Ting man græder over som gravid.. – ballinogbaby
3 trimester; din usle l*rt..

Ting man græder over som gravid..

 

I forbindelse med det her indlæg jeg lavede, om gråd, hormoner og latterlige skænderier, kom I med en masse skønne kommentarer om situationer hvor I har overreageret bare en liiille smule. Og dem har jeg samlet her! Overraskende nok, omhandler de fleste situationer forkerte mad bestillinger, eller kærester der prøver at være sjove.

I sidste graviditet græd jeg over en kyllingemix MED løg (havde bestilt uden!!) og jeg fik et sammenbrud over en burger med tomat, fordi jeg pludselig ikke kunne li’ varm tomat.
Denne gang græder jeg som pisket over den gamle “Molly” reklame fra Den Gamle Fabrik. Åh altså.

Da jeg var gravid, kørte mine hormoner også rundt i kroppen på mig. Efter en hård dag på arbejde lå jeg på sofaen og spiste chips og slik og har måske, set en lille smule sølle ud. Min kæreste kommer hjem, spotter mig på sofaen og kommer med en eller anden kommentar som “Jamen halløj tykke”. Ikke noget jeg normalt ville tage fornærmende. Men jeg begyndte at HULKE! Jeg blev SÅ ked af det! Min stakkels kæreste blev hylet helt ud af den og måtte bruge resten af aftenen på at trøste mig.

 

Min mand var under min graviditet meget i København for at arbejde og vi bor selv i nærheden af Århus. En dag ringede jeg grædende til ham, fordi jeg ikke kunne finde den kebabmix jeg drømte om. Det store problem var, at det skulle være med tynde pomfritter som dem man får på maccen. Og med god kebab. Og det kan man ikke få mange steder. Manden ringede rundt og fandt et sted der efter sigende havde det jeg efterspurgte. Han tog forbi og hentede det på vejen hjem, men lavede den fatale fejl ikke at kigge efter om det var det rigtige! Spol frem til han kommer hjem, den gravide der åbner og ser bølge pomfritter og total brændt kebab. Jeg gik fuldstændig i stykker, og endte med at smide min mand ud af huset i arrigskab, fordi han ikke kunne gennemføre en SÅ simpel opgave. Alt havde desværre lukket herefter og jeg måtte nøjes med en hamburger. Og jeg var virkelig ikke tilfreds! Først en måned senere, hvor jeg endelig fik den kebabmix jeg manglede, fik jeg sagt undskyld. Jeg var knust i flere dage over manglen på kebab.

“Da jeg var højgravid fik jeg svangerskabs forgiftning og dermed ekstremt meget væske i kroppen. Jeg kunne nærmest ikke gå på mine to små klumpfødder, som nærmest bare gik i et med mine ben. Min kæreste og jeg var på ferie og var taget hen til et lille ishus for at spise is (som jeg åd konstant). Vi sad og spiste is stille og roligt. Så blev min kæreste færdig med sin og sagde: Jeg vandt!”- jeg spurgte så, “hvad vandt du??
– kæresten “ ja is-spise konkurrencen.”
– Mig “ jeg vidste ikke vi havde en konkurrence, men hvad vandt du så?”
– kæresten “en fodmassage”
Og lige der faldt min verden total sammen. For hvis jeg vidste jeg bare skulle æde min is for at få en fodmassage havde jeg jo grovædt den! Så der sad jeg så, tudbrølende i et ishus, over jeg havde tabt en konkurrence der ikke engang eksisterede..
Min kæreste fik meget ondt af mig, og gav mig en dejlig fodmassage den aften.

Jeg har stået højgravid på en cafe og tudbrølet, fordi jeg ikke kunne bestille det jeg havde forestillet mig hele turen derhen. Jeg endte med at forlade cafeen sulten, grædende og meget pinlig til mode. Puuh de graviditetshormoner er ikke lette at arbejde med!

 

Vi var til Sønderborg ringridning , og som gravid må man jo ikke prøve karruseller. Jeg skulle lige hurtigt hente min jakke i bilen  og da jeg kommer tilbage, er min kæreste væk. Jeg ser ham så stige ud af den karrusel, jeg ALLERHELST ville prøve! Så jeg skældte ham ud og sagde ting som “Du må fandme både drikke bajer og prøve karruseller og jeg må ikke en skid! Du kan fandme godt være lidt sympati gravid med mig !” Stakkels mand. Så sad han der med vores venner, med en fadøl i hånden og fik skæld ud over en skide karrusel tur.  Upsi.

 

Fik du læst:

Ting man ikke skal sige til en nybagt mor..

Er kejsersnit den nemme løsning?

Følg med på instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

3 trimester; din usle l*rt..