebleen og så blev vi ellers sendt ned i Slotsakaderne for at kigge på julegaver. Det var en vanvittig situation, at stå der i Imerco med vand fossende ud af mig, og lade som om alt var helt   normalt.

Efter et par timer tog vi tilbage til fødegangen, desværre uden meget held med mine egne veer. Jordemoderen besluttede derfor, at sætte ve-droppet til. Ve-drop er nok noget af det jeg har frygtet mest omkring en fødsel, da jeg stort set kun har hørt frygtelige ting. Om hvordan veerne starter helt voldsomt og om, at man ofte ender i ve-storm hvilket lyder som det absolut, mest smertefulde i verden.
Jeg havde ellers planer om, at jeg skulle prøve at være i varmt vand under veerne og gøre alle de fede ting jeg havde lært til fødselsforberedelsen. Meen da ve-droppet kom på bordet, sprang jeg direkte over i den modsatte grøft og bad om at få en epidural blokade i en rasende fart! Det viser sig så åbenbart, at man ikke bare kan få den før veerne overhovedet er gået igang. (Typisk)

Ve-droppet blev sat til og veerne gik stille og roligt igang. Jeg arbejdede med mine veer som jeg havde lært og hvis jeg skal sige det selv, så var jeg ret så sej! Jeg gik ikke i panik som sidste gang, hvor jeg holdt vejret og krampede i hele kroppen, men jeg trak faktisk vejret igennem veerne, hvilket bare var en kæmpe succes for mig! Jeg synes faktisk, at det gik virkelig godt med at arbejde med veerne de første timer og på trods af at det var virkelig smertefuldt, følte jeg mig ret meget ovenpå.

Da jeg var nået til at være de 5cm åben begyndte det dog at være alt for svært for mig at være i dem og jeg begyndte at have meget lumre tanker efter den epidural! Og så havde jeg lige en 1/2 times tid hvor jeg absolut ikke var sej eller i kontrol, men sådan liiige til den hysteriske side fordi det gjorde så røv hamrende ondt og den skide epidural stadig ikke var kommet!

Efter epiduralen var lagt fik jeg igen mit overskud tilbage og var både i stand til at snakke og spise noget mad. Og som billedet også viser, så så jeg brand hamrende godt ud samtidig!

Et par timer senere var jeg 10cm åben og synes jeg kunne mærke det begyndte at presse en smule bagtil. Dog var det ikke rigtige presseveer endnu og han lå stadig ikke langt nok nede, så vi skulle lige give ham lidt ekstra tid inden jeg begyndte at prøve at presse.

Meeen så begyndte tingene at gå lidt galt. 4 timer senere var sagen uændret. Jeg var stadig 10 cm åben, men han havde ikke rykket sig længere ned overhovedet. Til gengæld var jeg begyndt at få feber og havde det virkelig skidt. Epiduralen virkede ikke så godt længere, så jeg havde både veer og feber og det er ikke en kombi jeg vil anbefale nogen som helst!
Udover det begyndte ve-droppet at miste sin virkning, fordi det havde kørt på fuld skrue i 2 timer hvilket åbenbart er max.

Det blev derfor besluttet at vi måtte slukke for ve-droppet et par timer, for så at give det en chance mere.

Og så begyndte det altså at blive rigtig rigtig ufedt. Alt mit overskud fra tidligere var ret så forsvundet og jeg lå og græd lidt for mig selv, mens jeg både rystede af feber og havde mine egne (ubrugelige) veer.  Lukas hjerterytme begyndte også at stige pga min feber og det hele var lidt noget rod.

Ve-droppet blev tændt igen og Lukas fik en sidste chance for at komme længere ned, inden det ville hedde kejsersnit. Jeg var dog nået dertil, hvor jeg slet ikke kunne forestille mig nogensinde at nå til at kunne presse noget som helst ud og var ret afklaret med, at det nok endte med et kejsersnit.

30 min senere var situationen fuldstændig den samme og han havde ikke rykket sig ud af flækken. Min feber var til gengæld stedet til 39,5 og Lukas hjerterytme blev ved med at stige. Der blev derfor sendt en læge ind til mig for at snakke om, hvad mine muligheder var nu. Og for at det hele ikke skulle være slemt nok, så var det selvfølgelig den LÆKRESTE læge de valgte at sende ind til mig. Og nej det er ikke fordi, at jeg ligefrem er på dating markedet (så irriterende havde min mand trods alt ikke været under veerne) men det er da det sidste man ønsker! At møde en lækker mandlig læge når man ligger der nøgen, grædende, med kæmpe ble og vand og blod fossende ud af én.

Den lækre læge anbefalede dog kejsersnit på det kraftigste, da Lukas tydeligvis ikke rykkede sig. Og med usikkerheden om hvor stor han egentlig var, var det en for stor risiko at begynde at presse ham ud. Så de begyndte at gøre mig klar til kejsersnit.
Både lægen og jordemoderen var så søde og gjorde virkelig hvad de kunne for, at fortælle mig det på en god måde. Det var tydeligt at de ikke havde lyst til at ødelægge mine drømme om en vaginal fødsel, men ville overbevise mig om at det var den bedste løsning med kejsersnit. Dog var det virkelig ikke nødvendigt. Jeg var allerede helt indstillet på at det måtte blive kejsersnit for at få ham ud og havde det faktisk helt fint med det. Jeg kunne slet ikke mere og tanken om at presse, virkede fuldstændig umulig. Så jeg blev gjort klar og rullet afsted mod operationsbordet.

