Skænderier man har med en gravid.. – ballinogbaby
Er kejsersnit den nemme løsning?

Skænderier man har med en gravid..

Det er ikke altid min mand kigger så sødt og kærligt på mig som her. Og forklaringen kommer nok nedenunder..

Det er ikke hver dag du kan få mig til at indrømme det, men som gravid kan man godt have liiiidt mange hormoner kørende i kroppen. Og det er måske ikke altid, at det man bliver sur over er lige retfærdigt. De fleste gange – jo uden tvivl! Og hvis min mand spørger – ALLE gangene.  Men hvis det bare er mellem os, så er der måske tidspunkter hvor jeg overreagerer.

Jeg har altid været svær at være i selskab med, hvis jeg er sulten. Mit overskud bliver ikke-eksisterenede og jeg snerrer over ingenting. Det er selvfølgelig ikke noget jeg kan se i situationen, men så snart jeg har sat tænderne i en pizza, så kan jeg godt indrømme at min reaktion måååske var lidt voldsom.  Og denne voldsomme reaktion er ikke blevet bedre efter jeg er blevet gravid. Tværtimod! Både fordi jeg oftere er sulten og så fordi, at min lunte er blevet et par meter kortere end normalt. Så bare vi nærmer os spisetid og noget generer mig, eller hvis min mand er lidt for langsom om at få maden på bordet – så springer jeg i luften! 

Min mand kender mig heldigvis godt og ved, at det eneste man kan gøre når jeg er i det humør, er at proppe noget mad i munden på mig. En bolle, en is – hvad end han kan komme i nærheden af. Men det ABSOLUT værste man kan gøre er at kommentere på, at jeg er sur fordi jeg er sulten. Og den fejl begik han på et tidspunkt.

Jeg var hjemme og ringede til min mand for at høre hvornår han kom hjem, og om han kunne handle til mad på vejen.  Det kunne han sagtens, men han vidste ikke hvornår han ville være hjemme. (1. problem) Derudover havde han ikke lyst til at lave det jeg havde lyst til, men vidste ikke hvad han så skulle købe ind til. (2. problem) Og det gjorde mig virkelig irriteret! Jeg kunne slet ikke overskue hverken at vide hvornår han kom hjem, eller hvad vi skulle spise. Det fik jeg også sagt til ham på en ikke særlig pæn måde.  Og så var det han begik den største fejl af dem alle. Nemlig at bede mig om at tage noget at spise og så ringe tilbage. Og det gjorde mig edderspændt rasende!! For hvad bildte han sig egentlig ind?? Jeg stod bare der i køkkenet og var ved at tude af hysteri og arrigskab. Indtil jeg tog noget mad… Og pludselig kunne se, at måske jeg havde reageret lige voldsomt nok. Øv det var ikke sjovt at ringe tilbage og indrømme!

Og når nu vi er ved emnet at overreagere, så har jeg da lige en historie mere at tilføje. For udover den korte lunte når jeg er gravid så har jeg også usædvanlig let til tåre. Der skal ikke særlig meget til – så græder jeg på livet løs. Det er både ved sørgelige film eller sange (forleden græd jeg til en Nik og Jay sang) men også, hvis ting ikke går som forventet. Som i denne her episode:

Min mand og jeg havde været i København hele dagen og skulle lige hurtigt have noget mad på vej hjem og tog derfor forbi et kebabsted. Til mit forsvar var virkelig træt og udmattet og kunne ikke overskue særlig meget, hvilket også var grunden til, vi valgte noget der bare kunne gå hurtigt. Jeg bestilte en falaffelmenu – som jeg i min verden var sikker på, ville komme med couscous og som var lige det jeg havde lyst til. Men ak ve oh smerte. Der var pommes fritter til. Og da tallerknen blev sat foran mig var den eneste passende reaktion for mig åbenbart, at bryde grædende sammen. Og jeg kunne ikke stoppe igen. Min stakkels mand sad bare måbende og stirrede på mig.

Så ja, det kan næppe altid være en fornøjelse at være sammen med mig når jeg er gravid. Men altså, jeg er jo ved at lave ham et barn! Så det må han lige bære over med tænker jeg..

