Som mor skal man lære at sige pyt – ballinogbaby
Opdragelses situationer I ikke har håndteret helt optimalt..

Som mor skal man lære at sige pyt

“Som mor skal man lære at sige pyt”

Det var nok den mest brugbare sætning jeg fik at vide, den gang jeg var gravid. Og jeg fik ellers mange gode råd! (Og så en håndfuld helt elendige)

Vi mødre har det med, at gøre os en hules masse forestiller på forhånd om det at være mor – og hvordan vi gerne vil gøre det. Og det i sig selv er der jo ingenting galt i.

Det er da skønt at købe bøger med opskrifter på fancy grøntsagsmos, eller forestille sig altid at have friske blomster på bordet, når mødregruppen kommer forbi. 

Men det er også vigtigt at kunne sige “pyt” hvis det så ikke fungerer alligevel. Man skal ikke have dårlig samvittighed over, at man ikke har lavet en eneste mos fra bogen og at man kun lige nåede at gemme vasketøjet på det ene værelse, inden mødregruppen troppede op. 

Der skal man lære bare at sige “pyt”. 

Jeg har altid haft super svært ved, hvis ting ikke går på den måde som jeg har forestillet mig. Og det er ned til helt små ting, som hvis aftaler bliver rykket eller planer bliver lavet om.  

Det var derfor enormt svært for mig i starten, hvis ting ikke gik som jeg havde forestillet mig. Og lad os være ærlige, ingenting med et barn eller en baby, går som man forestiller sig. 

Min mand vil nok påstå at jeg aldrig har virket særlig stresset over, ikke at nå at støvsuge eller at vaske tøj i løbet af sådan en barselsdag. Og det har han nok egentlig ret i. Lige det har jeg altid taget ret let. Men for eksempel havde jeg en lille krise over, at jeg ikke skulle direkte hjem efter fødslen. Jeg ved godt, at der er så meget snak for tiden om hvor frygteligt det er, at nybagte forældre bliver sendt så hurtigt hjem. Men øv hvor ville jeg gerne have været sendt hjem! Jeg var helt klar til, at vi skulle pakke lille Oli i hans nye tøj, lægge ham i hans nye autostol og så trille hjem og putte ham i hans nye seng. I stedet lå jeg der med mit eget tis i en pose i en dum hospitalsseng. 

Jeg har skam også flere gange grædt på livet løs af så ligegyldige ting, som at Oli ikke gad sove til middag på det tidpunkt som jeg havde planlagt. Ja det lyder dumt, men jer der er på barsel ved nok godt hvad jeg mener.

Der er ikke noget mere frusterende, end at have kæmpet i hundrede år, men baby nægter. Men så er det eneste rigtige måske nogle gange bare, at tage baby op igen og sige “jamen så pyt med den lur”. Så må baby sove på et andet tidspunkt. Eller tidligt til aften eller noget helt tredje. En ting er i hvert fald sikkert, man bliver helt skør i hovedet hvis man skal leve op til alle sine egne forestillinger.

Overraskende nok, er jeg blevet meget bedre til, bare at tage tingene mere let, når det kommer til morlivet. Og det er bare en kæmpe hjælp! Også selvom jeg ikke er på barsel længere.

Så, for at gøre en kæmpe lang smøre kort vil jeg egentlig bare sige; 

Hvis du ikke er god til det endnu, så lær dig selv at sige PYT! hvis tingene ikke går som planlagt. Du er en fantastisk mor alligevel. 

 

Fik du læst:

Opdragelse-situationer I ikke har håndteret helt optimalt

Det sidste barn i vuggestuen

og husk at følg med på Instagram lige her!

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Opdragelses situationer I ikke har håndteret helt optimalt..