“Væk med telefonen mor” – ballinogbaby
Det værste min kæreste har sagt til mig under fødslen #2

“Væk med telefonen mor”

Som mange andre nok også kan nikke genkendende til, er jeg nogle gange lidt for meget på min telefon. Også foran Oliver. Jeg kan godt få rigtig dårlig samvittighed over det, men har samtidig virkelig svært ved at lade være! Men jeg ved jo godt selv hvor røv irriterende det kan være, når man er sammen med nogen og prøver at fortælle en historie – men de hele tiden glor ned i deres telefon. Og det må da være enormt frustrerende kun at have halvdelen af mors opmærksomhed, fordi jeg skal sidde med den tingest i hånden.

Før jeg gik på barsel var der ofte noget arbejde jeg liiige skulle klare fra min telefon om aftenen, eller diverse beskeder/mails der skulle svares på, fordi jeg ikke havde haft tid i løbet af dagen. Den slags kan jeg ikke undskylde mig med nu, men jeg synes stadig jeg bruger den ligeså meget. Det er nok mest af alt bare en dårlig vane – at have den i hånden hele tiden.

Jeg prøver virkelig at være opmærksom på, ikke at bruge den i situationer hvor Oli og jeg hygger os sammen. Som for eksempel når vi læser bog, leger eller spiser. Der skal den ligge et andet sted. Altså bortset fra, når jeg liiige er nød til at snige mig til at tage et billede, fordi han er så røv sød! Men jeg skal hverken tjekke sociale medier eller andre ligegyldige ting der, for der skal fokus være på ham. Jeg filmer også altid bare videoerne jeg vil lægge på  min story og gemmer dem, og lægger dem så op på et tidspunkt hvor jeg sidder for mig selv. Men det er fristende at tage den frem hele tiden! Især når man har siddet på gulvet og leget den samme leg med bilerne og dinosaurerne om og om igen, i en halv times tid. Det kan altså bare godt blive kedeligt at lege i længden! Især når det er den samme leg igen og igen. Så er det fristende lige at smutte på instagram med den ene hånd, mens man styrer dinosauren med den anden. Men det er jo faktisk bare skide tarveligt.

Heldigvis kan man måske sige, har jeg fået skabt en situation der har back fired en lille smule.

Jeg har nemlig været meget efter min mand med, ikke at sidde med telefonen ved bordet når vi spiser. Det synes jeg er et kæmpe no go og ikke noget Oli skal vokse op med at man gør. Min mand er muligvis endnu værre end jeg til at finde telefonen frem hele tiden, hvorfor Oli efterhånden har hørt mig sige “væk med telefonen” en trilliard gange. Det har så bare også lige gjort, at Oliver er MEGET opmærksom på, at den telefon skal væk! Også Mors.. Så hvis vi sidder og leger og jeg bliver fristet og tager telefonen frem, går der ikke mange sekunder før jeg får et “væk med telefonen Mor!” lige i hovedet. Og så kan jeg jo dårligt gøre andet end at høre efter!

Og så kan jeg jo egentlig også bare lære det! Så tak Oliver – for at du husker mig på det når jeg selv lige glemmer hvad det er der er vigtigst!

Fik du læst:

Det værste min kæreste har sagt til mig under fødslen #2

Det fedeste ved at være gravid

Følg med på instagram

2 kommentarer

  • Kristina Jacobsen

    Det er altså lidt sjovt, men samtidig også hammer sødt… 😊 Jeg troede jeg havde fundet en fin balance med, at vi kunne blive lidt ekstra i sengen, søndag morgen, hvis tøsen fik lov til, at se et afsnit af Peter Pedal, på telefonen, inden vi står op, før en vis herre får sko på, det har nu resultater i, at når jeg snupper telefonen og hun er i nærheden, nærmest forlanger hun at se endnu et afsnit… 🤣

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      åååh ja. Den fælde er jeg også gået i! Oli spørger også hver morgen om: “han må se tegnefilm på telefonen mens mor sover”😂 Og den er bare svær at sige nej til!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Det værste min kæreste har sagt til mig under fødslen #2