Har i nogle sindsyge hormon-historier? Så kommenter dem gerne her! 👇

 

 

Fik du læst:

Råd til parforholdet efter baby er født

Tossede ting man begynder på når man bliver forældre

http://instagram.com/ballinogbaby

 

10 kommentarer

  • Gry

    De to største overreaktioner jeg har haft må være

    1: Til DHB hvor min kæreste sagde “Vi har snakket om det , og eftersom du er skidt , træt og gravid , ville det så ikke være bedst at tage hjem og sove i nat ?” Jeg gik helt amok og gik min vej ! At de så i campen vælger at spise aftensmad UDEN at informere mig , (jeg sad ved naboerne!) , der kunne jeg ikke mere !! Der gik 3 timer inden vi snakkede sammen igen … Han ville vente til jeg var kølet af 🙈

    2: Vi var til Sønderborg ringridning , og som gravid må man jo ikke prøve karruseller . Jeg skulle så hente min jakke i bilen , og da jeg kommer tilbage , var min kæreste væk . Jeg ser ham så stige ud af den karrusel , jeg ALLERHELST ville prøve !! Så da han kom hen til bordet igen , vidste han godt den var gal og undskyldte med det samme , om at han jo ikke havde betalt . Jeg skældte ham ud og sagde ting som “Du må fandme både drikke bajer og prøve karruseller ! Jeg må ikke en skid ! Du kan fandme godt være lidt sympati gravid med mig !” … Stakkels mand , så sad han der med vores venner , i hans lette brandert og fadøl i hånden og fik skæld ud over en skide karrusel tur … Haha …

    Der kommer sikkert flere episoder , for har først termin d. 25/12-19 … Men han er nu en forstående og meget tålmodig kæreste , så han er blevet god til at tænke “pyt” . Griner .

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Haha! Hvad kan man også gøre! Det kan da ikke være rigtigt man skal finde sig i at de bare hygger sig😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Marlene

    I sidste graviditet græd jeg over en kyllingemix MED løg (havde bestilt uden!!) og fik sammenbrud over end over en burger med tomat, når nu jeg pludselig ikke kunne li varm tomat.
    Denne gang græd jeg som pisket over den gamle “Molly” reklame fra Den Gamle Fabrik. Åh altså.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Haha! ja det skal virkelig ikke være nemt! 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lisbeth

    ååh yes. Der skal heller ikke noget til før jeg bryder grædende sammen. og mærkeligt nok også tit i mad-scenarier 😂
    Forleden manglede min burger efter en tur på macD. Og jeg begyndte også at hyyyle over det🙈
    Min mand kunne slet ikke forstå mig..

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Det er i hvert fald som om der er en rød tråd med de mad oplevelser😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Natascha

    Åh ja det kender jeg alt for godt.

    Min mand var under min graviditet meget i København for at arbejde, vi bor når Århus. Og ringede en dag grædende fordi jeg ikke kunne den kebabmix en drømte om. Vi bor et sted hvor meget få levere til… men det store problem var det skulle være med tynde pomfritter som dem man får på maccen. Og med god kebab. Manden ringede rundt og fandt et sted der efter sigende havde det jeg efterspurgte… han tog forbi og hentede det, og lavede den fatal fejl ikke at kigge efter for at være sikker på han kom hjem med der rigtige. Spol frem til han kommer hjem, den gravide der åbner og ser bølge pomfritter og total brændt kebab. Jeg gik fuldstændig i stykker, og endte med at smide min mand ud af huset i arrigskab, fordi han ikke kunne gennemfører så simpel en opgave. Af 15-20 steder nær os er der kun 1 sted har vi fundet ud af der har se pomfritter, så han havde det ikke nemt. Alt havde desværre lukket herefter og måtte nøjes med en hamburger… og var virkelig ikke tilfreds. Først en måned senere hvor jeg endelig får den kebabmix jeg manglede fik jeg sagt undskyld. Jeg var knust i flere dage og manglen på kebab 😬

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Hahaha! 😂😂 Jeg er vild med endnu en kebab historie! 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Shandie

    Den er måske lidt lang.. men her er den..
    jeg havde som dig også ekstremt let til tåre som gravid (er ikke forsvundet efter, tuder til alt stadig 😂)
    Da jeg var højgravid fik jeg svangerskabs forgiftning og dermed ekstremt meget væske i kroppen.. jeg kunne nærmest ikke gå på mine to små klumpe fødder eller som nærmere bare gik i et med mine ben.. 😂
    Min kæreste og jeg var på ferie og var taget hen til et lille is hus for at spise is (som jeg åd konstant)
    Vi sad og spiste is stille og roligt, så blev min kæreste færdig og sagde han vandt, jeg spurgte så, hvad vandt du?
    – kæresten “ ja is spise konkurrancen.”
    – mig “ jeg vidste ikke vi havde en konkurrence, men hvad vandt du så?”
    – kæresten “en fodmassage”
    Og lige der faldt min verden total sammen, hvis jeg vidste jeg bare skulle æde min is for at få en fodmassage havde jeg jo grovædt den!
    Så der sad jeg og tud brølede i et is hus over jeg havde tabt en spise konkurrence der ikke eksisterede..
    – min kæreste fik meget ondt af mig, og gav mig en dejlig fod massage den aften.. 😂😂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Hahaha! 😂 Man skal ikke lave sjov med en gravid!!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Er kejsersnit den nemme løsning?