april 2019 – ballinogbaby

Første uge i paradis

Så er den første ferieuge gået og jeg vil lige give jer en status på, hvordan vi går og har det. Turen herned gik, Som beskrevet her, over alt forventning. Oli sov hele vejen og det gjorde jeg faktisk næsten også. Det var en ret lang rejsedag, men Oli klarede det endnu engang helt fantastisk. Vi var fremme ret sent på natten i thaitid, nuppede en gang room service og faldt så allesammen i søvn. Jeg havde været lidt spændt på tidsforskellen og om hvordan den ville påvirke Oli. For som alle forældre nok oplevede da vi skiftede over til sommertid, er børn faktisk ret ligeglade med, hvad klokken siger. De gør hvad der passer dem. Men jeg tror det var...

Man får det man tænker på.. (mere eller mindre)

Hvis der er noget der kan irritere mig, så er det at være i selskab med folk der er evigt negative. Du ved, dem der kan brokke sig over en solskinsferie fordi “det var lidt for varmt”. Misforstå mig ikke, jeg er all in for, at man skal brokke sig til sine veninder når der er noget galt. Når baby har været umuligt hele natten eller når ens mand har været en idiot. Så skal man ikke holde det inde! Men det driver mig til vanvid, hvis man absolut skal se negativt på alting. Hvis ens liv altid er hårdt og glasset altid halvt tomt. Uden at det skal lyde for hippie agtigt så tror jeg på, at man kan...

Ting man begynder at sjuske med, nu ældre baby bliver

Når man er helt nybagt mor (første gang i hvert fald) og står med sin lille nye baby, er der ikke noget der ikke bliver gjort grundigt og korrekt! Men det er som om at man af en eller anden mærkelig grund, nu ældre barnet bliver, begynder at slacke lidt på tingene. Som for eksempel: 1. Pusletasken: Hold da op hvor var min pusletaske godt pakket, hele vejen igennem min barsel. Der var ALTID bleer, vådservietter, stofbleer, skiftetøj, snacks og jeg kunne blive ved. Jeg var forberedt på enhver situation! Efter Oli er startet vuggestue er det som om at jeg har vurderet, at han ikke længere har brug for pusletaske når vi tager nogle steder. Og det på trods af,...

Hvor er der en voksen?

Lidt om pressede pædagoger og om, at have ondt i maven når man afleverer sit barn.. Jeg har aldrig været i tvivl om, at Oliver skulle i vuggestue. Jeg holder fast i troen om, at børn har godt af at være sammen med andre børn og ikke bare sidde hjemme hos mor og far dag ud og dag ind. Og så selvfølgelig fordi, at vores hverdag bare ikke er til, at en af os går hjemme. Oliver skal også i børnehave og videre i skole og jeg tror på, at man bare “skubber” problemerne ved at beholde børnene hjemme til skolestart. Det betyder ikke, at jeg ikke fuldt ud respekterer dem der beholder børnene hjemme længe – det er bare ikke...