Opdragelsesfejl jeg har begået – ballinogbaby
Det værste ved at være gravid

Opdragelsesfejl jeg har begået

Såå, Oliver har lært at sige “av for satan”. Og ikke bare sådan stille og roligt men sådan “av for SAATAN!” Det værste ved det er, at det er mig der har lært ham det og ikke min mand. Så jeg kan ikke engang give ham skylden.

Det er selvfølgelig ikke noget jeg har lært ham med vilje! Men ud af alle de kloge og fornuftige ting jeg prøver at lære ham at sige – så var det denne her han bed mærke i. Så det er jo super. Og derfor helt oplagt med endnu en omgang “opdragelsesfejl jeg har lavet” så I i det mindste kan prøve at være smartere og undgå dem! Eller dele dem i har lavet i stedet 😆:

1. Av for saaatan!: selvfølgelig skal den også med hernede. For den er ikke smart. Og han siger det alt for ofte. Jeg er begyndt at prøve at rette det til “nej av for Søren!” Hvilket kun har resulteret i, at han siger det endnu mere..

2. Kun fars cola!: Jeg er ikke den store tilhænger af, at Oliver skal drikke sodavand i tide og utide. Jeg er tilgengæld stor tilhænger af, selv at kunne gøre det! (Jeg står jo ikke til at redde alligevel) Oliver lærte derfor på ferien at det Fx. Var “fars cola” og det kun var far der måtte drikke den. Den del har han så taget meget bogstaveligt. Så hvis jeg prøver at drikke Cola kommer han strengt og siger til mig: “ nej! Kun fars cola!” Og så giver han dælme colaen til far i stedet..

3. Gå fra et barn med tusser i hånden: Forleden morgen havde vi en smule travlt med at blive klar og komme ud af døren. Oliver var klar, men jeg stod selv i nattøj og med uglet hår. Jeg gav ham derfor lov til at sidde og tegne mens jeg LYN HURIGT hoppede i noget tøj. Desværre var det lige præcis den tid det tog at tegne på hele bordet, på stolen og i hele hans ansigt..

4. Når man er lidt for doven:  Jeg ved jo godt det er en fejl allerede inden jeg begår den. men nogle morgener, hvis jeg er rigtig træt, kan jeg godt lade Oliver løbe ud i stuen inden jeg selv lige er kommet ud af sengen. Og så krydser jeg fingre for, at han sidder pænt og leger i stuen. Hvilket han jo sjældent gør. Og jeg fortryder det altid, når jeg kommer ud til mel på hele gulvet..

Har i noget at tilføje til listen?

Fik du læst:

Opdragelses-situationer jeg ikke har håndteret optimalt

Opdragelses-situationer I ikke har håndteret optimalt

Følg med på Instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Det værste ved at være gravid