Ros af vuggestuen.. – ballinogbaby
Mærkelige spørgsmål man får som gravid..

Ros af vuggestuen..

Jeg synes altid, at jeg har det lidt akavet med pædagogerne i Olivers vuggestue. De er mega søde og der er ingen tvivl om, at Oliver er vilde med dem og at de gør deres arbejde fantastisk. Det er slet ikke det. Men de har en mærkelig magt! Jeg er altid lidt bange for, at de er irriteret på mig. Hvis nu jeg glemmer nyt skiftetøj. Eller giver Oli gummistøvler på og det så pludselig bliver 25 grader. Eller henter ham senere end jeg har skrevet jeg ville. Så prøver jeg altid at være EKSTRA sød når jeg kommer, for lige at gøre op for det.

Det er selvfølgelig både fordi, at jeg generelt ikke kan lide når folk er sure på mig. Men også fordi, at jeg tænker det går ud over Oliver hvis nu de ikke kan lide mig. Altså ikke på sådan en voldsom måde hvor han ikke må få kage når de andre får, men mere  på sådan en små-irriteret.

Ligesom man selv godt kan blive en lille bitte smule irriteret på børn, hvis forældre man synes er død irriterende. Eller er det kun mig der har prøvet det? Det er selvfølgelig ikke særlig sødt.  Men det sker altså. Og det forestiller jeg mig altså også sker i vuggestuen.

Derfor er det vigtigt for mig at være på god fod med pædagogerne!

Derudover er det jo (desværre) også dem der ser ham mest i løbet af dagen og som ovenikøbet er fagfolk der ved hvad de snakker om. Derfor betyder det også bare så meget, når de roser ham. For de ved jo hvad de snakker om! Oli er ofte blevet rost for, at hans sprog virkelig er godt. Han siger så mange sætninger, lærer hele tiden nye ord og generelt kører det bare for ham med at snakke. Men som førstegangs-mor er det ikke altid helt nemt at finde hoved og hale i, hvad de skal kunne hvornår. Og så er det bare enormt rart at blive bekræftet i at det går som det skal. Så kan man slappe af.

Forleden fik min mand og jeg den bedste ros man næsten kan ønske sig. Vi blev rost af vuggestuen, for vores opdragelse af Oli. Og hvis der er et sted man føler sig usikker og på dybt vand – så er det altså når det kommer til opdragelsen. Men indtil videre klarer vi det åbenbart ret godt! Oliver er den sødeste dreng der siger “Ellers tak” “Tak for mad” “Er du okay” og alverdens andre høflige ting. Han krammer folk der er ked af det og kaster sig ikke på jorden og skriger hvis han får det mindste nej (eller i hvert fald ikke i vuggestuen, for det synes jeg da jeg har prøvet én gang eller 2😅) og det er bare så fedt at få at vide!

Nu må vi se om det er mere held end forstand når han nærmer sig de frygtelige 3 år jeg har hørt så meget om. Men indtil da vil jeg sole mig i, at det med opdragelse – det har vi styr på!

Fik du læst:

Når man får skæld ud af vuggestuen

Opdragelses-situationer jeg har klaret perfekt

Opdragelses-fejl jeg har begået

Følg med på instagram

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Mærkelige spørgsmål man får som gravid..