De 7 klammeste ting ved at være gravid – ballinogbaby
Hvordan er det nu lige at man kan sætte en fødsel igang?

De 7 klammeste ting ved at være gravid

Så troede man lige, at jeg var færdig med at skrive om at være gravid. Meen snydt igen. Til gengæld har jeg et indlæg klart om de klammeste ting man skal udsættes for, når man er gravid. Såå hvis du er sart (eller mand til en gravid) så er det nok bedst lige at smutte væk herfra igen. Og ellers – så kommer de her!

1. Sved: Som gravid begynder man at svede helt latterligt meget. Og det er sådan noget rigtigt lugtesved, som simpelthen trænger igennem alt. For ikke at gøre det bedre, skal der jo ikke særlig meget til før man begynder at svede – fordi det er så hårdt at slæbe rundt på den kæmpe mave. Så ligegyldigt hvor ofte man går i bad, går der ikke særlig lang tid før man bare er klam og ulækker igen.

2. Bumser: Alle de hormoner i kroppen gør desværre at nogen gravide (mig ink.) får rigtig meget uren hud. Og ikke bare i ansigtet som en anden teenager, men også på ryggen! Det gør det altså ikke lettere at føle sig charmerende med de mange kilo, sveden og klamme bumser.

3. Opkast: For de fleste hører opkasten kun til i starten af graviditeten, men det gør det ikke mindre ulækkert. Man har hele tiden den evige frygt for, ikke at nå ud på badeværelset hurtigt nok og i stedet ende med at kaste op udover sig selv eller andre. Som da jeg endte med at kaste op midt i biografen.. Rimelig ulækkert for alle.

4. Forstoppelse: Fordi baby vokser løs inde i maven og optager alt pladsen, bliver tarme og alt andet skubbet ud til siderne. Og det kan altså også godt gøre lidt ved fordøjelsen! Det er derfor rigtig normalt at maven bliver oppustet og går fuldstændig i stå. Men selvom det nok er normalt, så er det røv irriterende.

5. Hæmorider: Ooog det leder os direkte videre til den næste klamme graviditetsgene. Nemlig hæmorider! Noget som de fleste gravide er så heldige at få sig og hvis ikke under graviditeten, så efter fødslen.  Heller ikke ligefrem det mest charmerende at rende rundt med, for ikke at tale om røv ubehagelige!

6. Hævet underliv: Det er svært at skrive på en charmerende måde, men når man er godt inde i 3. trimester og barnet virkelig begynder at trykke nedad på underlivet, så sker der ligesom det at alt dernede svulmer op. Og det er altså en fucked up følelse! Som gravid kan man jo ikke rigtig selv se hvad der foregår dernede, men hvis man alligevel forvilder sig derned med et spejl, så får man sig altså lidt af et chok.

7. Udflåd og slimprop: Udflåd er nok et af de værste ord der findes og da heller ikke en særlig lækker ting. Desværre har man rigtig stor fornøjelse af det i graviditeten og især hen mod slutningen. Jeg kender flere der har været i tvivl om deres vand var ved at gå, fordi der pludselig kommer så meget væltende ud af en. Og alt den udflåd kulminerer så ligesom i den klammeste klat “snot”, den dag slimproppen går.

 

Mangler der noget? Så kom med det!

 

Fik du læst:

7 ting ingen havde fortalt mig om at være gravid

Det værste min kæreste har sagt til mig under fødslen

Følg med på instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Hvordan er det nu lige at man kan sætte en fødsel igang?