panik! jeg skal jo føde et barn! – ballinogbaby
Ting jeg vil gøre anderledes denne gang..

panik! jeg skal jo føde et barn!

Tanken om fødslen er langsomt ved at snige sig ind på mig og jeg må bare sige, at jeg ikke er helt vild med det! jeg glæder mig til han er ude og jeg endelig kan møde ham – men måden han skal ud på glæder jeg mig bare ikke til. Jeg er  nok nærmere rædselslagen. Og det er ikke fordi, at jeg vil male fanden på væggen overfor jer, der endnu ikke har født. Der findes jo også dem, som synes de virkelig har haft en fed fødsel og som også undervejs kan sætte pris på, hvor vildt det er at føde et barn. Jeg er bare ikke en af dem, så det kan jeg ikke skrive om. Jeg kan kun tage udgangspunkt i min egen og eneste oplevelse med en fødsel – som bestemt ikke er noget jeg vil beskrive som en fed oplevelse! Det er en historie jeg elsker at underholde med i selskab med andre mødre men ikke noget jeg på nogen måde har lyst til at skulle gentage. Og alligevel sidder jeg her, kun 2 måneder fra at skulle føde igen.

Forleden gjorde jeg noget så sindsygt, som at logge ind på sundhed.dk, for at læse mit fødselsforløb. Det er ikke et sted jeg normalt hænger meget ud, men efter min veninde havde sendt mig screenshots af notaterne fra hendes fødsel – og jeg havde skrald grinet af dette i en halv times tid, måtte jeg jo også se hvad der stod om mig. Og jeg har sat en lille bid ind til jer her..:

 

Både tragisk og komisk læsning. Jeg bliver taget direkte tilbage til mig der sidder på en yogabold med tårerene trillende ned af kinderne, mens min mand prøver at overtale mig til at drikke noget sodavand eller spise noget mad. På det her tidspunkt havde jeg haft veer i godt og vel 30 timer og jeg var mildt sagt, HELT FÆRDIG. Jeg havde været igennem alt hvad der tilbydes af smertestillende og jeg var langt fra tilfreds med mulighederne. (Bortset fra epiduralen. Min bedste ven) Jeg bad sågar om et kejsersnit på omkring det her tidspunkt, men det valgte de pænt at overhøre.

På trods af de mange timer med veer, er det dog selve fødslen der skræmmer mig aller mest. Altså der hvor baby skal presses ud. Jeg kan slet ikke forestille mig, at skulle igennem det igen.  Siden sidste gang har jeg sagt til mig selv, at jeg ikke ville kunne overleve det en gang til, medmindre jeg kunne få fingre i en bedøvelse der gjorde, at jeg ikke kunne mærke noget i det område. Det har min jordemoder dog skudt helt i jorden, da det åbenbart gør, at man så ikke kan mærke presseveerne. Hvorfor det er en dårlig ting kan jeg dog ikke helt forstå.

Så jeg må nok bare bide tænderne sammen og finde mig i at det kommer til at ske igen. Og krydse alle mine fingre for, at det går bare lidt nemmere og lidt hurtigere 2. gang.

 

Hvad er jeres erfaringer med 2. gangs fødslen?

 

Fik du læst:

Min fødselsberetning

Blufærdighed vs. fødsel

Følg med på instagram

 

1 kommentar

  • Lisbeth

    Min fødsel gik meget hurtigere og bedre 2. gang! Kun 4 timer fra første ve til hun var ude! (Første gang tog det også for evigt!) Jeg var dog indstillet på et kæmpe langt forløb igen og var slet ikke klar på at det gik så hurtigt! Nåede hverken bedøvelse eller noget!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Ting jeg vil gøre anderledes denne gang..