Samsovning og spark i maven – ballinogbaby
Det sidste barn i vuggestuen..

Samsovning og spark i maven

Der er flere der har været så mega søde at spørge ind til, hvordan det går med Oli og sovning. Og ja, det går ret meget som overskriften indikerer. Med masser af samsovning og spark i maven.

Det positive er, at det igen er blevet lettere at få ham til at falde i søvn. Vi læser bog, synger godnat sang og så går der faktisk ikke særlig  længe inden han sover. 

Problemet opstår så, når han efter et par timer vågner igen og insisterer på, at komme med ind i vores seng og sove. Ulempen ved, at han er begyndt at snakke derudaf er, at han ikke har nogle problemer ved at fortælle en, at han skal “ind i mors seng”. Og han kan også noget så højt og tydeligt sige NEJ når man siger han skal lægge sig ned. 

Jeg ved godt, at de kloge nok nu vil sige, at det er her vi skal stå fast og lære ham, at han skal sove i sin egen seng. At vi skal blive inde på værelset med ham, til han til sidst falder i søvn og at det her kun bider os selv i røven. 

Og ja! Det gør det da så sandeligt også. Det er bare som om, at jeg ikke helt kan se den logik kl. 02:30, når jeg står bøjet ind over tremmesengen og diskuterer med en snart 2 årig om, hvorvidt han skal lægge sig ned eller ej. Så er det altså bare mere fristende, at tage ham med ind i sengen hvor man ved han kan sove videre.

Hver gang glemmer jeg bare lige den detalje med, hvor møg dårligt man selv sover med et barn i sengen. Hvorfor er det, at de ikke bare kan ligge stille? Hvorfor skal de vende sig på samtlige leder og kanter og sparke ud, som var de med i en karatefilm? I skrivende stund ligger jeg for eksempel vågen fordi, at Oliver hele tiden skiftevis lægger sig ovenpå mit hoved, eller sparker mig i halsen. Til gengæld ligner han en der sover som en drøm. 

Og hvis jeg skal vælge mellem ingen søvn eller dårlig søvn, ja så nupper jeg altså den sidste. Indtil jeg en dag får overbevist mit “midt om natten jeg” til at stå fast! 

Hvad med jer? Eget værelse eller samsovning?

Fik du læst:

Det sidste barn i vuggestuen

5 opdragelses situationer jeg ikke har håndteret optimalt

Og følg gerne med – lige her på Instagram

4 kommentarer

  • Sisse

    Vi samsover. Det har alle dage været det der fungerer bedst. Men nu er han begyndt at fylde en del og ligge meget uroligt når han sover 😅 så vi går og overvejer at flytte ham i egen tremmeseng det har bare ikke været en succes før. Meeen det er nu også meget hyggeligt at mærke den lille krop mod sin om natten ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ballinogbaby

      Det er SÅ hyggeligt! Bare mest når de ligger stille😅

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kathrine

    Jeg tænker det nok skal gå over! Jeg har altså også taget min dreng med ind i seng i perioder (17 måneder), og han kan altså fint sove selv i sin egen seng! Så tror bare lige der er perioder hvor de har brug for lidt tryghed, og når den er fundet kommer de tilbage i gamle rutiner. ✌🏻

    Kl 4 om natten orker jeg søreme heller ikke at overtale ham til at sove igen, når jeg VED at han falder i søvn hos mig på ingen tid! Så dér prioriterer jeg også hellere dårlig søvn fremfor ingen søvn 😉

    De færreste konfirmander sover med forældrene 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Det sidste barn i vuggestuen..