Kan I ikke bare sige hvor stort mit barn er?? – ballinogbaby
De 7 klammeste ting ved at være gravid

Kan I ikke bare sige hvor stort mit barn er??

Jeg sidder pt på Hillerøds akutmodtagelse og er endt i en meget mærkelig situation. Der er åbenbart meget stor uenighed om hvor stor baby er, og hvad de skal gøre ved mig..

Jeg har hele graviditeten igennem fået at vide, at han er stor. Det har jeg egentlig heller ikke været i tvivl om, både fordi min mave er så stor og så fordi Oli jo også var en stor basse!

Til mit sidste jordemoder besøg var der dog lidt uenighed om hvor stor han egentlig var og jeg blev derfor sendt videre til en vægtscanning her i dag, for at give mig lidt mere vished. Det absolut modsatte er så sket.

Det viser sig, at en scanning ikke er meget mere præcis, end når jordemødrene mærker. Det er bare en anden måde, men lige så meget et skøn. Men jeg blev alligevel scannet og endda ganske grundigt. Jordemoderen var meget sikker i sin sag og overrakte mig beskeden om, at hun ville skønne ham til at veje 5400g. 5400g!!

Det var selvfølgelig en ret så chokerende melding for mig, men også lidt for hende. Jeg blev derfor straks sendt videre op på akutmodtagelsen for at finde ud af, hvad søren de skulle stille op med mig.

Og heroppe har forvirringen fortsat været total. Jeg tror samtlige jordemødre på arbejde har været inde forbi og mærke på min mave. Jeg er nærmest blevet gangens attraktion. For de kan simpelthen ikke blive enige om, hvad de vil vurdere mig til. Den laveste har skønnet ham til at være “kun” lige over de 4kg. Og det højeste er scanningen på de 5400g. Og så er der så en masse indimellem. 4300g, 4500g, 4700g, ja nærmest det hele.

Og fordi at der er så stor uenighed, er der også stor uenighed om hvad der skal ske med mig. For er baby over 5kg, vil de ikke anbefale en vaginal fødsel. Meen er han “kun” de 4500g, burde en fødsel ikke være et problem. Men hvad skal de tro på? Hvad skal jeg tro på??

Jeg sidder pt og venter, mens et par læger og jordemødre holder møde om mig og min situation. Og om hvad de skal anbefale mig.  Umiddelbart virker det som om, at en vaginal fødsel er en mulighed og at det også er det de vil anbefale mig. De skal så blot være ekstra opmærksomme under selve fødslen, på hvordan det hele forløber . Og at der er en sandsynlighed for det ender i akut kejsersnit, hvis han er så stor som scanningen viser.

Og det er min største frygt. At være igennem hele forløbet op til pressefasen, men så ende i akut kejsersnit fordi han sidder fast. Og det ved jeg godt man aldrig kan vide sig sikker på. Der kan altid ske noget som gør, at det bliver nødvendigt. Men det stresser mig at vide at chancen er større på forhånd.

Så lige nu sidder jeg egentlig bare her hormonel, ked af det og kæmpe meget i vildrede om, hvad der skal ske. Det frustrerer mig enormt meget, at de ikke kan give mig en klar besked om hvor stor han er så jeg har noget at forholde mig til. Jeg synes det er ubehageligt at alle jordemødrene er SÅ sikre i deres sag, men så langt fra hinanden. Jeg føler at det er op til mig at vurdere hvem jeg vil stole  på og det bryder jeg mig ikke om!


Men nu må jeg vente på lægen vender tilbage fra konference og kan give mig lidt mere info. Dog virker det som om, at jeg kommer til at møde min baby snart, på den ene eller den anden måde. Og det er jo skønt ❤ 

 

Fik du læst:

De 7 klammeste ting ved at være gravid

Hvordan er det nu lige man sætter en fødsel igang?

Følg med på instagram

 

8 kommentarer

  • Kristina Jacobsen

    Sender dig lige er kram. Da jeg for 2 år siden, kom på fædegangen, med veer og vandet der var gået 5 timer før, blev jeg mødt at 3 jordemødre, der alle sagde at tøsen lp med fødderne nede, selvom min egen jordemoder havde holdt på, at hun længe havde ligget klar. Jeg var nok lige så fortvivlet som dig, men holdt på et kejsersnit. De forklarede fisikoen ved vaginal fødsel, og gav mig følelsen af, at det var det bedste, selvom jeg sikkert endte i akut kejsersnit. Meget blandede følelser, og jeg tudede igennem det meste, føler mig lidt snydt, når andre fortæller om vaginal fødsel, men grundet historie tær på livet, om navlestrenge der blander sig, babyer der ender med at sidde fast og halvvejs igennem skal til Akut kejsersnit, har jeg ikke et sekund fortrudt mit valg.
    Hold på din mor-intuition og gør det hjertet siger du skal.. Håber ikke dette gør dig mere fortvivlet. 😘

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sasha

    Søde dig, jeg har født vaginalt med hjælp fra sugekop en dreng på 4990g grunden til hjælp fra sugekop var pga til sidst manglende veer trods vedrop til at få ham det sidste vej ud. Og det er som første gangs fødende:) min dreng på 3 har dejligt! Trods et lidt langt hoved i starten😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    På Hillerød var de overbevist om at jeg ville føde en kæmpe baby på over 5 kg og 60 cm lang helt op til at baby kom ud var de overbeviste om det men da baby endelig kom ud vejede han 3,8 kg og var 54 cm lang 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • sisse

    Sødeste dig, det er da også en forvirrende og frustrerende situation at sidde i. Stort kram til dig. Vil bare lige fortælle at jeg under fødsel med min søn endte i akut kejsersnit ved pressefasen, han var stresset af veerne og rykkede ikke længere ned i bækkenet under presseveerne. Det gik lidt tjept men operationen forløb så fint. Min søn kom ud sund og rask og jeg havde det efter omstændighederne godt. Pøj pøj uanset hvad det ender med ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

De 7 klammeste ting ved at være gravid