Hvordan kan jeg forberede mig på noget, når baby ikke er her?! – ballinogbaby
Det fedeste ved at være gravid

Hvordan kan jeg forberede mig på noget, når baby ikke er her?!

Der sker det, at jeg er ved at blive ramt af en lille smule planlægnings-panik.

I og med at december nærmer sig, nærmer vi os en tid der normalt altid er fyldt  med rigtig mange aftaler og RIGTIG meget koordinering. Som skilsmissebarn er julen ikke kun en skøn tid – men også en måned hvor der skal planlægges og prioriteres, så man får julehygget med alle dem man gerne vil. Og nu hvor jeg er blevet mor og der er kommet en svigerfamilie ind i billedet gør det det ikke just lettere med planlægningen!

Normalt er det ikke noget der rigtig stresser mig fordi, at jeg er et kæmpe familie menneske. Jeg har intet imod at hele min december er booket op med julebag, adventshygge, juletræsfældning  osv. osv. Jeg elsker det! Men i år løber jeg ind i et nyt dilemma. For enten føder jeg i starten af december, eller også har jeg lige født. Og hvor meget orker jeg egentlig så??

Jeg kan mærke at jeg har brug for at planlægge hvad vi skal hvornår, men jeg må simpelthen indse, at det kan jeg ikke. 

Jeg har ingen anelse om hvilken baby jeg får og hvordan vi har det som familie. Måske vi bare vil være os 4 og ingen andre de første uger. Måske er vi klar på alt muligt. Jeg kan ikke planlægge det!

Den anden ting der selvfølgelig også er begyndt at stresse mig er, at vi nu om under 2 måneder rejser afsted til Bali. Og jeg føler, at der er mange ting jeg skal have styr på inden. Især i forhold til baby. Men hvordan kan jeg det, når baby ikke er her endnu?? Han skal nå at have pas, men det kan han selvfølgelig ikke før han er født. Jeg skal finde ud af hvad jeg skal have med til ham, men hvordan det når jeg hverken ved hvordan han er, eller hvad størrelse han bruger i tøj?? 

Og hvad skal jeg selv have med? Hvordan ser jeg ud 4 uger efter fødslen og hvad kan jeg holde ud at have på?!  

Jeg kunne rigtig godt tænke mig, at han kom ud til os i en rasende fart, så jeg kunne komme igang med at planlægge bare et eller andet!

Fik du læst:

Kan en fødsel være smertefri?

Holy moly – jeg klarer jo aldrig 2 børn!

Følg med på instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Det fedeste ved at være gravid