Hvad siger andre om mig som mor? – ballinogbaby
Hvordan pokker får jeg min dreng til at falde i søvn?

Hvad siger andre om mig som mor?

 

Forleden dag, da jeg stod i køen i Zara uden Oli eller mand i nærheden, overhørte jeg tilfældigvis (okay, jeg lyttede mega meget)  en samtale 2 piger havde, om en mor de havde observeret i Matas kort tid forinden. Jeg ved  ikke om de selv havde børn, men udfra samtalen gætter jeg på, at de ikke havde. Eller også havde de i hvert fald virkelig artige børn!

Situationen de snakkede om gik ud på, at denne her mor slet ikke havde styr på sit barn.  Barnet havde åbenbart løbet rundt og revet ting ned fra hylderne, stået i vejen alle steder og moren havde intet gjort.

De synes det var super pinligt for moren at hun ikke havde styr på sit barn og også for galt, at hun slet ikke satte nogle grænser..

Nu skal det her indlæg på ingen måde handle om at jeg synes pigerne var stride, fordi de stod og snakke om denne her mor. Jeg ved godt selv at jeg måske er liiidt for god til at snakke om andre og jeg derfor på ingen måde kan udtale mig om den slags. Men det fik mig bare til at tænke over, hvordan andre ser mig som mor. Og hvad andre mon står og siger om mig? Især fordi, jeg da sagtens i nogle situationer, kunne være denne her mor. Jeg var endda den mor senere selv samme dag!

Det er jo ikke fordi, at jeg bare lader Oli rende rundt og lave alt muligt ballade uden jeg siger noget. Men nogle gange bliver man da lige spottet på er uheldigt tidspunkt. Eller ens barn får pludselig en eller anden sindsyg ide. Som da Oli senere på dagen fandt på den mega sjove leg, at lægge sig ned lige pludselig, midt i det hele, og sige gooodnat. Det vsr altså heller ikke det fedeste at stå med midt på Fisketorvet. Så blev jeg pludselig den mor der trak afsted med mit barn.

Selvfølgelig ved jeg godt, at man ikke skal bruge tid på at tænke over hvad andre tænker om en. Alle gør tingene forskelligt og så længe man gør det man selv finder rigtigt, så er det fint. Men det er da bare lettere sagt end gjort! Især når man er førstegangs mor og pludselig skal finde ud af, hvordan man egentlig opdrager sådan et barn.

Da jeg var på barsel, gik mine tanker og bekymringer vedrørende det at være mor, ikke meget længere end selve barselsperioden. Jeg stressede over søvnrutiner, amning og alt det andet man skulle have styr på, når man stod der som helt ny mor. Men det er da ikke blevet lettere at være førstegangs mor, bare fordi Oli er blevet ældre! Ja nu har jeg fået styr på det med tigerspring og sundhedsplejersker, men så når jeg pludselig til opdragelse, pottetræning og sprogudvikling og så er jeg da lige så fortabt!

Meeen det gode må være, at jeg umuligt kan være den eneste der ikke har helt styr på, hvordan man gør med alt det her opdragelse. Mine forældre vidste helt sikkert heller ikke hvad de skulle stille op med mig da jeg var lille. – Og jeg er jo blevet lidt af et pragteksemplar! Så det bliver Oli da nok også!

 

Fik du læst:

Styrker eller svækker et barn parforholdet?

Ting mødre skal stoppe med at blande sig i hos andre mødre!

Guide, forstå din barselskone!

Og husk at følg med lige her på instagram

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

 

Næste indlæg

Hvordan pokker får jeg min dreng til at falde i søvn?