Hvordan er det nu lige at man kan sætte en fødsel igang? – ballinogbaby
Hvor meget kan man sende sit barn i vuggestue når man selv går hjemme på barsel?

Hvordan er det nu lige at man kan sætte en fødsel igang?

Det er simpelthen så åndsvagt, hvor utålmodig og desperat man kan blive her til sidst i graviditeten. Og her én dag før termin, har jeg gjort det jeg aldrig troede jeg ville gøre igen. Nemlig at Google: “tricks til at sætte fødslen igang”.

Rigtig tragi-komisk, endte jeg inde på mit eget blogindlæg fra sidste graviditet, hvor jeg gør grin med: alle de latterlige ting man gør som desperat gravid. 

Det dummeste er, at jeg siden sidste fødsel og sådan cirka lige indtil for en uge siden, hele tiden har holdt på at man ikke selv kan sætte en fødsel igang. Det er noget der sker helt automatisk når kroppen er klar – ligegyldigt hvor mange ananas man spiser eller hvor mange trapper man går på. Men så er det som om, at nu tættere jeg kommer på terminen nu længere væk kommer jeg fra fornuften. Og jeg ved, at når først jeg kommer over på den anden side af terminsdatoen, så bliver jeg decideret desperat.

Det kan være lidt svært at forstå hvorfor man efter 9 måneder, pludselig ikke kan vente bare et par dage mere. Men det er som om, at så snart man når den dato der står på papiret, så kan man ikke overskue så meget som bare et sekund mere! Det burde være en regel for jordemødrene, at de altid lige skulle fortælle den kommende mor en termindato en uge eller to senere end hvad de reelt forudsagde. Bare så vi kunne slippe for den frygtelige oplevelse det er, at gå over tid!

Nu har jeg jo termin i morgen og jeg kan slet ikke overskue tanken om, at der i princippet kan gå 2 uger mere før jeg møder min lille baby. Og det leder os tilbage til min pinlige Google søgning. For hvad nu hvis, at der er et eller andet der virker?? bare den mindste lille smule? Så skal jeg da prøve det!

Heldigvis kom jeg en smule til fornuft efter mit Google forsøg i dag, og har hverken kastet mig ud i at bage ve-kage eller nulre brystvorter. Til gengæld skal jeg til jordemoder i morgen og krydser alle mine fingre for, at hun kan give mig en hindeløsning der måske kan sætte lidt skub i tingene. For hvis jeg først når til onsdag aften, uden nogle tegn på en fødsel der er igang, så går jeg altså i krig med de mindre  fornuftige ting!

I samarbejde med Mintryggefødsel.dk:

Det positive ved, at fødslen ikke er gået igang før termin som jeg ellers havde håbet på er, at jeg nåede at komme til min tredje og sidste gang fødselsforberedelse. Denne gang sammen med Nikolaj. Og det er jeg virkelig glad for.

Som jeg skrev om her har jeg de sidste uger gået til fødselsforberedelse hos Eva – som har ‘Mintryggefødsel’ heroppe i Nordsjælland. Jeg har været en god studerende og har øvet vejrtrækningsøvelser og afspændingsøvelser og den del burde jeg have styr på. (I hvert fald i teorien) I dag snakkede vi lidt mere om fødslen i praksis og om hvordan jeg gerne vil have det bliver. Det var en smule svært for mig, fordi jeg stadig lidt tænker at fødslen bare er noget der skal overstås på den ene eller anden måde og jeg har svært ved, at forestille mig hvad jeg godt kunne tænke mig skal ske. Udover bare at få baby ud! Men Eva har i dag tvunget mig til, at tænke over hvad der ville gøre oplevelsen bedre for mig og få mig til at føle mig mere i kontrol. Og det er jo det jeg ønsker aller mest af denne fødsel. At føle bare lidt kontrol!

Jeg har derfor fået gjort mig nogle tanker om mine ønsker både inden, under og efter fødslen og jeg har endda fået skrevet nogle ting ned jeg kan mærke ville betyde noget for mig. Jeg ved selvfølgelig godt, at man ikke kan planlægge en fødsel og at der kan ske alverdens ting og sager som gør, at fødslen pludselig tager en hel anden drejning. Og det har jeg det også fint med. Men jeg kan mærke, at det gør en forskel for mig og giver mig en ro, at jeg føler mig mere forberedt denne gang. Til hvad end der venter mig.

Faktisk har jeg her efter dagens fødselsforberedelse en rigtig god fornemmelse i maven og er meget klar til, at få gang i fødslen. Så nu vil jeg få min mand til at lave mig et lækkert måltid mad og give mig en rigtig dejlig massage, som forhåbentlig kan sætte gang i en masse veer. Og hvis det ikke virker, så kan i godt forvente jeg har gang i alverdens husmortricks til at sætte fødsler igang – allerede fra i morgen af!

Fik du læst:

Hvor meget kan man sende sit barn i vuggestue når man selv er på barsel?

Væk med telefonen mor

Følg med på instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Hvor meget kan man sende sit barn i vuggestue når man selv går hjemme på barsel?