En status på Oli – ballinogbaby
Parforholdet under en graviditet

En status på Oli

Der er flere af jer der har været så mega søde at spørge ind til, hvordan det går med Oli og hans seperationsangst ( eller hvad det nu var) så jeg tænkte jeg lige ville komme med en update!

Først og fremmest, så gjorde det bare en kæmpe forskel for mig at læse hvor mange af jer der stod/havde stået i lignede situation på det her alders- tidspunkt. Som mange mødre nok kan genkende, blev jeg enormt usikker på om jeg gjorde noget forkert og det var bare en kæmpe hjælp at læse, at det slet ikke var så unormalt igen. Så tak!

Når det så er sagt, så går det meget bedre! Han kan stadig finde på at sige “jeg vil hjem” når vi skal afsted i vuggestue, men nu synes jeg, at jeg kan snakke ham fra det. For eksempel hvis jeg fortæller at far kommer og henter, men han først skal hen og lege lidt, så accepterer han det for det meste uden at blive ked af det. Det er også snart 14 dage siden han sidst blev ked af det da jeg afleverede ham og det er VIRKELIG rart!

Han kommer stadig ind til os og sover hver nat, men det er egentlig ikke noget der stresser mig så meget mere. Jeg synes det er hyggeligt at have ham i sengen og så må vi se på hvad vi gør, når lillebror kommer. Hvorfor tage problemerne på forskud?

Hele sidste weekend var han på besøg hos sine bedsteforældre uden problemer. De hentede ham i vuggestue fredag og jeg hentede ham igen søndag. (Hvor han ikke ligefrem kastede sig i armene på mig men var mere optaget af at lege..) Der havde ikke været nogle problemer, men han havde hygget sig på livet løs. Så dejligt!

Han er dog blevet mere opmærksom på sine følelser og på at sætte ord på dem, men det er jo ikke en dårlig ting. Han fortæller hvis noget har gjort ham ked af det i vuggestuen, eller hvis en anden har grædt og er blevet trøstet. Han kan også finde på at græde og sige han vil hjem til mormor/farmor hvis han synes jeg er tarvelig eller irriterende, men det er da også en fair sag.

Så alt i alt, så synes jeg at det går langt bedre. Og tak fordi i spurgte

Fik du læst:

Det sidste barn i vuggestuen

Lidt om hårde afleveringer og et lille råb om hjælp

Følg med på instagram

2 kommentarer

  • Sabine

    I forhold til det med natten og at han stadig kommer ind til jer, behøver det ikke nødvendigvis at blive et problem.

    Min store dreng (der er jævnaldrende med Oliver) sover i egen seng ved siden af vores seng, hvor jeg sover med lillesøster der nu er 14 dage gammel. Vi har den sidste uge sovet sammen alle 3 uden problemer 🙏🏻 Han sover fint fra at hun vågner og skal ammes om natten. Så vi nyder blot at kunne sove sammen 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Årh det lyder også virkelig hyggeligt! Kan da være vi ender med det samme❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Parforholdet under en graviditet