udfordringen ved at være gravid når man har et barn i forvejen – ballinogbaby
I byen som gravid

udfordringen ved at være gravid når man har et barn i forvejen

Den gang jeg var gravid med Oli og brokkede mig over hvor hårdt mit liv var, fik jeg ofte at vide at jeg skulle nyyyde at jeg ikke havde et barn i forvejen jeg skulle hjem og tage mig af. Det synes jeg selvfølgelig var en ubehøvlet ting at sige, for jeg kunne da ikke nyde noget som helst.Nu kan jeg måske en lille bitte smule godt se hvad de mente, for det er dælme hårdt at være gravid og have et barn i forvejen.

Men der er da også gode ting ved det. For eksempel er jeg slet ikke er lige så utålmodig som sidst jeg var gravid. Der kunne jeg slet ikke holde ud, at min baby ikke var ude hos mig og jeg kunne bestemt ikke nyde, den sidste tid uden barn. Der var jo en grund til vi havde valgt at lave et barn!

Men nu tænker jeg meget over at nyde den sidste tid hvor det bare er mig og Oli. (Og faren selvfølgelig). Jeg er ikke utålmodig på samme måde, selvom jeg glæder mig meget til at baby kommer ud til os.

Men derfor kan jeg stadig ikke komme udenom, at der bare er lidt udfordringer ved at være gravid og have en 2-årig vildbasse derhjemme. Som fx:

1. Sove: Sidste gang jeg var gravid tog jeg lur hver dag når jeg kom hjem fra arbejde, fordi jeg var så træt! Men det er der ikke tid til nu. Nu skal Oli hentes og leges med og puttes og når kl. Så rammer 20:30 er jeg også nød til at gå i seng, fordi jeg er helt smadret.

2. løfte: Jeg er igen begyndt at få rigtig ondt i bækkenet og jeg skal derfor virkelig passe på med at løfte. Det er nemt nok på arbejdet, men det er nemmere sagt end gjort med et barn på 13 kilo derhjemme. Det er ikke fordi jeg normalt bærer ham rundt alle steder, men han skal jo løftes op på puslebordet og ind i bilen. Og det gør ondt!

3. Slappe af: Igen fordi jeg får rigtig ondt, er jeg nød til at ligge og slappe en hel del af. Og det er nok noget af det værste man kan udsætte en 2-årig for, som bare gerne vil lege dinosaur med én og løbe rundt  i huset.

Og så begynder jeg da også at gruble over, om alle dem der nævnte at: “ man virkelig skulle nyde barslen med kun 1 barn, for det er meget hårdere næste gang” måske også kunne have ret.. Men det problem må vi vel tage til den tid.

Fik du læst:

I byen som gravid

Det værste ved at være gravid

Følg med på Instagram

4 kommentarer

  • Hannah

    Puha det kan jeg godt huske! Vores den store synes det var rigtig svært pludselig at vende sig til at det var far der læste historie, far der puttede osv. Men det var godt givet ud til når baby kom! For så var han fint tilfreds med at det var far 😃

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Faren er heldigvis en rutineret putter herhjemme – men god ide at træne det inden baby kommer!😃

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Thea

    Kan godt huske graviditeten med nr. 2. Vi endte med en taburet fra IKEA, når den store skulle op på puslebordet. Det var nemmere for mig at løfte hende der fra, og så dreje rundt.
    Det der nok er hårdest ved at være på barsel med nr. 2 er tiden! Det går MEGET hurtigere 2. Gang, du har ikke helt mulighed for at “sove når baby sover” (eller jeg har ikke). Og det der rengøring, oprydning etc. Som man under første barsel stressede over ikke at nå……. Det bliver endnu sværere at nå, og det kan stresse en endnu en gang 😅 Men glæd dig. Den søskendekærlighed der kan være mellem dem 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Det var et godt tip med IKEA taburetten! den har jeg endda stående i køkkenet. 😃
      Det kunne jeg godt forestille mig! Synes tiden gik stærkt nok med nr. 1 😅

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

I byen som gravid