Må man være skuffet over kønnet? – ballinogbaby
Forskellen på 1. Og 2. gang man er gravid..

Må man være skuffet over kønnet?

 

 

 

 

Jeg er i dag fulde 20 uger henne og har netop været inde til misdannelsesscanning. Det vigtigste ved denne scanning er selvfølgelig at se, at alt er som det skal være og at baby har udviklet sig som den skal, men det er også ved denne scanning, at man kan få kønnet at vide hvis man ønsker det. Og det ønskede vi! Selvom jeg ikke var lige så utålmodig denne gang som første gang, (hvor jeg havde købt en kønsscanning den første dag man kunne se kønnet) så havde jeg glædet mig rigtig meget til at finde ud af, hvad der gemte sig inde i maven. Det er som om det hele bliver meget mere virkeligt når man kan sige han/hun i stedet for den. Og vigtigst af alt, så kan shopperiet begynde!

Jeg har hele tiden håbet lidt på, at det ville være en pige denne gang. Vi har fra starten været ret enige om, at vi “kun” ville have 2 børn og jeg kunne bare rigtig godt tænke mig at have én af hver. Så derfor må jeg også være helt ærlig og sige, at jeg blev en lille bitte smule skuffet da jeg fik at vide at det var endnu en dreng.

Det er slet ikke fordi, at jeg ikke er dybt taknemlig over at min baby er sund og rask. I sidste ende er det jo det eneste der betyder noget. Men jeg synes også det er okay at sige, når man havde håbet lidt på noget andet. Og det havde jeg. Jeg havde håbet på at få en som jeg kunne putte i flotte kjoler og flette hår på. En som ville lege med Barbiedukker med mig og som jeg kunne indrette et lyserødt værelse til. Men sådan bliver det ikke. Det er ikke fordi at jeg gik grædende derfra eller tænker, at så må vi bare blive ved til der kommer en pige. Men jeg kan mærke at jeg var en lille smule skuffet. Og det er også helt okay.

Til gengæld tror jeg at det er rigtig fedt for Oliver at få en lillebror og ikke en “kedelig” lillesøster. Én han kan lege med biler med og som han kan lave en masse ballade med. Og så må jeg jo bare krydse fingre for, at de stadig kommer og besøger mig når jeg bliver gammel og grå. Og hvis bare han bliver halvt så dejlig som Oliver er, så kan jeg ikke ønske mig mere.

Dog får min mand sig en slem skuffelse når han tror, at det bliver dejlig billigt med en dreng mere, fordi vi har det hele i forvejen. Men der tager han grueligt fejl. Jeg skal nok finde en masse ting som vi mangler!

Men jeg kunne egentlig godt tænke mig at høre jeres tanker. Er det ok at ønske sig et køn over det andet? Eller er det bare forkælet og utaknemligt? Smid gerne en kommentar!

Fik du læst:

forskellen på 1. Og 2. Graviditet

Det værste ved at være gravid

 

8 kommentarer

  • Charlotte

    Jeg er solomor og havde nok ønsket en pige, da jeg tænkte, at jeg nemmere kunne forholde mig til en pige – især når barnet bliver ældre. Så jeg blev også “skuffet”, da jeg til scanning fik at vide, at det blev en dreng. Men nu er min lille V 2 år gammel og jeg kan jo slet ikke forestille mig, at det ikke skulle være “ham”, som var kommet til verden. Og i bund og grund er det vigtigste jo, at de er sunde og raske. Men jeg synes altså, at det er ok at have følelsen af “skuffelse” i et par dage og så er man jo somregel videre igen 😀 det er jo først slemt, hvid følelsen bliver hængende, når barnet er født.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg tror man skal passe meget på med at bruge ordet skuffet over kønnet. Især i disse tider med sociale medier, hvor alt bliver lagret til evig tid. Hvis jeg en dag læste, at min mor var skuffet over at jeg ikke var en dreng, ville jeg da blive ked af det. Jeg ved godt det ikke er ment som “æv, du var et forkert køn, og ikke ønsket så meget som hvis du havde været modsat køn”. Det vigtigste er, som du siger, at barnet er sundt og raskt! Dernæst kan man gå med ønsker og forestillinger om hvordan det bliver med det ene og andet køn. 🙂

    Man må gerne drømme og have forestillinger – jeg tror bare man skal passe på med ordet skuffet 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Elsker du bare nægtede at tro på det ca en dreng 😂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Det er jeg selvfølgelig helt enig med dig i! Der er selvfølgelig ingen der har lyst til at læse/høre at de var en skuffelse at få😅 Men der er heldigvis også langt fra en kort skuffelse lige når man opdager det – til at være skuffet over det barn man får.
      Og i sidste ende kommer man jo til at elske barnet uendeligt højt og man vil ikke kunne forestille sig andet💙

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Tak fordi du deler det her! Jeg tror de fleste har det sådan, men nærmest ingen tør sige det højt, og hvid man gør, bliver man udskældt på det groveste!
    Jeg forstår det 100 % godt. Men derudover kæmpe tillykke med en sund og rask lillebror 💙

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Du kan tro man må blive skuffet! Jeg jeg var gravid, var jeg sikker på det ville blive en dreng, fordi der kun er drenge på farens side af familien. Men jeg ville inderligt have en pige.
    Første scanning (uge 14) viste en pige, jeg nægtede at tro det, og fik 3 scanninger mere igennem graviditeten, som alle viste en pige, da jeg fødte var jeg sikker på det var en dreng, men har fået en skøn lille pige. Som dog er meget drengede. Men det var jeg også selv som barn. Jeg var blevet skuffet over en dreng. Og nr 2 barn engang er “ligemeget” men håber stadig mest på en pige igen 🤪

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Forskellen på 1. Og 2. gang man er gravid..