Jeg har ikke rigtig nogen anelse om, hvad der egentlig foregik på operationsstuen.  Jeg var omgivet af mennesker i kitler som alle præsenterede sig og informerede mig om ting jeg ikke kunne koncentrere mig om. Jeg havde det alt for skidt til overhovedet at være akavet over, at ligge nøgen i kæmpe spotlight, både grædende pustende og stønnende (fordi mine egne veer pludselig var troppet op) omgivet af folk og lækre læger.

Da bedøvelsen først virkede mærkede jeg ingenting og jeg tror endda, at jeg faldt lidt i søvn. Det næste jeg husker er, at jeg hører lægen sige noget i stil med: “ Hold da op en basse! Det var vidst godt han ikke skulle presses ud!” Og så en sygeplejerske udbryde: “eeej se lige de tykke lår!” Mere nåede jeg ikke rigtig at registrere før jeg begyndte at kaste op og føle, at jeg ikke kunne få vejret.
Lukas og Niko blev sendt afsted mod neonatal, og jeg nåede ikke engang at få et glimt af ham!

Jeg blev derimod lappet sammen og kørt afsted mod opvågning. Jeg var dog stadig alt for skidt til at registrere noget som helst og faldt igen i søvn.

Da jeg vågnede et par timer senere var min feber væk og jeg var i stand til at tænke igen. Og ENDELIG kunne jeg komme op og møde min lille skat.

Selvom forløbet slet ikke var hvad jeg havde håbet og forberedt mig på, sidder jeg faktisk ikke tilbage med en følelse af, at det hele var forfærdeligt. Jo der var virkelig hårde perioder indimellem – også perioder hvor jeg virkelig ikke troede jeg kunne klare mere, men i forhold til min første fødsel, så havde jeg mig selv mere med under denne. Hvilket er mærkeligt, for sidste gang var der jo ingen komplikationer og alt gik efter planen.

Men jeg er rigtig glad for forløbet jeg havde med veerne og med mit arbejde under dem. Jeg har det rigtig godt med at jeg føler jeg var i nogenlunde kontrol over situationen, selvom der skete ting jeg slet ikke havde kontrol over. Jeg er glad for jeg gav den naturlige fødsel et skud men også glad for, at jeg ikke endte ud i at prøve at presse ham ud og han så sad fast. Jeg følte mig hørt af jordemødrene og jeg synes de håndterede det pisse godt, Så på trods af et hårdt forløb, vil jeg faktisk kalde det et godt forløb!

p.s Jeg kan se jeg har glemt en vigtigt detalje. Nemlig hvor stor han reelt var. 4990g endte vi op på💙

Fik du læst:

Olivers fødsel

De 7 klammeste ting ved at være gravid

Følg med på Instagram

6 kommentarer

  • Mie

    Jeg blev også sat i gang, først med piller og senere blev vandet taget og jeg endte også med at få ve-drop… havde også hørt skræk historier om vestorm, men det fik jeg heldigvis ikke. Arbejdede også rigtig godt med veerne og træk vejret dybt. Havde veer i ca 3 timer inden jeg fik presseveer… Dem havde jeg så også i et par timer… mærkede ham dog komme længere ned i bækkenet og pressede og pressede, men han ville ikke ud… de gjorde klar til at tage ham med kop, men endte med at blive klippet i stedet, hvor hovedet pludselig var ude (kunne jeg se i lægens briller) Lægen måtte så nærmeste trække ham ud og han var ude efter yderligere 3 presseveer, men det gjorde ikke ondt! Det eneste der gjorde ondt var veerne, som jeg fik styret lidt med min vejrtrækning… Han vejede 4.610 gram og var 55 cm.. og jeg glæder mig til at prøve at føde igen. Jeg synes det var en vanvittig, internt og meget positiv oplevelse!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Ej det lyder som en virkelig sej oplevelse! Vildt du fik ham presset ud og kunne arbejde med veerne hele vejen! Det fandme sejt!

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Camilla

    Stærkt gået under hele forløbet ❤️ Og skøn “lille” basse ☺️ Pudsigt at læse dit indlæg for det var næsten som om du beskrev mit da jeg for 2 år siden fik min søn Marius.. det var også igangsættelse og ve-drop og efterfølgende feber og stigende puls hos Marius.. Bare super glad for at dit/jeres forløb gik bedre end her!❤️
    Marius kom i respirator og kørt med ambulance til børneintensiven i Aalborg da han havde slugt og inhaleret fostervand på vejen ud og jeg var længe om at komme ud af narkose og blive klar i hovedet.. Men har den fineste og dejligste dreng idag ❤️
    Kæmpe stort tillykke med lækre Lukas og velkommen i kejserindeklubben 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Ej det lyder virkelig som en ubehagelig oplevelse! Og noget som er svært lige at komme sig ovenpå 😳 men dejligt at høre han har det godt og alt er fint!
      Tusind tak❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Stort tillykke med ham og hvor ser han skøn ud 😊
    Nu er jeg bare mega nysgerrig, hvad sagde vægten så? Nu har der jo været så mange gæt 😊
    Er glad for at du bagefter sidder med en ok følelse til trods for at det endte ud i kejsersnit, tror også bare man er nød til at lytte til fagfolkene og være tryg ved deres beslutning 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Ja den detalje kan jeg da se jeg har glemt 😆 4990 vejede han! Så et godt stykke deroppe af! Og du har helt ret. De ved jo hvad de laver og det var klart det bedste ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Kan I ikke bare sige hvor stort mit barn er??