Kan man elske næste barn lige så højt? – ballinogbaby
Om en hård uge og lillebror der prøver at slå mig ihjel..

Kan man elske næste barn lige så højt?

Det ved jeg jo godt at man kan. Eller, det er i hvert fald det jeg får at vide af folk med flere børn. Og selvom jeg altid hårdnakket har påstået overfor mine søskende, at jeg er vores forældres yndlings fordi jeg er ældst, så påstår mine forældre jo at de elsker os alle 3 lige højt. (Men det er nok mest for ikke at såre min bror og søster tænker jeg)

Det giver sikkert sig selv når først baby er her, men lige nu er det svært for mig at forestille mig, hvordan jeg nogensinde kan elske nogle lige så højt som jeg elsker Oli. Det er jo en kærlighed der fylder hele kroppen og hele hjertet og som vokser og vokser. Lige nu er der ikke det, som jeg ikke vil gøre for Oli, eller tilsidesætte for hans skyld. Jeg Men hvordan gør man, når man føler sådan for to? Og kan man overhovedet det?

Jeg er bekymret for, hvordan mit og Olis forhold kommer til at ændre sig når baby kommer. Jeg kan af og til godt have dårlig samvittighed på forskud (sikkert sådan noget som kun kvinder kender til), over at jeg ikke kan være der på samme måde for ham som jeg er nu. Oli er en rigtig mors dreng og jeg bryder mig ikke om tanken om, at jeg kommer til at skulle afvise ham, til fordel for baby. Selvfølgelig ikke altid, men nogle gange.

Omvendt er jeg også bekymret for mit forhold til baby. Hvordan kærligheden udvikler sig der, når han så hurtigt kommer til at blive “en del af hverdagen.” Det er ikke fordi, at jeg er den mindste smule i tvivl om, at jeg kommer til at elske ham ustyrligt. Men da jeg var på barsel med Oliver havde jeg jo kun ham. Han var den eneste min dag handlede om. Jeg kunne sidde og stirre på hans perfekte lille ansigt hele dagen, hvis det var det jeg ville. Det kommer jeg ikke til at kunne på samme måde med lillebror. Jeg forestiller mig, at det hurtigt bliver mere praktisk i forhold til, at der er et barn mere. Oli skal afleveres i vuggestue. Han skal have morgenmad, tøj på og ud af døren, hvilket jeg godt kunne forestille mig kunne blive lidt et cirkus med en baby på armen som måske også er sulten. Eller pylret. Han skal også hentes igen – og helst ikke for sent. Han skal underholdes og hygges om og det samme skal baby.

Jeg har ikke lyst til, at skulle tilsidesætte nogle af dem. Eller ikke kunne være der for dem hver gang de har den mindste smule brug for mig. Men det ved jeg også godt er naivt at tænke. Og jeg har jo også en fremragende mand som jeg ikke skal glemme. Som jo heldigvis også er en fantastisk far, som er ligeså god til at lege med Oli eller skifte ble på baby som jeg er. Så det skal jo nok gå alt sammen!

Jeg tror på, at jeg kommer til at elske begge børn uendelig højt. Men jeg er spændt på at se, om kærligheden til dem bliver forskellig. Eller hvordan forholdet til dem bliver forskelligt. For ingen er jo ens og det bliver de nok heller ikke. Jeg er spændt på, hvordan hverdagen bliver med 2 børn bliver. Og på hvor meget der bliver lykkelig barselsbobbel, og hvor meget der bliver koordinering, planlægning og dårlig samvittighed. Men en ting er i hvert fald sikker. Jeg glæder mig utroligt meget til lillebror kommer og vi kan begynde den nye del af vores liv.

 

Fik du læst:

Om at være utilfreds med sin krop under graviditeten

Er jeg den eneste gravide der..

Følg med på instagram

4 kommentarer

  • Jasmin

    Jeg har selv en søn. Men tænker når vi engang skal have nr 2, så bliver det er vikle barn. Har set så mange mødre være på legepladsen med storebror, mens lille bror/søs sad tæt på mor i viklen. Tænker det en god mulighed for at være sammen med to på en gang 🌸

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Det er sjovt, jeg har tænkt det helt samme! brugte aldrig en vikle med Oli, men forestiller mig også lillebror kommer til at sidde med i den så jeg kan lave ting med dem begge❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hannah

    Kærligheden til ens børn er lige stor, men forholdet til dem kan godt være forskelligt. Den dårlige samvittighed skal du pakke væk, den gør ingen gavn alligevel❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Om en hård uge og lillebror der prøver at slå mig ihjel..